13.04.2006

Det sker på Havnen i Påsken!

SofiekælderenI løbet af Påsken disker Sofiekælderen op med hele tre funky arrangementer. Allerede i aften Skærtorsdag er der mulighed for at opleve Boom Clap Bachelors live. Langfredag spiller Wildchild et DJ Set og Påskelørdag lader DJ Stuffa funken flyde.

BOOM CLAP BACHELORS – Skærtorsdag d.13.4: Live kl.22.00. Entré 30 kr.
Boom Clap Bachelors (BCB) er et kollektiv bestående af unge talentfulde producerer, musikere og DJ’s fra København. Boom Clap Bachelors udgav i foråret 2005 en debut EP af samme navn, som har skabt grobund for et fremtidigt samarbejde med ét af de store major labels i København. I gruppen er der netop en samling af meget innovative producere, som også arbejder med andre projekter – her i blandt produceren Robin Hannibal, som repræsenterer kapelmesteren i Boom Clap Bachelors. Hannibal er netop ved at lægge sidste hånd på et album, som udgives på det amerikanske label Ubiquity centreret i San Fransisco. Der er dermed skabt endnu mere bevågenhed omkring Boom Clap Bachelors, der emmer af finurlig kreativitet. Lige nu får Boom Clap Bachelors og Robin Hannibals produktioner opbakning fra det svenske label Raw Fusion, og i England er DJ og radiovært på Radio One (BBC) Gilles Peterson blevet en stor fan af ungkarlenes musik & intelligens.

Besætningen i Boom Clap Bachelors, når der spilles Live består af følgende:

Vokal: Thomas Bisballe
Vokal: Liv Lykke
Vokal: Coco Malaika
Trommer: Kristian Mondrup
Synth: Simon Muschinsky
Guiter: Per Løkkegård
Bas: Ronni Vindahl
Keys og samples: Stefan Verner
Samples & sounds: Robin Hannibal

Musikken spænder fra electroclash, broken beat, neo-disco, futuristisk soul og hip hop. Det er kærligheden til en mangfoldighed af genrer, der skaber dynamikken og alsidigheden i produktionerne. Dét der er kendetegnende for Boom Clap Bachelors er de ’skæve’ trommeprogrammeringer og den uskolede måde at spille diverse instrumenter på. Orkestret bidrager med en ny form for avantgardistisk tilgang til den elektroniske side af urban music scenen i Danmark: Tanken bag Boom Clap Bachelors er netop at udfordre den eksisterende musikscene ved at lave kompromisløse og ukonventionelle produktioner, hvor den enkelte producer har frihed til at komponere og producere efter egen musikalsk overbevisning.

For yderligere information: www.boomclapbachelors.net

Wildchild – Langfredag kl.22.00. DJ set. Gratis entré
Fra Vestkysten i USA kommer Wildchild – der starter turné op i Europa med Tue Track aka Track72 og hans debuterende soloalbum ’Rockin’. Wildchild er rapper fra gruppen Lootpack og er med på Tracks album. På Sofiekælderen holder han mund for en stund og vender plader til store guldmedaljer.

DJ Stuffa – Lørdag kl.22.00. DJ set. Gratis entré.
Én af de mest funky-fresh københavnske DJ’s gæster Sofiekælderen denne lørdag aften. DJ Stuffa har spillet byen tynd med sin gode smag, hvor han byder på selection & mix imellem disco, funk, house, latin, soul & rare grooves. Rigtig mange rytmer fra den alsidige DJ, der kan få enhver rusten klokke op at ringe!

Skrevet af Tue 13.04.2006 arkiveret under Nyhedsarkiv |