”Sagnet fortæller: at der dybt under jorden/
eksisterer en anstalt, hvor der doseres/
i de urgamle, dunkle kunster.
Her tilegnes evnen, til at sammensmelte fortid og nutid/
på store hjul af flammer og stål.
Dette sted kendes i folkemunde som den sorte skole…”

Sådan bliver ordet talt, og således vælger aktørerne, Den Sorte Skole, at starte deres første mixtape, ‘Lektion #1’, der med snilde og dansk nytænkning blev sendt på gaden i marts.
Med 4 grammofoner, 3 miksere og 74 lakskiver i skoletasken smider dj-kollektivet 57 minutters sprøde gadebeats og undergrundsattitude til det danske folk. Et repertoire der rækker lige fra Duke Ellington og Neil Young til Roots Manuva og Jeru The Damaja, sikrer lytteren en alsidig og memorabel oplevelse i selskab med tidens bedste rappere og producere. Alt sammen mikset sammen til én bouncende enhed af Aage Jæger, LeBon og Langefinger.

Lektion #1 er i bund og grund et virvar af feeed musik, cuttet til ugenkendelighed og smidt på gaden. De tre pladevendere har fundet deres ynglingsmusik frem, og ved at smadre musikken sammen i én stor pærevælling giver kollektivet hele den danske undergrund mulighed for at nyde godt af den. På en eller anden måde er det lykkedes for Den Sorte Skole at sætte alle vinylerne i system, og ved hjælp af SuperDupers coverdesign, at gøre det overskueligt for lytteren at følge med på den tilhørende tracklist.
Mange af mixene indeholder benhårde og unikke aspekter, men nogle af numrene skinner igennem mængden af guldkorn, og fortjener særbehandling.

Jeg vil starte med track 3, der fader over fra en blanding af Blockheads ’Insomniac Olympics’ og Jurrasic 5‘s ’Quality Control’, til en funky og sprød blanding af Pharcydes ’Passin´ Me By’ (der i denne sammenhæng kommer til at lyde nærmest raggamuffin-lignende) og ’Soundstepping’ med Nobody Beats The Beats. Det tighte NBTB-break flyver igennem klasselokalet med et super flow henover, der lidt efter afløses af Geolog G himself. To numre med knald på giver tilsammen en af de rigtig dope sange på ‘Lektion #1’.
Track 5 er et af skivens allerbedste mixes, og i hvert fald et af de mest bemærkelsesværdige og velproducerede. Med Malk De Koijns ’Å Åå Mæio’ henover Bjørn Svins elektroniske ’Mer Strøm’, disker kollektivet op med et track, der er svært at ryste ud af ørene igen. De excentriske synthezisere går simpelthen så godt i spænd med M@lk´s gådefulde tekster, at man skulle tro delene fra start var tiltænkt hinanden.

Det er dog for alvor på pladens sidste numre, at pladevenderne bag kateteret spiller med musklerne, og track 15 til slut må siges at indeholde mixtapets bedste sekvenser.
Efter en kort afbrydelse af en dialog fra Aristocats, der ville gøre enhver cratedigger jaloux, er det tid til at gi´ den op for J-Dee (RIP) og hans ’Fuck The Police’. Sammenblandet med ’Blak Iz Blak’ fra Mau Maus samt ’Penge på græs’, leveres et fedt alternativ til det snart udspillede Bikstok-track. Mixet bliver endnu bedre af, at beatet skifter over i ’Join The Dots’ med Roots Manuva feat. Chali 2na.
Herfra til en af de rigtig godt repræsenterede herrer på mixtapet, Tue Track, og nummeret ’Track´s Having A Baby’. Det elektronisk pumpende beat banger godt under Guru´s low-key stemme, der leverer det legendariske drop-in fra Gangstarr-nummeret ’Dwyck’.

”I chant eenie meenie, minie moe/
I wreck da mic like a pimp pimps hoes/
Here’s how it goes/I am a genius, I mean this/
I shake this, you’ll take this/I’m kinda fiendish”

Igen rigtig fedt mikset sammen, og man må sgu give Skolen point for at være gode matchmakere. Nummeret skifter beat til Roots Manuvas ‘Witness Dub’, og herfra over i næste track, der er et af de mest interessante på skiven. Nemlig en blanding af den famøse Mobb Deeps ‘Shook Ones Pt. 2’ og Rakims ’Guess Who´s Back’. Først kører Mobb Deeps beat under Rakims oldschool flow, og herefter omvendt, kun afbrudt af kvindestemmen fra KRS 1´s ’Step Into A World’. Et fedt princip, og DJ Clark Kents beat går ekstravagant i spænd med Mobb Deep’s tørre flow.
Efter denne deliriske oplevelse, er det igen tid til at sige goddaw til dannevangs svar på Madlib, Tue T og hans ’Rockin´’, der denne gang blandes med ’Dirty Harry’ fra Gorillaz. ‘Rockin´’ dominerer dette mix, men det bliver nærmest helt religiøst ved højdepunktet af Gorillaernes uskyldige barnekor.
Mixtapet afsluttes i stor stil, ved at spille en stor klassiker i fuld længde, Afrika Bambata – ’Looking For A Perfect Beat’. Vidunderligt!!!

‘Lektion #1’ er et mixtape proppet med gode ideer, sprøde tracks og en helvedes masse god hiphop. Det er også en skive med numre, der falder ud fra den normale mixtape-kontekst, og ikke har det mindste at gøre med dansk undergrund. Tapets eklektiske elementer giver en afveksling i lydbilledet, og udviser Skolens forkærlighed for cratediggin´ og andre genrer end hiphop. Af specielle mixes må fremhæves track 13, der blander Melanies ’People in Front Row’ med ’Apple Juice Break’ fra Stones Throw-repræsentanten Peanut Butter Wolf, samt track 9, hvor Blue Foundation ’As I Moved On’ og Jeru The Damaja ’Me or the Papes’ blandes med den vandrende westernguitar fra Neil Youngs ’Heart Of Gold’. Ved at tage elementer fra pop, rock og hard-jazz ind, skabes nogle rå mixes, der eksperimenterer lidt mere med lydbilledet end resten af pladen, hvor instrumentale tracks og acapellaer blandes. Og i de fleste tilfælde med et succesfuldt resultat.

Alt i alt er ‘Lektion #1’ en superflot samt veldrejet plade, og Den Sorte Skole kan roligt klappe sig selv på skulderen, for de har uden tvivl sat nye standarder for dansk undergrund, der endelig kan give de ustandselige ‘Drop Dead’s en smule kappestrid.
Dog ville jeg på ‘Lektion #2’ lægge lidt ekstra vægt på de rent tekniske skift fra sang til sang, da der simpelthen bare er for lidt lir på denne kant, og alt, alt for mange fades. Pladen fungerer godt som en helhed, men mindre godt nummer for nummer og indimellem gives lytteren bare ikke tid nok til at opfange de gode vibes, da mixene ofte har flere beats og aspekter.
På samme tid skinner det tydeligt igennem, at Den Sorte Skole må have brugt ubegribeligt mange timer i studiet og på hovedet i pladesamlingen, da der absolut ikke er én finger at sætte på pitching og timing, ej heller på valget af vinyler. Men på få tracks er der lidt rod med tonearten, der får lydbilledet til at dissonere en tand for meget til at det kan undskyldes med overlæg.

Luksusproblem anyways… ‘Lektion # 1’ får 4 spots og et rødt æble med på vejen… God stil drenge!

Gæsteanmelder: JayGround

4 ud af 6 spots.

Skrevet af Gæsteskribent 26.05.2006 arkiveret under Anmeldelser |