Jeg har aldrig været helt tosset med Aceyalone og det er meget begrænset hvad jeg ved om manden. Godt nok har jeg haft nogen af hans plader stående,men de fleste er blevet byttet væk eller solgt igen. All Balls Don’t Bounce, Accepted Eclectic, et par Haiku D’Etat plader og Who Framed The A-Team har været gennem samlingen, men kun sidstnævnte er blevet stående, og det er såmænd ikke fordi jeg er specielt tosset med den heller.

Det er ikke fordi Aceyalone ikke er en dygtig rapper, det er han bestemt, men der har bare aldrig været noget der sådan rigtig fængede. Jeg tror kedelige beats har været den største årsag.
RJD2 har heller ikke gjort det helt store indtryk, men jeg tror heller ikke jeg ejer mere end et enkelt eller to instrumentale hiphop albums (hvis overhovedet nogen) så det er måske ikke så mærkeligt endda.
Under alle omstændigheder var mine forventninger til de to herrers samarbejdsprojekt ikke skyhøje, men jeg er en stor tilhænger af 1 DJ/producer-1 MC modellen, så jeg besluttede mig for at give det en chance og det skulle jeg ikke komme til at fortryde.

Lad det være sagt med det samme, Magnificent City er et fremragende album. Det favner såvel produktions- som lyrikmæssigt utrolig bredt, men uden at blive rodet. RJD2s beats henter inspiration fra en bred vifte af genrer; hele spektret fra rock til klassisk er repræsenteret og orgel, strygere, harpe, guitar, ko-klokker og 80’er-nostalgiske bip-bip-spilslyde går op i en højere enhed. Man kunne godt forestille sig at det kunne virke noget kaotisk, men det fungerer genialt og den røde tråd holdes hele tiden intakt.
RJ har klart sin egen signaturlyd, men den lader sig ikke så nemt definere som en Premo eller en Dre. Samtidig viser Aceyalone sig også som en utrolig alsidig MC med noget på hjerte og hans udtryk spænder over alt fra humor til vrede og der er blevet plads til både blærerøvstracks, rygertracks, røverhistorier og de mere filosofiske funderinger. Alt sammen leveret med masser af glimt i øjet.
Ballet åbnes med det superfede “All For U”:

“I’m Aceyalone, how can I be of service?
what else do you need besides superb wordage?
man, I stay heated like I burn from the furnace
my shoes always rhyme, same color as my shirt is
I ride authentic, always all in it
outside the law, raw, never far timid
always ahead of myself, pushin’ past the limit
taught the world the freestyle, now it’s an epidemic”.

Og så er stilen ellers lagt; der holdes en høj standard over hele linjen fra første til sidste track.

Et andet track som bør fremhæves er det mere filosofisk anlagte Here and Now, som i mine ører er pladens højdepunkt. Det handler om at nyde livet så længe man har det og ikke spilde tiden eller lade sig nøje:

“When I first splashed out the water it was all wet
covered in blood, mama covered with sweat
the umbilical cord wrapped around my neck
chokin’ me, doctor pushin’ me and pokin’ me
I said to the motherf. nurse, you must be jokin’ me
ten fingers, ten toes how it’s supposed to be
thank God it ain’t no coke in me
that’s when my mama spoke to me
she said, son
your uzi weighs a ton
the world for you has just begun
now go out there and have some fun
but don’t abuse time on earth ’cause time’s worth more than gold
the here is here and the now is now and the world is hella cold
so off into the street I strolled.”

Magnificent City er på alle måder et helstøbt album med mange facetter. Der er ingen intro, ingen interludes, ingen outro – kort sagt ingen pis. Og hvor er det befriende ikke at skulle belemres med ligegyldige telefonsamtaler, illegale transaktioner, seksuelle eskapader og hvad man nu ellers kan blive udsat for af irrelevante forstyrrelser når man lytter til moderne hiphop.

Acey & RJ får en lille, men velfortjent femmer.

5 ud af 6 spots.

Skrevet af Mic 16.06.2006 arkiveret under Anmeldelser |