Efter deres forrygende show fredag eftermiddag, mødte jeres udsendte et træt, men tydeligvis begejstret DJ crew til en kort samtale. Birdy Nam Nam havde rocket Metropol-teltet og var godt oppe at køre over det – “vi kommer til Danmark for første gang og får den vildeste modtagelse!”, “det er en af de bedste koncerter vi har spillet” og andre bemærkninger af samme art falder mens smilende tiltager og live-nerverne fortager sig. DJ Little Mike viser sig hurtigt at være for udmattet til at deltage, men de andre engagerer sig beredvilligt i interviewet over deres sene frokost.

Først lidt baggrund: Birdy Nam Nam består af fire DJs, Crazy B, Pone, Need og just nævnte Little Mike. Førstnævnte er alderspræsidenten og var bl. a. medlem af den populære hip hop-fusionsgruppe Alliance Ethnik i midt-halvfemserne, mens Pone bl. a. tidligere var medlem af DJ crewet Double H DJs og er firdobbelt fransk mester. De tre førstnævnte vandt som del af crewet Scratch Aktion Hiro ITF-konkurrencen i crew-kategorien i 2000. Samme år kom Little Mike til og i 2002 dannede de efter at have vundet DMC-mesterskaberne Birdy Nam Nam. Debutalbummet af samme navn udkom i efteråret.

—

Mat: Jeg vil gerne starte med at spørge lidt til jeres baggrund. Hvordan startede i med at spille sammen?

Need: Vi mødtes i DJ-konkurrencemiljøet i Frankrig. Crazy B og Pone begyndte at spille sammen i 1995, og begyndte at deltage i de franske mesterskaber. Jeg sluttede mig til dem i 1998 og Mike kom til i 2000. Fra 1998 deltog vi som Scratch Aktion Hiro i mesterskaber i crew-kategorien hvert år og i 2000 vandt vi ITF. I 2002, splittede Scratch Aktion Hiro op. Vi startede gruppen her og vandt DMC. Derefter besluttede vi os for, at koncentrere os mere om at lave musik i stedet for at konkurrere.

Mat: Hvordan har i udviklet jeres lyd? Den slår mig som en art elektronika med organisk instrumentering, og den er klaret udviklet med basis i hip hop.

Pone: Vi er fire forskellige mennesker i forskellig alder. Vi trækker ikke på de samme inspirationskilder, men vi har alligevel ting til fælles. Når vi arbejder gør hver as os vores ting og så fokuserer vi på de steder, hvor vi har noget til fælles, hvilket giver os en hybrid-lyd som man ikke rigtig kan definere – det er ikke jazz, det er ikke elektro… nogle stykker kommer mere fra visse medlemmer i gruppen end andre, men det er resultatet af samarbejde. Vi sætter os ikke en opgave à la “i dag skal vi lave et reggaenummer”. Det er en fusion af en masse ting. Vi starter bare med noget i en stil, fx. elektro, og så kommer Pone fx. med noget helt anderledes og nummeret udvikler sig i en ny retning. Vi sætter ikke begrænsninger for vores arbejde, vi arbejder ikke med strukturer – vi siger ikke “OK, vi laver en intro, og så et refræn”, osv. Vi stoler på hinandens evner og på at lydene og ideerne kommer når vi arbejder.

Mat: Den måde at komponere på i et DJ-crew slår mig som ret europæisk, og i hvert fald fransk. Jeg hørte for nylig C2C live og de har en del ting til fælles med jer, selvom de selvfølgelig også er anderledes, mens amerikanske crews normalt arbejder mere med ekvilibristiske rutiner…

Pone: C2C arbejder stadig i konkurrencesammenhæng og med korte stykker – det er en ret speciel lyd. I USA er der selvfølgelig D-Styles, og selvfølgelig Ricci Rucker og Mike Boo med deres første album, Introduction to Scratch Music – det er foregangsmændene.

Crazy B: Men vi har faktisk aldrig været påvirket af dem, vi havde alligevel en anden ide om hvad vi ville lave. Vi ville lave noget nyt for os selv på det her album, vi gav ikke os selv begrænsninger – det er lidt det der er problemet med Scratch Music; ingen giver sig selv helt frie tøjler, det er meget sådan noget med at holde en stil.

Pone: Første gang vi hørte D-Styles var da han kom og spillede i Paris og på det tidspunkt havde vi allerede udviklet en lyd, som er den man finder på vores album.

Crazy B: Vi havde det faktisk allerede da vi deltog i konkurrencerne. Vi ledte efter en lidt mere personlig lyd…

Need: Mere musikalsk…

Crazy B: Mere musikalsk, vi var de første til at lægge percussion med scratch.

Pone: Vi oplevede også at det var svært at gøre den slags i konkurrencesammenhæng, og jeg tror vi tabte på det nogle gange. Det er svært, når du kun har 6 minutter – den der superreducerede tid du har i en konkurrence. Men jeg tror under alle omstændigheder det er noget, der er under udvikling, og vi håber selvfølgelig også at vi kan være med til at åbne nogle døre for andre, så de ikke behøver først at arbejde i traditionel stil i DJ-konkurrencerne for at komme til at arbejde i en mere personlig stil. Konkurrencerne er nemlig gode, de giver en masse erfaring; man er på scenen, man skal udvælge plader, mærke dem med tape, osv. – det er en supervigtig erfaring at gøre sig.

Mat: Jeg har også et teknisk spørgsmål. I arbejder med en kombination af traditionelle pladespiller og så digitale. Hvordan fungerer det for jer, og hvad ser I som mulighederne i det?

Pone: Der er en rent praktisk grund til vi gør det. Vi bruger ofte 15-16-17-18 lyde på én gang, og hver a os bruger ofte de samme når vi optræder. Normalt spiller vi så hovedelementerne, de mest interessante dele live mens det andet kører fra CD. Det at vi kan spille visse dele af vores kompositioner på den måde, frigør os så vi kan bruge hænderne til noget andet og mere interessant end bare at lægge det grundlæggende track. Vi lægger også mange af de ting, vi scratcher på på specielt trykt vinyl…

Need: Ja, vi kan ikke bruge alle de originale plader…

Pone: Ja, for det første ville de blive ødelagt hurtigt, for det andet ville det ofte være plader vi alle fire skulle bruge samtidig og for det tredje ville vi blive nødt til at medbringe 100 plader hver gang. Så der er en grundlæggende praktisk årsag til det, men jeg synes ikke det på nogen måde kunstiggør det spillede.

Mat: Det er vel bare noget andet, en anden tilgang.

Pone: Ja.

Fotos hentet fra nettet. Nr. 2 og 4 er henholdvis copyright DMC Canada og Elo B/AXLibre.org

Skrevet af Mat 06.07.2006 arkiveret under Interviews |