Onsdag aften på Stengade30 var der lagt op til en ordentlig omgang alternativ hiphop, da L.A.-pladeselskabet Stones Throw fejrede 10-års jubilæum på Nørrebro. Showet var sat fra klokken 21.00-02.00, så fem timer var sat af til de syv artister: Dudley Perkins a.k.a. Declaime, Oh No, Roc C, Vinja Monica, Wildchild, Georgia Anne Muldrow og Lootpack’s DJ Romes.

Naiv som jeg er, mødte jeg op klokken 21.00, da jeg rent faktisk troede showet ville starte til tiden. Der var selvfølgelig totalt tomt, så med en fadøl i hånden måtte jeg vente. Før jeg fik set mig om var der mere end godt fyldt op med folk, som ikke alle passede på den klassiske profil af en hiphop-koncertgænger. Stones Throw huser ingen ”almindelige” rappere, eller kunstnere for den sags skyld, men er et pladeselskab kendt for sin alternative musik, og dette kunne være forklaringen på det lidt anderledes publikum.

Klokken blev 22.00 og Tue spillede Tracks bag DJ pulten, samtidig med at folk trådte nærmere for at få en bid musik med, fra det gale pladeselskab. Ved 22.30 tiden overtog DJ Romes pladeroret, og ud kom manden, vi danskere flere gange det seneste år har set i selskab med Tue Track; Wildchild. Han havde da også lært lidt dansk, og forsøgte tre-fire gange at få crowden til at reagere ved at spørge ”Hva shker da?”. Selvom Wild-2-Tha-Child mange gange på det seneste har givet koncert, var dette show det bedste og mest intense jeg har set af slagsen. Numre som ‘Wonder Years’, ‘Code Red’, ‘Whenimondamic’ og en freestyle blev spyttet igennem mikrofonen og ud til publikum. Alt sammen perfekt leveret og kun hjulpet med backup fra de oplagte fans der skrålede med på alt de blev bedt om. DJ Romes fik desuden også tid til en meget lang men super fed cutsession – han har bestemt et enormt talent.

Madlib’s lillebror, den albumaktuelle Oh No, som i forvejen stod på scenen og nikkede med nakken, overtog sammen med kammeraten Roc C mikrofonen, og startede dermed deres show, der på mange måder mindede om Wildchild’s, men som ikke lykkedes helt så godt. Oh No spillede introen fra hans nye album ‘Exodus Sounds Into Unheard Rhythms’, og fulgte derefter op med diverse numre han deler med Roc C fra 2004-albummet ‘The Disrupt’. Fedest var det at se den J-Dilla producerede ‘Move’, som med sin elektriske Dracula-melodi, var perfekt til at få Stengades gæster til at give den op. Den Malmö-bosatte Alkaholiks-rapper J-Ro, kiggede også forbi scenen, dog uden mikrofon i første omgang. Der var god stemning, og alt var tilsyneladende i orden, men selvom Oh No er en ganske udmærket rapper skal man lige huske på, at han – i modsætning til Wildchild – først og fremmest er producer, samt at Roc C, som han delte showet med, ikke ligefrem er Stones Throw’s stjerneskud nummer 1. Så selvom det var ganske godt, må jeg indrømme de to rappere ikke helt indfriede mine høje forventninger.

Jeg stod netop og beklagede mig over der ikke var nogen pause i det lange show da, den for mig ret ukendte, Georgia Anne Muldrow gik på scenen. Den lille mørke dame med briller førte os ind i hendes musikalske univers, der var delvist præget af funk, der nærmest udviklede sig til gospel, idet hun på bedste preacherman-vis skreg ”Show me the way” op til 1000 gange. Hun både rappede og sang, og det lød hovedsageligt ganske godt, men af og til blev det dog en anelse for vanvittigt. Det nu noget mindre publikum modtog hendes ekstase-musik relativt positivt, på trods af de næppe kendte hendes ikke-udgivne materiale. Dette tidspunkt var dog tæt på antiklimaks, og man indså her, at koncerten havde kastet dens bedste sten og brændt hovednavnene af i starten af showet.

Knap havde Georgia fået takket af, før scenen blev overtaget af Declaime, eller som han forklarede: ”My name is Declaime, but my momma calls me Dudley Perkins”.
Som det var begyndt at blive sent, og baren i Stengade30 tilbød dobbelt-op på fadøl, var kun de allerforreste tilskuere nu en del af showet, mens de resterende bare følte den gode vibe fra de mange Madlib-produktioner, tilført Dudleys vokaler. Hans show mindede musikalsk temmelig meget om Georgia Anne Muldrow’s, som da også medvirkede på et par numre. Det var helt sikkert fedest for dem som var bekendt med hans materiale, for der er nu noget spøjst ved at opleve ham for (næsten) første gang på scenen.
En noget rodet men frisk freestylesession fremført af Wildchild, Roc C og J-Ro var det sidste jeg havde overskud til at opleve på denne udmærkede onsdag aften, inden jeg, som de fleste andre valgte at forlade Stengade30, og dermed måtte have til gode at opleve Vinja Monica – hvis hun overhovedet kom.

4 ud af 6 spots

Foto: Mush

Skrevet af Falco Lamb 20.08.2006 arkiveret under LiveSpot |