En lørdag aften midt i september satte jeg mig til rette som tilskuer i Musikhuset Århus. På programmet stod der GYNT, en kombination af rap og comedy!
Hvad jeg skulle forvente anede jeg ikke, men de to gamle rapræve Geolo G. og Blæs Bukki var nogle af skuespillerne, stand-up’erne Rune Klan, Carsten Bang og Jonatan Spang de øvrige. Så jeg havde bestemt en forventning til denne nye konstellation af teater.

Det første jeg undrede mig over var, at publikummet stort set var alt lige fra pensionister til folkeskolebørn, og jeg følte mig måske ligefrem malplaceret med mine store bukser!
Scenen havde kun ganske få rekvisitter til at starte på; en 1210’er, en stor børnetegning (no offence, Rune Klan) og et par stole. Skuespillerne entrer scenen, hvorpå primært Rune Klan begynder at give et slags forord via sine tegninger, selvfølgelig krydret med sin specielle form for stand-up! Det virkede rigtigt godt både for folk, der kendte historien og de, der ikke gjorde – sidstnævnte var der til min store overraskelse mange af. Historien handler om en knægt, der hedder Peer Gynt, som er lidt af et fuck-up. På sin vej møder han alverdens skabninger. Han tager først form i Jonathan Spang, som har en dialog med sig selv på et skrigorange drengeværelse, om hvorvidt han er voksen og moden nok, hvilket han kæphøjt konstaterer, at han er.
Derpå drager han så småt ud på sit eventyr, hvor skuespillerne stykket igennem på skift har hovedrollen som Peer Gynt, der stort set hele tiden har ondt af sig selv! Til tider forvirrede rolleskiftet mig en smule, da man konstant skulle vænne sig til den enkelte skuespillers måde at fremføre rollen på, men det gjorde også, at man var tvunget til at følge med i det humoristiske teaterstykke. Dertil kan det nævnes, at de rekvisitter, der var, løbende blev skiftet ud, mens scenen forholdt sig enkel hele vejen igennem og det hjalp en smule på forvirringen.

Og så kom øjeblikket hvor jeg, at dømme ud fra hans (nu helt slettede) myspace-profil, skulle opleve Geolo G. rappe live for sidste gang. Blæs Bukki starter pladespilleren, og salen bliver fyldt med et tungt beat. Jeg lytter til at Geo flyder med sin helt egen Langestrands-røst, vel vidende, at det desværre ikke er en Malk de Koijn koncert, jeg er til. Hvis man har været en inkarneret lytter af Malk De Koijn, og engang skulle have læst GYNT, kunne man sagtens fornemme tekstuniverset. Men man kunne dog også høre, at teksterne højst sandsynlig var kreeret sådan, at morfar med tilhørende barnebarn kunne forstå det. Nu skal det ikke læses som om det fik kvaliteten af musikken eller teksterne til at dale, nej, jeg syntes nærmere det var plus, hvis man nu også kunne fange gammel-far’s opmærksomhed med det dér rap. Hvad teksterne angår blev de primært fremført af Geo, men Blæs havde skam også mic’en i hånden ind imellem – ja selv Rune Klan rappede til hele salens store fornøjelse.
Ved et tilfælde fandt jeg et af numrene derfra, ‘Mig Selv Nok’, plus lidt forklaring om GYNT inde på Blæs Bukki’s myspaceside, der står:
”Musikken til Gynt prøver at holde sig tekstmæssigt til forløbet i stykket og samtidig have lidt af de andre ideer vi ville lege med.
Hvis Gynt pladen skulle ha´ været bedre skulle vi nok ha’ haft 5 måneder mere til at jobbe på den. Det har man bare ikke når man laver teater, men det lykkedes rimlig godt alligevel.
Enkelte steder er teksterne dog skrevet til scener der så er blevet lavet om på bagefter så der er ting der slet ikke gir´ mening. Så kan man jo altid bare sige man er fra Malk de koijn og der er en eller anden dybere/genial mening med selv det værste bull”.

Netop det nummer danner rammen om det jeg mener, var den bedste scene, hvor der, badet i blodrødt lys, blev drukket og væltet rundt på set-up’et klædt ud som trolde, der lokker den unge Peer Gynt i ét stort kaos.
I forestillingen var der skam også plads til alt lige fra Carsten Bang’s forstyrrende oplevelser i Thailand, til flyvske jokes fra Rune Klan og Jonathan Spang, der dog som regel havde en pointe med det de sagde. På den måde kom man til tider lidt fra historien, men den røde tråd var der mere eller mindre hele vejen. I det store hele fyldte selve historien selvfølgelig det meste, men både musikken og stand-up’en var med til at skabe helhedsindtrykket, som for mig var rigtigt godt.
Jeg kunne dog efterfølgende konstatere, at ikke alle delte min mening. Javist, der var øjeblikke, hvor man sad lidt rastløst, men jeg havde i det store hele følt mig godt underholdt, så selvom jeg ikke kender noget som helst til teater, vælger jeg stadigvæk at sige god for denne anderledes konstellation på de skrå brædder!

‘GYNT’ kan stadig fanges på Betty Nansen Teatret, hvor der er sidste show 21. oktober.

4 ud af 6 spots

Ord: Bollen

Skrevet af Gæsteskribent 13.10.2006 arkiveret under LiveSpot |