22.10.2006

Paulo & DJ Cars10 – ‘Jord, luft, ild & vand’ (album)

paulo&cars10.JPGPaulo og Dj Cars10 har længe huseret som undergrundsduo, men var kun at finde hist og her på opsamlinger og mixtapes – indtil de sidste år sammen droppede EP’en ”Smødsmeltetsmør”. Et lækkert udspil, der kun gav lyst på at høre mere. Et år efter er de nu klar med albummet ”Jord, luft, ild & vand”. Og lad mig bare afsløre med det samme: der fortsættes heldigvis i vanlig stil!

Og hvad er det så for en stil? Ja, det er DJ Cars 10’s beats med den jazzede, chillede og lækre lyd – tilsat Paulos enkle, men eftertænksomme og rammende tekster. Kort sagt: dope hiphop. Albummet indeholder 10 numre, hvoraf 5 af numrene dog har været at finde på Cars10’s mixtapes før. På denne udgivelse er de dog blevet remixed fuldstændig. Alle gengangere har fået en tur gennem Cars10s produktionsmaskine, og det gør at de passer rigtig godt ind i helheden på ”Jord, luft, ild & vand”.

Specielt et nummer som ”Kig dig over skulderen” har fået en anden og mere dyster stemning, der rammer den atmosfære Paulo skaber med teksten, og det dybe beat komplementeres perfekt med den snigende violin og de raslende spraycan-lyde. ”Quabo pt III”, der også var at finde på ”Gadeplan”-opsamlingen er tilsvarende blevet smeltet over på en utrolig lækker og Herbie Mann-agtig jazz-produktion til et rigtig godt resultat. Ligeledes er der jazz over det hele på åbningsnummeret ”Flydende flader”, hvor Paulo selv beskriver hvad det handler om:

”..alle burde bytte deres organer ud med instrumenter/ så ku de spille musik i stedet for at være men’sker/ for musikken er organisk; der’ 12-tommer på aftenens ta’ selv-bord/ dressing af hvidløg, scratch, der’ også cuts, der’ ord/ og breaks til dessert/ du skal ik’ være genert/ for at tage to gange, og hvis du efter dét vil ha’ mere/ er det heller ikke forkert”

Udover at school’e os ved gennemgang af hiphoppens elementer på ”Jord, luft, ild og vand”, og diskussion med sig selv om hvilket medie der holder på ”CD vs. Vinyl” kommer Paulo også rundt om historiske, politiske og samfundsmæssige emner. ”9/11” handler sjovt nok ikke om angrebet på WTC i 2001, men om militærkuppet i Chile 1973. En historie om kulturel udrensning, der symptomatisk udstiller USA’s mørkere bagside. Nummeret er rigtig fedt, og tydeligvis dybtfølt så man må spørge sig selv om Paulo har et personligt forhold til begivenheden, eller bare har lavet sangen af interesse?

Det er meget svært at udpege pladens bedste nummer, men udover ”Kig dig over skulderen” må kampen stå mellem B-sidens første og sidste nummer ”Columbiansk slips” og ”En dag, to nætter”.

Førstnævnte er blærerap som kun Paulo kan lave det. Ikke med verdens vildeste rim og punchlines, men så direkte og hudløst at man kan høre han mener det. Over et tungt hoppende piano tilsat dystre gyserfilms lyde ripper han nådesløst fakers og wannabees til ukendelighed.

”..har vreden til at smadre jeres lort ligesom Hulk /bevæger mig altid under overfladen, som en sø-ulk/ Sprayer mine ord i jeres fjæs, som salpeter/ så øjnene falder ud af deres sokler, og I ik’ længere kan se mig/ spytter virkelighedens realiteter/ ind i ørene på jer/ i håb om at sandheden sagt gentagne gange en dag vil nå jer”

Og budskabet slås 100% fast i omkvædet, vel-akkompagneret af aggressive scratches:

”Kører ik’ coca-stil/ har hverken båd eller bil/ går ik’ med designer-tøj, eller et colgate-smil/ Har ikk et pladeselskab der kan udstille mig som om jeg var kendt/ omringet af tøser der tager fokus fra man ik’ har noget talent!”

Pladens sidste nummer ”En dag, to nætter” er en stemningsfyldt fortælling om godt og ondt, og både mc og dj har virkelig lagt sig i selen her. Produktionen indvarsler allerede fra start med nogle underlige mørke stemmer og et lyst englekor dualiteten, og udvikler sig perfekt i takt med historiens skrider frem. Paulos evne til at beskrive og skabe en historie kommer virkelig til udtryk, men jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over nummerets længde, da det er en rigtig fængende fortælling der slutter ret kort.

Generelt ér mange af numrene faktisk ret korte og der er stadig lidt EP-fornemmelse over pladen. Paulo er blevet mere skarp i sine tekster, men der er stadig plads til udvikling, og mange vil måske direkte mene han er kedelig at høre på. For mig at se er det netop hans mere jordnære stil der gør ham interessant – jeg synes duoen har begået en lille genistreg med dette album, og specielt DJ Cars10s produktioner går lige i hjertet. Det er derfor også kun få ting der afholder mig fra at give udgivelsen topkarakter, for det er virkelig en lækker og interessant oplevelse man får med sig, fra start til slut.

5 af 6 spots

Skrevet af Julaw 22.10.2006 arkiveret under Anmeldelser |