Der var en gang en producer/mc ved navn Symbolic One (S1). Han havde en fætter, som også syslede med noget rap og som kaldte sig for Mythological (Myth). De kom begge fra Waco, Texas, ca. 250 km nordvest for Houston, og tilsammen dannede de gruppen Symbolic Elementz. Da de en dag skulle i studiet, tog de vennen Myone (udtalt my own) med under armen og lod ham endda rime med på et enkelt nummer… Og som Herren med lyset så de, at det var godt, og tog ham med i hulen. Således exit duoen Symbolic Elementz, enter trioen Strange Fruit Project.

Og at lade Myone lege med, må i bagklogskabens klare lys siges at have været en fornuftig disposition, for han er en mand der kan sit kram, og på The Healing viser han sig gang på gang som værende mindst ét skridt foran både S1 og Myth på mikrofonen. Det gør sig gældende allerede på det første vers på pladens første reelle skæring:

“Tower to pilot
I feel as though the game is acting a little bit childish
Ritalin’s what a child gets with ADD
Add up your scores on the A-C-T
And act like ya’ll people ready for me
We be the S.F.P.
And time-tested, certified as Myone
Killing you people on the audiophone
The new host of the south
Mouth spoke nothing but quotables
Check the name
The whole game’s more than notable facts”

…rapper Myone på ’Ready Forum’, som er en slags appetitvækker-skråstreg-introduktion til resten af pladen.

Og der er tale om en plade, som er præget af solide produktioner med en overvejende organisk lyd, især på de tracks hvor S1, som har en musikalsk baggrund og mestrer både tangenter og trommestikker, selv har siddet i direktørstolen. Det er f.eks. tilfældet på ’Under Pressure’, som benytter en række instrumenter – fra elektrisk klaver, over messing i forskellige variationer, til guiro.

Både på dette track og det følgende ’Good Times’ har man fravalgt den traditionelle boom bap kick-snare til fordel for diverse andre former for percussion; og i det hele taget henter The Healing inspiration fra mange andre musikalske genrer end lige Hip-Hop, og gør således brug af en bred vifte af sonisk værktøj, lige fra spanske guitarer til latinamerikansk og afrikansk slagtøj. Det er overordnet set melodisk og behageligt, men er det hardcore bangers man er på jagt efter, skal man nok lede andetsteds.

Det nærmeste man kommer én af slagsen (hardcore bangers altså) er på førstesinglen ’Soul Clap’, som drives frem af et catchy guitar-hook, handclaps – eller soul claps om man vil – og stedvise blæsere. Jake One har leveret beatet, som lokker godt for nakkemusklerne, dog uden tilnærmelsesvis at være i ’Rock Co.Kane Flow’ liga.

’Cali Cruisin’ er endnu et eksempel på førnævnte versatilitet. På denne hyldest til Arnie ”The Governator” Schwarzeneggers gyldne stat er det, meget passende, som om der har sneget sig lidt Dre eller Storch ind i mixet med et simpelt, fængende keyboard riff, tung bas og stedvise hyletoner, som henleder tankerne på ‘Doggystyle’ og det første ‘Chronic’ album.

Navnet Strange Fruit Project hentyder til sangen ’Strange Fruit’, som Billie Holiday første gang fremførte på en cafe i 1939, og som sidenhen er blevet sunget af et utal af kunstnere, som f.eks. Nina Simone, Sting og Jeff Buckley. Sangen omhandler lynchning af sorte; en skik som i datidens Dirty South stadig blev praktiseret i stor stil, og den underlige frugt er således en metafor for lig, som hænger i træerne. Det giver os en idé om, at denne gruppe ikke bare er endnu en hjernedød, råbende crunk-gruppe med sveddryppende testikler, guld i munden og kylling på grillen.

Og på nummeret ’Pinball’ for vi endelig syn for sagn. Vitamin D har leveret en skæg, skæv produktion, som gør brug af diverse biplyde, og leder tankerne hen på videospil og flippermaskiner fra 90erne. Titel, produktion og indhold går op i en højere enhed på dette track, hvor flippermaskinen bliver en metafor både for rap gamet og for livet som sådan, og der er referencer til flere golden era arkade klassikere:

“Gobble, gobble, I eat emcees like Pacman
Sometimes yo I think these critics be on crack man
Hold up, rewind that, please take it back man
…yo, I eat emcees like Pacman
The legend of Myth burn a hole through the track
American Bandstand
Keep these (niggas) dancing like they Mantan
Call me Mr. Sandman or Mr. Bojangles…”

Se, dét er en genial måde at kombinere standard braggadocio med kritik af de forhold som både fortidens og samtidens sorte i staterne levede og lever under, og hvordan de selv håndterer disse forhold (Mantan er en af hovedfigurerne i Spike Lees fremragende film Bamboozled fra 2000 og en nutidig pendant til de tidlige sorte Vaudeville entertainere Bill “Bojangles” Robinson og Howard “Sandman” Simms). Dog er det nok de færreste der fanger den i første ombæring, og det er sådan set symptomatisk for The Healing at det ikke er super let tilgængeligt. Det ville da imidlertid også have været ønskeligt med lidt mere indholdsmæssig tyngde overordnet set, for der er altså halvlangt mellem snapsene.

”Bleep out and censor” og ”We gonna make you lose control” rappes og synges der på party-nummeret ’Good Times’, og det opsummerer sådan set meget godt hvorfor The Healing ikke får topkarakter. Der er nemlig ikke noget at bleepe ud og censurere, for de ganske få bandeord der kunne have været på pladen, har gruppen i forvejen vendt om eller fjernet, så det færdige produkt er en meget pæn omgang børnevenlig hip-hop, hvor selv den sarteste, republikanske soccer mom kan være med på en lytter. Og til trods for gruppens navn gåes der kun sjældent i rette med det amerikanske styre, og dén aggressive, lige-i-fjæset vrede og forurettethed som man finder hos folk som Public Enemy og Immortal Technique er ingen steder at spore. Beatsene er også hele vejen igennem pæne og harmoniske, så undertegnede tvivler på at det er noget der kan få selv den mest følelsesladede teenager til at miste kontrollen. The Healing går dog ved flere gennemlytninger fra at forekomme nærmest intetsigende til rimelig interessant og får 3 spots for alsidighed, enkelte lyriske genistreger og en god håndfuld udmærkede beats.

3 ud af 6

Skrevet af Mic 29.10.2006 arkiveret under Anmeldelser |