Søndag aften i Amager Bio, var et klart bevis på hvor stor en rolle promoveringen spiller i koncertsammenhæng. Et super line-up bestående af Blueprint, Living Legends og Rhymefest, kunne for sølle 150 kroner opleves. Der manglede faktisk bare en enkelt ting; mennesker.

Der havde virkelig ingen promovering været, og kun få steder på nettet kunne man læse om den kommende koncert. Desuden var det en kold søndag aften i november, så om resten af de potentielle koncertgængere var blevet hjemme for at pleje tømmermænd eller andet, kan ikke udelukkes. Der var 35 mennesker – max!
Da showets tidsplan havde overskredet godt halvanden time, og der stadig ikke var dukket en enkelt hiphopper mere op, gik de tre århusianske gutter Negash Ali, Inspired og Alpha der sammen hedder Trifecta (tidligere 4 The Hard Way) på scenen. De tre gutter varmede op med en bunke af deres imponerende engelsksprogede tracks, der virkelig ikke bærer meget præg af dansk hiphop. At knægtene har talent, blev endnu engang slået hårdt fast.

Blueprint gik efterfølgende på scenen, og selvom der næsten ingen mennesker var, udnyttede han situationen på den bedst mulige måde. Ved at blande diverse jokes og humoristiske indslag ind i settet, skabte han en hyggelig stemning, og et kort øjeblik glemte man alt om den enorme sal der bagved en, gav genklang og ekko af tomhed. På programmet var hovedsageligt numre fra ’1988’-albummet og en god portion blandet Soul Position, som af og til blev rappet over andre beats. Eksempelvis blev nummeret ’Run’ fremført over den gamle Jay Dee producerede Pharcyde klassiker ’Runnin’. Indblandet i showet var desuden en noget alternativ fremføring af Michael Jacksons ’Billie Jean’. Blueprint rappede over beatet, men sang også omkvædet, der dog løb ud i noget lignende: ”She said I am the one, but the kid bla bla bla bla.” – Selvfølgelig til publikums store fornøjelse.

Efterfølgende bad Blueprint det lille publikum om at reagere med B-Boy stance på en bestemt lyd. ”I know it sounds ridiculous, but if we all do it, it’ll look amazing” erklærede den ydmyg sorte mand, hvorefter de få folk i crowden, med et kæmpe grin på, adlød ordren.
Blueprint klarede jobbet fantastisk godt, og gjorde hans show til en langt mere underholdende og vellykket affære, end nogen fremmødte denne aften, kunne have forventet.

Living Legends havde ikke helt ligeså meget held med sig, men gjorde det okay. Denne aften var fire fra det syvmand høje crew mødt op, og talte således LuckyIAm, Sunspot Jonz, Scarub og den hvide hurtigspytter Eligh. På trods af det ringe publikumsfremmøde, fyrede de levende legender den godt af, og hoppede rundt på den store scene. De kunne simpelthen ikke dy sig, og måtte bare fjolle rundt. Eksempelvis kørte Scarub rundt på en udstyrstransport med hjul på, som var det et skateboard. Sunspot satte sig på scenekanten og imiterede visse publikummer, og LuckyIam sparkede så hårdt til en af de mange monitors, så den nær havde ramt en stakkels hiphoppere, da den fløj ned fra scenen.
På trods af mange gode solide fremførelser af fede hiphop bangers, var Living Legends show virkelig ikke egnet til et så ringe fremmøde af publikum, som hurtigt blev trætte af at kaste med hænder, råbe og bare af at klappe. To af rapperne følte sig derefter nødsaget til at komme ned blandt publikum, og give den op for deres andre to rapkollegaer, når nu vi andre ikke gad. Syret.

Koncertarrangøren Tech Fu, gik efter showet rundt og så ikke just lykkelig ud. Jeg er temmelig sikker på at jeg hørte ham sige ”I’m ruined!”. – Stakkels mand!
Klokken ca. 01:15 gik Rhymefest ud til hans karrieres formentlig mindste publikum, og fremførte halvdelen af ’Dynomite’. Først over Jay-Zs ’Black Album Interlude’, og derefter over den originale Just Blaze produktion. Denne efterfulgt af ’Brand New’, og en virkelig vild freestyle, der handlede om publikum – nede blandt publikum. Herefter stoppede det seriøse show.

Rhymefest prøvede at virke optimistisk ved at sige ”I don’t care if we 12, or 12.000 people, we gonna rock this” hvorefter han efterlyste folk der kunne rappe på engelsk.
PTA der var med som fotograf for RapSpot, meldte sig på banen. Det samme, gjorde en anden ung herre, og med ét var en freestyle battle med ScribbleJam vinderen Rhymefest som dommer, stablet på benene – GHETTO! Imens de resterende 15 publikummer slog sig på låret af grin, over den absurde situation, slog PTA hans første modstander, som vist nok kaldte sig Master L ud. PTA blev dog derefter udkonkurreret af den næste deltager, Nappion, som af publikum blev kåret til aftenens vinder. Alle deltagere leverede dog imponerende engelsksprogede freestyles.

Netop som man troede at denne aften ikke kunne blive mere surrealistisk, inviterede Rhymefest (uden mikrofon), alle havde lyst til at rappe op på scenen, hvorefter vi var færre folk tilbage nede på scenegulvet. Alle af de omkring ti deltagere, fik her lov til at spytte fire linjer. Nogen var gode, og andre var…. Jaaa.. mindre gode.

Bagefter spurgte Rhymefest: ”Where’s the stripclubs at?”, og var lige ved at forlade scenen, da de sidste krampetrækninger fra de nu meget, meget få mennesker, lød sig høre. Jeg selv råbte på ’Bullet’ imens en anden ville høre ’Build Me Up’. Rhymefest og hans medbragte sanger fremførte herefter på bedste vis, de to numre, som formentlig normalt har flere tilskuere til lydprøven.

Det lille publikum fulgtes grinende ud af Amager Bio, hvor en foreslog ”Let’s go fight security” hvilket satte punktum for den mest surrealistiske oplevelse jeg nogensinde har haft til en koncert, som jeg simpelthen ikke føler kan tildeles en seriøs karakter.

Lad os håbe på et større fremmøde på søndag d. 12, når Copenhagen Hip Hop Festival åbnes med Jedi Mind Tricks.

Skrevet af Falco Lamb 07.11.2006 arkiveret under LiveSpot |