27.11.2006

LiveSpot: Cunninlynguists & Tonedeff på Loppen, 25. november 2006

cunninfront.jpgFor mig står det nu klart, at jeg ikke kan gøre mig klog på et hiphop publikum. De mindre rapnavne der på det seneste har besøgt København, har nemlig ikke kunne rykke fantastisk mange op fra sofaen og ud til scenerne. Lørdag aften på LoppenChristiania, var derimod fyldt rigtig godt op af blandede køn, der var taget til fristaden for at se og høre Tonedeff og Kentucky kyllingerne Cunninlynguists.

Allerede inden showstart havde folk indtaget deres pladser, og skabt en solid mur af mennesker, rundt om den omkring 30 centimeter høje scene. Væggen var udsmykket med den samme graffitibaggrund som Amager Bios Big Shug / DJ Premier koncert. Radiogutterne Copenhagens Most Blunted, fyrede op i en stribe opvarmnings tracks både fra nu -og datiden, hvilket sideløbende med Loppens udenlandske fadøl, skabte en god og hyggelig stemning.

tonedeff.jpgVed halv elleve tiden, gik Tonedeff på scenen, til glæde for det hiphop hungrende publikum, der bød den relativt ukendte rapper meget hjerteligt velkommen. Med Cunninglynguists produceren Kno som pladevender, spillede Tonedeff hovedsageligt numre fra hans eneste album ’Archetype’. Selvom det må skønnes at de fleste er ubekendte med dette materiale, forhindrede det ikke at koncerten blev en fest, i dét den hurtigrappende Tonedeff i sig selv var en ustoppelig energibombe, der hvert sekund befandt sig et nyt sted på scenen. Dette var måske også meget sympatisk, taget i betragtning af, at kun de der stod tæt på scenen, og de mange der bagerst havde stillet sig på stole, kunne se andet end arisk hoppende hiphoppere.

tonecrowd.jpgUanset om teksterne handler om politik eller perversiteter er der næsten altid en temmelig positiv stemning i Tonedeffs musik, men selvfølgelig var aftenens høje humør også godt hjulpet på vej af rapperens mange jokes og sjove indslag.
Ikke overraskende tog han afstand fra alt der kan kaldes radiohiphop, og forsøgte efterfølgende at overbevise publikum om hvor let det var at lave et crunkhit. Han bad derfor publikum om et profanity word – dette blev ”bitch”. Dernæst bad han om et action word – som blev ”run”, og efter at have bedt Kno om et corny track, fremførte han på bedste crunkmannér ”RUN, BITCH, RUN, RUN, BITCH” – virkelig sjovt og lige til radioen.
Uden et sekunds pause byttede Tonedeff plads med Kno, og præsenterede Cunninlynguists.

deacon.jpgSydstatsrapperne gik på scenen til et overvældende bifald, og lagde hurtigt ud med ’Hellfire’ som er det hårdeste nummer fra deres nyeste album ’A Piece of Strange’. Dette holdt fortsat crowden i højt humør, men publikumstempoet var herfra svingende. Cunninlynguists har nemlig mange chilled out numre, som af gode grunde tvang folk ned på et lidt mere roligt niveau, end den foregående times tid. Lyden var hele aftenen god, og alle tre rappere gik klart igennem Loppens mikrofoner, og fremførte på den måde, deres numre næsten identisk lydende med de originale album indspilninger.

kno.jpgKno er primært Cunninlynguists producer, og selvom han rappede en del på de første albums, er han lyrisk knap nok med på det nyeste. Han er da heller ikke verdens bedste rapper, og det siger heller ikke så lidt, at alle hans tekster på ’Will Rap For Food’ albummet er skrevet af Lil Zane (!?). Imens Deacon The Villain og gruppens nyeste medlem Natti, fremstod afslappede og professionelle på scenen, var Kno da også noget mere amatøragtig og uprøvet på mikrofonen. Dette var dog kun et mindre minus, og ødelagde på ingen måder det gode show.

natti.jpgDer blev festet til ’Oldschool’ og ’Beautiful Girl’. Tændt lightere til ’Rain’. Chilled til ’Nothing To Give’ og ’Caved In’ der normalt gæstes af Cee-Lo, og kastet hænder til ’Lynguistics’ og ’Thugged Out Since Cub Scouts’. Cunninlynguists kom rigtig godt rundt om alle deres albums, og bedste numre.
Alt i alt lagde Loppen lørdag aften, lokaler til en rigtig fed koncert, som dog blev en anelse kedelig da den lakkede mod enden. Tonedeff var en ligeså stor oplevelse som Cunninlynguists, og fungerede mere som en central del af showet end bare som opvarmning. Publikum havde fået masser af god hiphop for pengene og lod rapperne vide det, før de forlod Loppen.

4 ud af 6 spots
4 RapSpot Spots

Skrevet af Falco Lamb 27.11.2006 arkiveret under LiveSpot |