Da vi på RapSpot nominerede navne til 2006 Toplisten var vi et par stykker der havde Owusu & Hannibals ’Living With Owusu & Hannibal’ som årets bedste danske udgivelse. Albummet emmer af international kaliber samtidig med at det er originalt og gennemsyret af den musikalitet som både Robin og Philip besidder. Læs med på de Q&A’s vi har udvekslet med duoen.

Det var ikke kun RapSpot der lod sig begejstre af albummet som bla. blev nomineret til ‘Best album of the year’ af BBCs verdenskendte DJ og smagsdommer Gilles Peterson der kaldte det for en “Def worldwide winner!”
’Living With Owusu & Hannibal’ er heller ikke mere dansk end at der både er ghanesisk, tysk, amerikansk og dansk blandet op i gensuppen hos de to bagmænd plus at udgivelsen er på et amerikansk selskab, nemlig Ubiquity Records der er vidt anerkendt som et feinschmekcker-label for kræsne ører.

Den opmærksomme læser vil nok have bemærket at udgivelsen er nærmere soul end hiphop, men da hiphop som genre er uløseligt forbundet med – og filtret ind i – beslægtede genrer og inspirationskilder så som soul, r´n´b, jazz, er det ikke så langt ude i weeden endda, at kåre ’Living With’ på et hiphopsite som vores.
Som bonusinfo kan det også oplyses at begge musikere tidligere har markeret sig i hiphop-kollektivet Nobody Beats The Beats.

Måske er det netop dét, at dette album smager som, lugter af og føles så hiphop at vi på RapSpot har forelsket os i pladen. For den er langt fra sirupklæbende honning-fraseringer og glasklare polerede lydflader legeret i sterotype flødeproduktioner. Vægtløse, drømmende stadier opnås gennem ”skæve” trommeprogrammeringer og sære lyde der synes at kommunikere indbyrdes på melodiske paralellsprog henover de live-indspillede instrumenter, hæse keyboards og Philips smidige vokal.
‘Living with Owusu & Hannibal’ er ikke bare et album i en genre. Det er en genre.

.

Hvor mange lande er jeres plade distribueret til?
Philip: Vi ved ikke helt hvor stort et marked Ubiquity dækker, men vi får feedback på vores Myspace-side fra folk der har hørt pladen; folk fra næsten hele verden.

Hvad har været det sværeste ved processen omkring at lave ”Living with Owusu & Hannibal”?
Robin: At tænke “album” og prøve at lave noget helstøbt og komplet.

Hvorfor har I ikke lavet nogen videoer til albummet?
Robin: Der har ikke været noget budget til det, men jeg tror også at Ubiquitys marked er anderledes. Det er ikke så meget det audiovisuelle det bliver solgt på. De har et meget stort, trofast publikum.

Pladen hedder ‘Living With Owusu & Hannibal’, men hvor længe har I egentlig boet sammen?
Robin: Vi bor ikke sammen, men overfor hinanden på hver sin side af Nørrebrogade i København.

Til Robin: På Ubiquity Recs side citeres du for at sige, at man må søge uden for landets grænser for rigtig at komme nogen vegne – og kommenterer også at den danske musikindustri ikke er villig til at tage chancer. Har du personlige erfaringer til at understøtte det med?
– Er det grunden til at du ikke udgav projektet på Nobody Beats The Beats’ pladeselskab? Og hvorfor valgte du egentlig at forlade NBTB?

Robin: Den må jeg hellere dele op :)

Ang. at søge udenfor landets grænser, så vil jeg kreditere Philip for at give mig de tanker. Inden for soul og hiphop her hjemme, er der en heftig jantelov hvor man disser i stedet for at rose. Alle er i konkurrence med hinanden og det er også godt, men det skal være en sund konkurrence. Der er for meget snak i krogene. Jeg følte aldrig at de ting jeg lavede var gode nok, men Philip kastede noget selvtillid ind det hele, og sagde – meget rigtigt – at man lige så godt kan gå efter toppen af sine drømme. At skyde for højt, i stedet for lavt.

Jeg føler heller ikke rigtig at der er nogen der virkelig tør udgive mere “kantede” ting. Ved ikke om det skyldes folks smag, eller frygt for at skille sig for meget ud.
Jeg har en del personlige erfaringer, og mislykkede kontrakter, bag mig, til at understøtte det med. Jeg er sikkert heller ikke særlig let at arbejde med, det er der vel per definition ikke nogle kunstnere der er, men jeg var ikke interesseret i at gå på kompromis med min smag og hvordan det skulle lyde.
Det kan vel sagtens være anderledes, men mine erfaringer har udsat mig for mennesker der ikke er musikalske, men alligevel skal bestemme kunstnerens lyd.
For mig er det ikke den rigtige måde at gribe det an på. Der er mange der har for mange hatte på. Det bedste jeg har hørt her hjemme, er ting der ikke er blevet udgivet.

Ang. NBTB så var jeg meget glad for min tid med dem, og jeg havde mange gode oplevelser, men jeg ville gerne forfølge mine egne ideer.
Som sagt så gik Philip og jeg efter vores ønske-labels, og det var kun udenlandske. Vi sendte slet ikke pladen til nogen herhjemme for vi ville prøve i udlandet først.

Betyder holdningen at I ikke kommer til at lave dansksproget musik?
Philip: Det er ikke så afgørende for os om det er på dansk eller engelsk – der er to danske nr./interludes på ‘Living With’. Man forholder sig til musikken og udtrykket i sangen og så betyder det nogle gange mindre om man forstår hvad de siger – bare se hvor populært Bossa Nova er!
Robin: Boom Clap Bachelors er i gang med at færdiggøre en dansksproget soulplade. Den skulle komme ud her i starten af 2007.

Hvilke danske kunstnere kunne I ønske jer at komme til at arbejde med?
Robin: Der er mange! mest inden for folk/rock og jazz.
Philip: Hmm… vokalister på dansk? Jeg vil hellere sige at det skal ikke udelukkes, men umiddelbart er det lidt svært at komme i tanker om nogen. Samtidigt er det altid interessant at indspille i forskellige sprog, det giver musikken nye nuancer – en ny pallet.

Til Philip: Hvem er dine vokale inspirationskilder?
Philip: Faktisk alle mulige kunstnere inden for alle mulige genrer. Generelt sangere med et karakteristisk udtryk.
Inden for soul genren syntes jeg det er folk som Stevie Wonder, James Brown (især i balladerne), Aretha Franklin og Gladys Knight der har sat standarden. Men der er mange inspirationskilder, og det behøver ikke at være de mest teknisk begavede sangere, ofte er det stemmer, der bare passer perfekt til musikken, som formidler den rigtige stemning.

Hvor meget bruger I samples og hvor meget er live-indspillede instrumenter? Beskriv jeres typiske fremgangsmåde når I producerer.
Robin: Produktion og sang er ikke opdelt. Der er flydende grænser og ikke forudbestemte arbejdsroller. Philip spiller keys, bas & guitar og jeg spiller keys. Der er ikke brugt nogle samples på pladen. Det der kan lyde som samples, er indspillet live, for så måske at blive behandlet som et sample bagefter.
Philip: Vi arbejder og indspiller tit hver for sig. Så mødes vi om aftenen hvor vi udvælger de nye dele vi bedst kan li’; dem der passer bedst til nummeret. Det kan minde lidt om de tegninger man lavede som barn, hvor man tegner og folder – en laver hovedet, den anden laver kroppen osv. Man ved aldrig helt hvilken retning den anden vil gå med nummeret.

Til Philip: Dit efternavn, Owusu, er ghanesisk og jeg har Googlet lidt på betydningen. Er det rigtig at det betyder “Døden græder” eller “Ham der siger hvad fanden det passer ham, og aldrig dør”?
Philip: Det vidste jeg ikke, men det lyder fedt. Min far tilhørte Ashanti stammen – jeg ved ikke om den betydning også gælder der.

Hvad er jeres ambitioner og fremtidsplaner nu?
Philip: Vi arbejder på hver vores projekter. Jeg arbejder på nogle produktioner hvor jeg ikke selv skal være i fronten. Plus et nyt elektronisk projekt med en ven i New York.
Robin: Jeg rejser til Berlin et halvt år for at arbejde på et danserock projekt der er blevet signet på Universal herhjemme.

Hvad gjorde at I mente netop Beach Boys egnede sig til moderne soul? (red: ’Caroline No’ tracket fra albummet, er et cover af et Beach Boys nummer.)
Philip: Med en god melodi og gode akkord-skift, kan en sang fortolkes på alverdens måder.

Hvad er det mest ”usandsynlige” I ellers har – eller har haft – skumle planer om at nyfortolke?
Robin: ‘The Sign’, af Ace Of Base
Philip: – Selvfølgelig udført smagfuldt!

Hvordan hookede I op med det L.A. baserede pladeselskab Ubiquity Records?
Philip: Vi sendte dem ’Delirium’ tracket over nettet og Andrew, deres A&R skrev tilbage og spurgte om han måtte spille det i sit radioshow samme aften. Han vendte tilbage med et single-tilbud nogle dage senere, og bad om at høre mere. Da vi, 2 uger senere, sendte dem ’Blue Jay’ fik vi kontrakten.

Hvordan er det anderledes at være repræsenteret af et amerikansk selskab i stedet for et dansk? Gør det ikke bare hele kontakten mere træg pga. af afstanden og tabet af jævnlig ”face to face” snak?
Robin: Jeg tror der er fordele og ulemper, men det har helt sikkert givet os mere frihed fordi de ikke har kunnet ånde os i nakken.
Philip: Plus, at i vores genre er det svært at finde et selskab til at udgive det her hjemme.

Det tyske musiksite Realbeatz.de kalder jeres album for “Sehr sehr geil” – Hvad er det ved jeres lyd der gør tyskere liderlige?
Robin: Helt sikkert mine små støn!
(Red: Robin laver backgrunds vox og synger lead i outroen)

Hvorfor reklamerer I for Super Brugsen på jeres MySpace profil?
(Red: tjek selv deres profil ud og peep at Super Brugsen troner midt på sidens billede.)
Philip: Det ikke Brugsen man skal kigge på, det er kvinden i det 3. vindue fra højre, på 4. sal. hun flasher kl. 5 hver dag – på klokkeslettet!

Hvem er aben i jeres MySpace fotoalbum – ”Winston” som nu er i Afrika, og som er jeres bedste ven?
Philip: Winston er hjernen bag Owusu & Hannibal, vores PR-mand, manager, og den der administrerer økonomien.
Han har lovet os guld og grønne skove i 2007….. ok, selvfølgelig mest grønne skove, han er trods alt en abe..

Besøg Philip & Robin på deres MySpace myspace.com/owusuhannibal.

Hør snippets fra pladen eller køb den på Ubiquity Records HER hvor du også kan læse mere om Owusu & Hannibal.

Skrevet af Ann Noyd 04.01.2007 arkiveret under Interviews |