Den første dag i årets anden måned, stod det nye månedlige koncept Hip Hop Delight for anden gang på Copenhagen Jazzhouses program. Svenske Timbuktu stod oprindeligt på plakaten men blev nødt til at udskyde sin koncert til april. Til gengæld var Jøden og Johnny Hefty, 4Fod og Per Vers sat til at spille i den mørke københavnske jazzkælder, med ingen ringere end Tue Track som opvarmnings DJ og den gamle boksekommentator Kurt Thyboe som konferencier.

Indgangskøen var allerede kl. 20.30 fyldt godt op med mennesker i forskellige aldre, der ikke så billetprisen på 150 kroner som en forhindring for at deltage i torsdagens aftenarrangement.
Den store væg ved trappen ned til spillekælderen vidnede da også med sit enorme Hip Hop Delight logo om at det nye hiphop koncept på Jazzhouse, er en stor og seriøs satsning.

I det røde skær fra loftets mange lysekroner vendte den danske yndling Tue Track plader med musik fra hans venner i Stones Throw og andre gode hiphoppere som Big Pun og Rakim, i takt med at barpiger delte Havanna Club shots ud til crowden, der stødt voksede sig større og større. På væggene over scenen var tre store lærreder sat op, hvorpå man visuelt kunne følge Tues hænder når de berørte pladerne. Den gode stemning var i huset, og klokken 22 stod Kurt Thyboe pludselig på scenen.

Kurt gjorde sig til med sin danskerbrune kulør, lange grå hår i hestehale og store vom pakket ind i mørk skjorte, imens han langsomt og køligt trådte rundt på den lille scene med et notes papir. Om det var grundig research eller ren interesse der gjorde at manden vidste betydeligt mere om hiphop end hvad normalt er for folk på hans alder, er for mig uvist. I hvert fald opremsede han både en række rå og kække citater fra bl.a. NWA og Fresh Prince, og genopfriskede flere benhårde linjer, der gennem tiden er blevet sagt af boksere, heriblandt: “I’m so bad I make medicine sick”. Hvilket selvfølgelig flere gange fik det intenst lyttende publikum til at grine højlydt. Han nåede da også at bryste sig af hans nuværende bopæl i Barcelona, og var da heller ikke bange for at skyde forargende mandschauvinistiske Humphrey Bogard linjer af som: ”I never met a woman who didn’t understand a slap in the face” inden han omsider færdiggjorde sin lange men sjove indledning og præsenterede Jøden og Johnny Hefty.

Jazzkælderen var nu rigtig godt fyldt op af forventningsfulde Jødefans der klappede de to jyder ind på scenen, da det første nummer ’Hva’ Sker Der Med Pladen?’ satte i gang.
Lærrederne i baggrunden var nu præget af billeder af vaske ægte jøder med sort hat, proptrækkerkrøller og det hele. Flere numre fra Jødens snart kommende debut ’Mokey Juice’ blev fremført, hvor især de DJ Static producerede høstede flotte bifald. Jøden var som altid frisk og sympatisk på scenen, og rappede stolt og lystigt med på sine nye tracks, der hovedsageligt var domineret af en lys positiv lyd. Samtidig var sidekick Johnny Hefty god underholdning, når han bidrog med sin grumme stemme og lange headbangerhår eller bare når han dansende, hashrygende og smilende knappede Tuborg op til Jøden. Selvom ikke alle numre var lige gode, og showet til tider virkede ret amatøragtigt, var mit klare indtryk, at Jøden fik overbevist en god portion folk om, at ’Monkey Juice’ indeholder kvalitetsmateriale, der kan være værd at betale penge for. Hate it or love it – det var et friskt pust af en opstart, der satte et skyhøjt stemningsniveau, som blev hængende i luften.

Efter en pause var Mr. Thyboe tilbage på scenen med mere af samme skuffe som tidligere – bare i mere beruset tilstand. I et temmelig klamt forsøg på endnu engang at charme sig ind på det ligeså fulde publikum, fortsatte den stangstive ekskommentator med et smil på læben de kvindenedsættende ironiske bemærkninger, og plaprede ligeledes løs på spansk og russisk, indtil han gjorde klar til gruppen 4Fod.

Da gutterne gik på scenen, blev de mødt at et noget mindre opstemt publikum end tidligere på trods af, at de modsat Jøden havde medbragt en solbrillebærende trommeslager. 4Fods materiale var for mig, og sikkert mange den aften totalt ukendt, hvorfor deres sene og meget lange koncert virkede lidt upassende for at sige det groft. De var ikke altid lige checkede og vaklede nogen gange lidt i rappen. Deres medbragte beats var ofte meget tunge og knap så opløftende, desuden var mange af dem lånte fra bl.a. Gang Starr og M.O.P. Når alt dette er sagt, gjorde 4Fod i sidste ende et udmærket stykke arbejde, og holdt da humøret højt og stemningen frisk. Især for de 5-10 stykker der blev stående i forreste række, konstant med hænderne i vejret.

Efter endnu en pause fik den nu nærmest bevidstløse Kurt Thyboe præsenteret Per Vers, som iført overtøj og Fight Night championbælte gik på scenen med den trofaste backuprapper Nappion. Med bag instrumenterne var bandet Vincent Van Go Go, og sammen lagde de alle, iklædt specialdesignede hvide Per V basketoutfits, ud med nummeret om musikkopiering kaldet ’Brandalarm’. Dette blev fulgt op af ’City of Dreams’, sangen om Pers hjemby der humoristisk blev indledt af en fordansket version af omkvædet på The Games ’Westside Story’.

Til publikums store glæde var der rigelig med tryk på musikken, takket være de levende instrumenter og de topstemte rappere der samtidig så ud til at få god motion på scenen.
Nappion fik både tid til at spille et af hans egne numre, samt en vanvittig imponerende beatbox med Darth Vader tema. Jeg hørte én blandt publikum betegne ham som ”Danmarks svar på Rahzel” imens Per Vers kaldte ham “Black Bjarne Riis”.

Herefter udviklede koncerten sig til en fest med en meget lang gæsteliste.
En kvindelig sanger kom op og sang flot med på nummeret ’Moder Vor’. Gruppen Revoltage kom på scenen for at spytte et par rim og selveste Jokeren kiggede overraskende nok forbi sin ”homeboy Per Veeee’” for at spille ’Rastløs’.
Som om alt dette ikke var nok, var freestylekammeraten Ole Omkvæd også oppe for at sige hej. Publikum fik her lov til at udvælge ord til en freestyle, hvilket fik Per og Ole til at rime virkelig langt ude og sjove fortællinger om polterabends, pølsevogne, VM i håndbold og ansigtsløse Rudolph Steiner dukker.

Per og Co. rockede totalt igennem, og fremførte det måske mest interessante Per Vers show til dato men herefter var man altså også totalt mættet for ikke at sige propfuld af dansk rap. Det havde absolut ikke gjort noget, hvis der havde været lidt færre eller i det mindste lidt kortere gæsteindslag.

Men ingen brok herfra… – Jo, det var måske liiiige i overkanten at tage 150 kroner for et sådant lineup. Men hvad? Publikum nød aftenen, and that’s the bottom line.

4 ud af 6 spots

Foto: Mush

Skrevet af Falco Lamb 05.02.2007 arkiveret under LiveSpot |