16.02.2007

Promoe – ‘White Man’s Burden’ (album)

promoecover.jpgEfter tre langspillere har den særegne engelsksprogede svenske hiphopgruppe Looptroop, med deres opsigtsvækkende og frække repertoire skabt sig et solidt image i og udenfor Europa.
Sideløbende har gruppens mest markante rapper, den ultra venstreorienterede dreadlocksbærende særling, Promoe, udgivet sine egne plader. Den seneste i rækken er lavet på samme opskrift som de tidligere men indeholder også nye ingredienser.

På det sidste Looptroop album ’Fort Europa’ gik gruppen direkte i flæsket på den amerikanske præsident Bush, der på det tidspunkt netop var blevet genvalgt.
At Promoe på sit nye album sjældent er ligeså konkret med sine politiske budskaber, kan skyldes mange ting. Selvom Sverige netop har fået en ny (borgerlig) regering, der for rapperen ville være naturlig verbalt at hakke sønder og sammen, kan det være at Promoe har vurderet at statsminister Reinfeldts problemer i forvejen var så store, at det ikke var nødvendigt at kritisere ham yderligere. En anden mulighed er, at Promoe bare har ønsket at dreje sin musik lidt mere imod almindelig hiphop, hvilket der på flere numre er noget der tyder på.

Selvom det er de samme producere der går igen i coverets credits, varierer lyden samlet set en del. Promoes tætte allierede producer DJ Large, står på pladens første nummer ’Up’ for en kreativ fløjte og trompet produktion, der fungerer som starten af en længere rød tråd, der giver albummet en lys og optimistisk stemning af blandet kvalitet. Den røde tråd bliver midt på pladen samlet op på numre som ’In The Morning’ hvor Looptroop producer Embee viser sin absolut bedste side med et stilet klaverspil, der ligger grund til et forfærdelig charmerende omkvæd af den jamaicanske sanger Daville, der fungerer som en morgenfrisk indånding af iskold blæst tidligt på en frossen vinterdag. Alt imens Promoe der med et ejendommeligt flow elegant skøjter igennem nummeret med en ærlig beskrivelse af, hvordan det er at vågne op ved siden af sin udkårne om morgenen.

Til gengæld minder Embee på ’Songs of Joy’ lytteren om, hvor afsindigt ensformige hans beats kan være. Ikke mindst i selskab med Promoe som på trods af sit rent teknisk tilfredsstillende vers, virker noget udtømt for nye idéer. Noget peger på at det for rapperen forekommer ufrivilligt at vige fra sine sædvanlige sangemner, når en betydningsløs tekst om ’glæden ved musikalsk formidling’ klaskes på bordet som alternativ til de sædvanlige paroler om revolution, som rapperen gennem tiderne utrætteligt har messet for lytterne. Endelig ødelægges nummeret totalt af endnu en jamaicaner ved navn Capleton, der sammen med Embees musikalske virvar bringer nummerets stemning hen på noget der minder om et børnekarneval.

Sideløbende med den førnævnte røde tråd, indeholder ’White Man’s Burden’ en række numre der med deres mørke toner står i kontrast til denne. Her findes eksempelvis den glimrende ’Time Travelling’ hvor en clubbet men temmelig barsk produktion af svenske Jimmy Ledrac giver anledning til nakkenikning. Henover rapper Promoe med et selvsikkert flow det catchy omkvæd om forskellige tidszoner:
”Tick tock, the tick tock the clock keeps ticking away – What time is it in New York today?”

DJ Large bidrager også flot til albummets mørkere side på ‘Postcards’ hvor et lækkert sample af en sørgmodigt lydende mand, langsomt spilles imellem Promoes følsomme og åbenbarrige vers, der både indeholder linjer om komplekse sociale samfundsproblemer og kærestesorger. Endnu et eksempel på et nummer som er rig på kvalitet.

Desværre er størstedelen af ’White Man’s Burden’ domineret af numre af lav kaliber der emmer af ligegyldighed. Ikke mindst på det DJ Large producerede titelnummer, hvor Promoe giver lytteren indblik i en ret så kontroversiel tankegang. Promoe føler at han som hvid mand repræsenterer planetens største forbrydere, hvilket han finder yderst skamfuldt:

”..Way before I thought about a hidden agenda
I was hating my white skin, and hating my gender
Didn’t wanna represent rapists and murderers
The white man’s burden is not what you heard it is
It ain’t about a mission to christian the heathens
But it’s connected to that vision of us a superior beings”

Der er næppe nogen tvivl om, at hvide mænd historisk set har stået bag mange umenneskelige og fatale hændelser. Men direkte at skamme sig over sin hudfarve, tror jeg Promoe står meget ene om.

Når alt kommer til alt er ’White Man’s Burden’ en blandet men overvejende kedelig fornøjelse der i sidste ende ikke kan betegnes som en solskinshistorie. Insisterende Looptroop fans vil muligvis i et pænt stykke tid, kunne glæde sig over Promoes tredje soloudspil, i mens det for andre vil være tilstrækkeligt med få gennemlytninger. Pladen ligger en smule under middel og tildeles derfor kun to triste spots.

2 ud af 6 spots
2 RapSpot Spots

Skrevet af Falco Lamb 16.02.2007 arkiveret under Anmeldelser |