Rap med meninger og holdninger. Rap med et budskab. For mange hører den slags en svunden tid til, men de seneste år har kendte rappere taget bladet fra munden i samfundsdebatten, og der er kommet nye revsere til. En af dem er AndyOp, en politisk bevidst ung MC, faktisk så bevidst at han for tiden bruger rap til undervisning med projektet The Message.

Det er de færreste der ikke kan nynne med på ”Broken glass everywhere, people pissin’ on the stairs, you know they just don’t care”-indledningen til hittet fra 1982 med Grandmaster Flash & The Furious Five. Budskabet i ’The Message’ om ghettoens forfald i New York vakte genlyd verden over, men selvom Flash og femmerne prøvede at følge op med mere fra samme skuffe, var det først i slut-80’erne med Public Enemy og Boogie Down Productions at politisk rap virkelig satte dagsordenen. Det er ikke mærkeligt vi oplever en genkomst af politisk ladet rap, for nu er de der voksede op med den slags hiphop i ørebøfferne selv blevet rappere.

AndyOp, er sådan en rapper. En venstrefløjshiphopper, der med sin agenda uden på tøjet har stået bag adskillige aktiviteter der flytter grænsen for hvor politisk hiphop kan være, og hvor meget hiphop man kan inddrage i politik, bl.a. Rim Mod Regeringen-konkurrencen, nummeret ’Din by, dit valg’ til kommunalvalget og til Folketingsvalget deler han mikrofon med Villy Søvndal i SF-formandens rapdebut. Men for tiden drejer det sig som sagt om The Message, en kombination af koncert, foredrag og undervisning, der bliver tilbudt gratis til folkeskolens ældste klasser, som en slags alternativ samfundsfagsundervisning.

I dag er han ude på Lindevangskolen på Frederiksberg. Forårssolen skinner ind gennem panoramavinduet og rammer de omkring 80 tilhørere fra 7. til 9. klasse lige i knolden. De ligner et godt gennemsnit af Københavns unge, der er sportsdrenge, poptøser, emo’er og et par stykker der med god vilje kunne være hiphoppere. Andy tjekker om der er lyd i mikrofonen, og en af ungerne spørger den ranglede rapper: ”hey skal du rappe på dansk?” Han svarer hemmelighedsfuldt, at det finder han jo ud af, og starter et tyveminutters one-man show, med 5-6 numre.

AndyOp har ligesom MOP nummeret han er opkaldt efter en evne til at koldstarte et show, og give den fuld gas fra første fløjt. Numrene som ’Dessertøren’ om krigen i Irak og ’Opsang’ om hiphopkulturen fylder lokalet, og eleverne ser i første omgang lidt paffe til. ”Sig YEAH, hvis I synes, det er nogenlunde fedt,” opfordrer han og efterhånden løses stemningen op. Efterhånden finder musiklæreren også ud af at skrue ned for musikken og op for Andy, så det er til at høre, hvad han rapper. Næstsidste nummer ’Lossepladsen’, rapper Andy a cappella, og fortæller en historie om ghettoernes skyggeside:

” Nogen kalder det en ghetto, jeg kalder det en losseplads
Og nej, her vil du aldrig føle dig godt tilpas
For her er gråt, koldt, kedeligt
Du vil sikkert synes, det’ helt ulideligt”

Nummeret høster det første store bifald fra eleverne, nok mest på grund af man virkelig kan høre rimene og flowet, der fremføres klart, med en ren diktion, der på en god dag kan minde om Strøm.

Andy slutter med ‘De Gudsforladte’, et dystert nummer produceret af Fantomet, og herefter er der lagt op til foredragsdelen af The Message. Foredraget tager i dag udgangspunkt i ’Lossepladsen’ og handler om ghettodannelse. Ved andre lejligheder har det været Irakkrigen, rimskrivning og andre udvalgte emner, der er blevet præsenteret. Andy er selv vokset op i det vestlige Århus, kan fortælle om hvordan skolerne blev gradvist dårligere og kvarteret mere og mere belastet gennem hans omvækst, til det til sidst blev til et reelt ghetto-område.

En pige i første vil vide om det var fordi Andys familie var meget fattige, at de boede i en ghetto, så han må lige gentage, at det ikke kun er fattige, der bor i ghetto-områder. Efter hans mening er der fire faktorer, der skaber ghettodannelse.
Det er: Skæv beboersammensætning, skoleflugt, kriminalitet og i sidste ende et parallelsamfund.

Andy læser statskundskab til daglig, så han har selvfølgelig styr på de fine termer, men formår også at give gode eksempler, så det virker som om eleverne forstår budskabet. Et par drenge er dog meget uenige i, hvor negativt han definerer ghettoerne. De siger der faktisk er meget sammenhold i de belastede områder, og synes lidt Andy taler om noget han ikke har oplevet. Det er ikke nemt at skulle skifte mening, slet ikke om sin egen hverdag, så der opstår en del larm, og til trods for rapshowet, kommer han hurtigt i en outsiderrolle, når han lidt irriteret beder ungerne om at tie stille. Men på den efterfølgende debat lyder det ikke som om, det kun er sammenhold eleverne oplever. Andy siger det måske bedst selv på ’Lossepladsen’:

”Det’ skyggesiden af det delte Danmark
Det’ ik’ et sted, man flytter hen,
Det’ et sted, man bliver anbragt
Vidste du,
at 80 % ville flytte væk herfra i en fart, hvis de ku’?”

Efter foredraget og spørgsmålene er der gruppearbejde, hvor eleverne skal sætte ord på, hvad de synes en ghetto er. Eleverne samles igen til en afsluttende debat, og får endnu engang opfrisket kriterierne for ghettodannelse. Andy giver ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man løser problemet, men mener det handler om at fjerne belastningen fra området. At han ikke taler om den slumghetto man kender fra Ulandskalenderen har forvirret nogle. Der er mange forskellige bud, nogle synes det er forkert at kalde Mjølnerparken en ghetto, fordi folk ikke render og skyder hinanden derude, mens andre mener Rungsted er en ghetto fordi der kun bor rige mennesker.

Tilbage i solen er arrangementet friskt overstået. Selvom det var gået fint, havde det ikke været så gnidningsfrit som Andy tidligere har oplevet. Den langlemmede rapper fortæller om sine succeshistorier, hvor unge troublemakers sidder fuldstændig hypnotiseret af teksternes budskaber.

Og budskabet i The Message er faktisk dobbelt. For det første skal rapformen og de skarpe meninger gøre lidt tunge emner mere fordøjelige, og dernæst skal den intelligente form vise, at rap ikke bare er ”bling-bling, patter, biler, guns, The Voice og MTV”. Man kan sige at det måske er lige rigelig frelst, at lave så politisk korrekt hiphop, og at der altså blev rappet om piger og pistoler lang tid før ‘The Message’ (altså nummeret). Omvendt er den slags rap måske så dominerende nu, at der er brug for en virkelig modpol. AndyOp har i al fald ikke tænkt sig at ændre sin agenda. Der er masser af skoler, som han mangler at besøge. Til August forhøjer han i øvrigt indsatsen med sit debutalbum, der udkommer på Artiscope Records. Mon ikke der er plads til endnu en opsang til os, der sommetider glemmer, at det er en jungle derude, hvor man må passe på ikke at tabe hovedet.

Du kan høre mere til AndyOp på hans Myspace og se et indslag om The Message på TV 2 Lorry.

Skrevet af ptas 15.05.2007 arkiveret under Artikler |