Vega er ved at være fyldt op. Musikken er endnu ikke startet, og overalt samtaler folk iklædt t-shirts med Nas motiver hvor der over ryggen står skrevet ’Hip Hop Is Dead’. Imens gravøllet bliver tyllet i store mængder, går en mand på scenen og spørger om vi er klar til Nas.

Manden på scenen er Nas trofaste ven, DJ L.E.S., og da publikum uden tøven besvarer hans spørgsmål, får han lyset slukket og sætter et af sine egne beats på. Lyset blænder op, og Nas er i sit hvide outfit på scenen i fuld færd med at rappe. Ingen overflødig snak, ’Money Over Bullshit’ er i gang, og publikum går amok. Nas rapper så højt at han næsten råber. Dem der ikke har været for imponeret af produktionen, bliver nu med garanti imponeret af at høre den live. To vers, inklusiv omkvæd, og så videre til tourens og pladens titelnummer. ”Hip hop is dead, but I think it’s about to be reborn” spår Nas kort før Will.I.Ams guitarriff brager ud af højtalerne. Hele Vega hopper, råber i munden på hinanden og får lov til at synge sidste del af omkvædet alene. ”Hip Hop just died this morning, and she’s dead – she’s dead”. Publikum syder og bobler, men Nas skruer med ’Hustlers’ en smule ned for kogeblusset, og bringer dermed publikum i en mindre høj men solid stemning. Først her bliver hans karismatiske stemme genkendelig.

Imellem numrene bliver der klappet og råbt, og folk bruger de korte pauser til at vise hinanden deres begejstring. Nas har smidt solbrillerne og cappen og smider nu trøjen. Han hopper op på en højtaler, og som han holder armen udstrakt sætter DJ L.E.S. beatet fra det gamle Jay-Z diss track ’Ether’ på, hvor Nas i teksten tordner frem med hadefulde linjer med adresse til Def Jam bossen.
Publikum stopper forvirrede og overraskede op. De kigger forunderligt på hinanden, og derefter op på Nas, der nu smiler og ryster på hovedet. Sangen bliver efter 10 sekunder taget af, og i stedet kommer det nye samarbejdsnummer mellem Nas og Jay-Z, ’Black Republican’. Suverænt.
Også her har L.E.S. kreeret et beat der egner sig perfekt til live koncerter. Publikum er igen at sammenligne med en wokgryde, og netop som stemningen ikke kan blive højere, bliver den det.

”Lets take it back” lyder det nu fra Nas, og straks flyder nostalgibølger fra højtalerne, igennem Vega, og ud i publikums hjerter. Verdens måske mest klassiske hiphop numre, fra verdens måske mest respekterede hiphop album bliver nu serveret på stribe med så kort mellemrum, at enhver med hjerteproblemer måtte bestille plads ved siden af Hiphop på kirkegården. De fleste klarer sig igennem det surrealistiske drømmescenario ved at drikke mere gravøl. ’N.Y. State of Mind’, ’Represent’, ’Halftime’ og ’Life’s A Bitch’ er blandt de ‘Illmatic’ godbidder som Nas velsigner os med.
Og succesen fortsætter. Nas er langt fra selvhøjtidelig, og holder en god kontakt med publikum. Den stille intro til ’Affirmative Action’ bliver starten på en række numre fra ’It Was Written’. Nas rapper ikke bare sit eget vers, men også AZ og Cormegas, dog flere gange afbrudt af sig selv der stikker publikum korte kommentarer og spørgsmål: ”You feel this shit?”. ”This is AZs verse right here”. Hans afslappede indstilling til showet gør afstanden mellem ham selv og publikum mindre, og begge parter fyrer den stadigvæk af som var det livets sidste koncert. De stemningsfyldte ’The Message’ og ’If I Ruled The World’ får næsten tårerne frem hos flere.

De to 1999 albums ’Nastradamus’ og ’I Am’ får en kort og kontant behandling af Nas, der lynhurtigt zapper igennem de mest prominente numre derfra, blandet med tracks fra mixtapes og tiden i The Firm. Koncerten bliver pludselig noget af en rodebutik, og et antiklimaks i et hidtil mageløst godt show. Numrene bliver så ofte skiftet ud, at publikum knap kan nå at smide hænderne i vejret. Dog ender virvaret med en fuld og flot fremførelse af ’Hate Me Now’.

Videre til ‘Stillmatic’. Den stille og lækre Large Professor producerede ’You’re Da Man’ giver publikum en afslappende stund før Nas skifter sin halskæde ud med en voldsom stor guldkæde, der selv ville få 50 Cent til at blegne. Det er nu tydeligt at se at det er en Queens Bridge rapper der står på scenen, og derfor er Mobb Deeps ’Eye For An Eye’ det mest passende at spille. Dejligt at se at Nas stadig kan identificere sig selv med den tidsperiode. L.E.S. gør flere gange rapperen opmærksom på, at tiden er ved at være gået, men publikum skal ikke mangle noget. ’Got Ur Self A Gun’ og de numre der mangler fra ’Illmatic’ og ’Hip Hop Is Dead’ bliver spillet med fuld energi. Efter næsten halvanden times gennemført god hiphop lukker den levende legende fra New York sit formidable show, og lever fuldt ud op til forventningerne.

Hiphoppen er genoplivet.

5 ud af 6 spots

Ringe billedkvalitet skyldes misforståelser mellem RapSpot og arrangør.

Skrevet af Falco Lamb 01.06.2007 arkiveret under LiveSpot |