04.07.2007

Roskilde 2k7: Rusgildet ifølge K-V – Gyldne koncertøjeblikke, hulemænd, armbånd og dårlige undskyldninger

teltethumb.jpgLad mig sige det med det samme, så der ikke hersker den mindste tvivl: jeg er IKKE en telt-person! Det løb er for længst kørt for mig. Jeg har i sinde at tilbringe de ustadige Roskilde nætter på en spændstig madras i stuen hos nogle gode venner i Hedehusene, morfar-stil!

Jeg var på Roskilde Festival første gang i ’96 og ’97 sammen med et par homeboys og to skidne telte. Første år havde nogle af vores bekendte ”spærret” en plads til os i deres lejr, hvilket viste sig at være en lodret løgn. De havde flået nogle andres telt op med bundpæle og det hele og kylet det motherfucking langt væk, havde de. Det fik vi at føle på egen krop, da natten trængte sig på, og jeg pludselig sad i vores 3 mands telt aka. Grandmas funky underwear og febrilsk forsøgte at holde den nu 90 grader bøjede teltpæl oprejst, alt imens der udenfor var stort tumult. Det endte med at jeg, og mine 2 slagne homies, måtte flygte over i et andet telt og se vores eget blive destrueret på smukkeste neandertal-vis af de stive hulemænd, der oprindeligt besad retten til pladsen.

championhoodie.jpgSenere på festivalen møder mine 2 gutter og jeg en gruppe hårde negle, der ser at vi er iklædt de småklassiske Champion hoodies (god 90’er stil), og kræver at vi skal tage dem af og aflevere dem. Say what? Vi er 3 mod 5 og langt fra i humør til håndgemæng. Derfor prøver vi i stedet at samtale med de stive brider. Emnet falder hurtigt på hiphop og den høje hypeman siger i sin brandert, at de kalder sig Svigermors Drøm og at vi skal checke dem ud på festivalen, når de optræder. Jeg kommer i tanke om en Politiken-anmeldelse jeg læste af deres ’Anja Andersen’ nummer og det vækker julelys i de små grå celler hos de kære overfaldsmænd. Alt forladt, håndtryk og respekt, held og lykke med karrieren.

Året efter i ’97 var mig og min homeboy G. på vej i toget fra Hovedbanegården, da jeg opdager at vores billetter, og den pung jeg havde dem i, er blevet nakket! Hvad fanden gør man så!? Vi fortsætter til stationen og traver op til teltpladsen, godt frustrerede. Skal vi hoppe over hegnet? Vi havde ikke råd til at købe nye billetter til overpris, men et par timer efter at vi har småsludret med andre mere eller mindre uheldige elementer, får vi tilbudt en deal vi ikke kan afslå. En gut har en kæreste med verdens mindste håndled, som således kan slippe sit armbånd af og give det til en anden, så denne kan gå ind sammen med kæresten. Det betaler vi samlet 600 kr. for og så er vi inde. Vi slår telt for natten og planlægger at køre den ældgamle, og godt slidte ”Vi fik klippet vores armbånd af i nat, efter koncerten” rutine på billetfolkene næste dag.
Da vi den følgende dag endelig står ved hovedindgangen, møder vi i billetlugen af en harmt udseende bondekvinde, der efter vores spinkle løgnehistorie udspørger os om alskens ting inde på festivalpladsen, fx hvor ligger Hvid Scene? Hvordan lugter Brett Andersons armhuler? har Anthony Kiedis ål i sokkerne? osv. hvortil vi prøver at freestyle nogle plausible svar… men uden held. Vi bliver ristede som to svedige wienerwursts over en sagte ild. Ingen armbånd at hente her desværre.

big-joints.jpgNoget slukørede vader vi tilbage til teltområdet og begynder at sludre med vores storrygende joint-naboer der til alt held fortæller os om den sagnsomspundne ANDEN INDGANG!?! De låner os venligst programmet med information om alle scenernes placering osv. og vi studerer den nøje til vi kan det forfra og bagfra, og prøver lykken ved indgang 2 (no homo). Her finder vi den vildeste hippie-vagt set på denne side af 60’erne. Han ligner umiskendeligt noget, der burde have været en birolle i Convoy. Manden køber til al held vores scheeme om, at nogle gutter brød ind i vores telt om natten og klippede vores armbånd. Hallelujah for rygeren – mission completed! Herefter følger et par gyldne koncertoplevelser med bla. Isaac Hayes, Beck, Primus, Israel Vibration og ja, så var der lige den aflyste Wu-Tang concert til at trække karaktergennemsnittet godt ned. Natten før koncerten skulle have fundet sted, vækker jeg min kammerat fuldstændig overbevist om at Rza og Gza står udenfor vores telt og snakker sammen!? Siger lidt om hvor meget vi glædede os til Wu.

Jeg er ikke bekendt med alle de småtrippede israelske sandal-grupper o. lign., dem plejer jeg at falde over på vej til mine afkrydsede must-see koncerter. Så af de navne jeg kan genkende i årets program, ser jeg især frem til (og går garanteret glip af): Clipse, Stones Throw showcase, John Legend, Basement Jaxx, Booty Cologne, Mapei, Lee Scratch Perry, Red Hot Chili Peppers, Timbuktu & Damn! og Trentemøller. Hvis jeg bare oplever halvdelen af dem, er jeg godt tilfreds. Har det med at blive seriøst metaltræt af koncerter, når vi kommer hen til 3. dagen. Og der er jo desværre ikke VM i fodbold i år, til at sparke lidt variation ind i musikprogrammet. Men mon ikke det bliver en cool festival alligevel? Jeg har i hvert fald styr på min billetsituation i år.

Skrevet af K-V 04.07.2007 arkiveret under Artikler |