05.07.2007
Roskilde 2k7: Breaking News – L.O.C. på Orange!
Jo mere man kigger på årets program, des tydeligere fremstår det, at dansk rap bliver syltet i år (nej, camping-warmup tæller ikke for alvor)! Et plaster på såret kommer dog nu fra uventet side – Nephews pladeselskab meddeler nemlig, at nevøerne har en vis hr. Liam O’Connor med på scenen til et enkelt nummer, når de giver årets partykoncert på Orange Scene fredag nat kl. 01.
Nephew har i øvrigt netop remixet Timbalands ‘Way I Are’, et nummer der nu ganske vellykket inkorporerer deres egen slager ‘Igen og igen og’ (de snedige vil her have regnet ud, at den så går noget a la “Again and again and”) og kommer i online-handlen snarest.
Skrevet af Papi 05.07.2007 arkiveret under Nyhedsarkiv |