10.07.2007
Roskilde 2k7: Alpha Blondy
Til årets obligatoriske søndagsreggae på Orange, havde Roskilde i år hyret stjernen fra Elfenbenskysten, Alpha Blondy, der kom og sang solen frem. Det var en fin og professionelt fremført koncert, der lindrede tømmermændene, men manglede nerve.
Alpha Blondy startede stærkt ud med “Jerusalem”, hvor han intenst fremførte den åbnende hebraiske bøn og sang sig flot gennem den klassiske fredsappel på hebraisk og engelsk. Smukt og lovende for en koncert der imidlertid hurtigt tabte højde og lagde sig i et tilbagelænet, behageligt groove uden de store overraskelser eller mindeværdige øjeblikke. Flot rutine.
3 ud af 6 spots
Foto: Marie Zia
Skrevet af Mat 10.07.2007 arkiveret under LiveSpot |