Når man intet forventer af en koncert, med en musiker man ikke aner hvem er, bliver man ofte positivt overrasket…

… Andre gange finder man ud af, at det ikke er et tilfælde, at ingen tidligere har nævnt musikeren, og rost ham til skyerne.
Jeg kiggede lige en ekstra gang i mit program, og derefter på mit ur for at se om det virkelig var her og nu, at der skulle være koncert med K’naan, som festivalprogrammet betegnede som ”den lovende somaliske hiphopper”. Men den var god nok, jeg undrede mig bare. For selvom Cosmopolscenen er stor, havde denne musiker valgt at lade 90 procent af den stå tom, blot for at placere sig med sine tre venner helt ovre på scenens højre side. Der var heller ikke særlig mange mennesker.

Det der kom ud af højtalerne var ikke noget der lignede rap eller hiphop, men lyden af fire kulsorte mænd, der spillede afrikanske trommer, akustisk guitar, kastede knytnæver i vejret og med muddertyk accent skrålede ”freeeedom”. K’naan selv, var noget alternativt klædt i en lang mønstret kjoleagtigt dragt i blå, imens hans venner mere lignede noget fra ‘gaden’. Man var ikke længere i Roskilde, men til aftenhøjtidelighed i Somalia, hvor den lokale stamme holdt foredrag. Man vågnede dog op igen, da man rundt omkring i det semitomme telt kunne få øje på mennesker der viftede afrikanske flag, røg store bønner og skrålede med på de somaliske toner der tydeligvis gav dem deres livs største oplevelse.

Nogen af os andre var mindre begejstrede, og fulgte med stor undren koncerten, som dog pludselig tog en medrivende omdrejning.

”I used to kick so much, I was born with a broken hip”

Var en af de linjer jeg fangede, da K’naan efter en halv times stammefest nu var begyndt at rappe. Og han gjorde det godt. Overraskende godt faktisk. Det fik han da også at vide af det publikum der nu var femdoblet, og som med et enormt hyldestbrøl nær havde skræmt livet af mig. K’naan smilede nu en smule mere, men fortsatte sit absolut ikke-selvhøjtidelige show fra scenens hjørne. Han rappede langsomt, og viste ikke de helt komplicerede rimsammensætninger frem, men hans flow var i orden og charmerende, og mindede mig flere gange om MF Grimm.
Hvad musikerne på scenen ikke kunne klare, blev ordnet med udmærkede beats fra den medbragte laptop, og pludselig lignede det mere en alternativ hiphop koncert, end den eksotiske fest vi kort forinden havde været vidne til.

K’naan rappede teksten om sin kammerat der var blevet skudt, og om sin mor der havde givet ham en på skrinet. Først acapella, og derefter med beat. Da folk anden gang genkendte lyrikken var det som om de følte den somaliske folkestemning, og K’naan fik overraskende god medvind i sejlende.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet af denne koncert, men det var i hvert fald ikke hvad jeg oplevede.
Selvom det var en anderledes oplevelse, jeg nok vil tænke tilbage på flere gange de kommende år, vil det være med en vis hovedrysten og undren. Mange var imponerede, og jeg selv blev da også midt inde i koncerten positivt overrasket. Men ved nærmere eftertanke, var koncerten i sidste ende en noget tam omgang, der lå et stykke under det niveau man normalt kan forvente.

2 ud af 6 spots

Foto: Marie Zia

Skrevet af Falco Lamb 10.07.2007 arkiveret under LiveSpot |