Da jeg i 2000 første gang var til Took It, skulle jeg og to kammerater bo hos en veninde i Gellerup Parken. Men vi var ikke nået ret langt ind på området, før vi blev antastet af en ung mand med ordene ”danskere, hvad laver I her?”. Det havde i sig selv ikke været særlig skræmmende – vi var tre og han var én – hvis det ikke havde været fordi, at manden havde en pistol stikkende op af baglommen.

Om det var the real deal eller en splatterpistol tør jeg ikke udtale mig om, men vi var naturligvis ved at pisse i bukserne af skræk, eller det vil sige de to af os som havde spottet lasergøbben var, mens homie nummer tre uanfægtet gav sig til at nidstirre fyren. Til spørgsmålet om, hvad vi skulle, svarede vi ærligt, at vi skulle besøge nogen venner, hvortil den unge mand studst svarede, ”dansker eller perker?”. Og her blev det så rigtig interessant, for som den naive bondeknold jeg var (er), svarede jeg sandfærdigt, at det var en dansker, mens mine to kammerater uden at blinke valgte svarmulighed B.

Da blev det først rigtig interessant og fyren sagde utålmodigt at nu måtte vi få vores historie straight. Jeg insisterede igen på svarmulighed A, mens homie 2 og 3 holdt på deres hest, og ligesom jeg nåede at tænke, at nu måtte vi enten hoppe på ham eller løbe, sagde fyren pludselig, at det bare var for sjov og vi måtte hygge os og så skyndte han sig ellers videre, tilsyneladende pga. en forbipasserende ældre herre, som skulede ondt ad den unge vordende overfaldsmand.

Med vores soveposer sikkert anbragt og en passende mængde øller og pinde indenbords tog vi først på aftenen ind til Voxhall hvor lortet skulle gå ned. Vi fandt dog hurtigt ud af, at fadbamserne på Voxhall måske ikke lige passede sammen med en hjemmeboende SU, så i den første pause så vi vores snit til at drøne over til kiosken på hjørnet ved siden af Byens Burger og kvæle et par halvliters Tuborg (dem med den fede, svedende mand, som mig bekendt ikke længere er at få), men inden vi nåede så langt, blev vi igen antastet af en ung mand.

Denne gang var der dog knap så meget fjendtlighed i luften, da den gode herre blot ville høre om vi ikke skulle købe noget hash. Jo, det sku’ vi da måske nok, men hva’ sku’ det koste? Prisen kan jeg af gode grunde ikke huske, men vi synes det var herredyrt, hvortil fyren, som præsenterede sig selv som skriveren Thek (om han rent faktisk var det, aner jeg ikke), svarede, at vi kunne da ryge en joint først og hvis vi så ikke synes det var pengene værd, var det helt i orden. Sådan en deal siger tre jyder jo ikke nej til. Og godt var det, skæve blev de, og i søvn faldt homie nummer holder-hashen-og-har pengene på trappestenen hvor vi sad, hvilket resulterede i, at vi hverken kunne få fat i pengene eller give fyren sin klump tilbage uden at bruge lidt blid vold. Det overlod jeg til homie nummer mindst skæv, imens jeg selv fulgte med til drømmeland.

Hvad der fulgte derefter, kan jeg ikke sige ret meget om, men jeg kan da huske at vi alle vågnede op nogen timer senere, siddende tre dyb på selvsamme trappesten i silende regn og kunne konstatere at aftenens sidste koncert lige var slut. Pengene, som skulle have været brugt på Byens Burger, var væk og vi havde ikke flere øller, så der var ikke så meget andet at gøre end at tage ”hjem til Gellerup” og ryge den killaklump vi dog trods alt havde fået ud af vores lille eventyr.

Det fede ved Took It er jo så, at selvom man går glip af noget, så er der så meget andet at tage af, og jeg glæder mig som en gal til endnu en ordentlig røvfuld fede koncertoplevelser i år. Jeg ser sådan set frem til det hele (for det er jo en helhedsoplevelse), men det er da ingen hemmelighed at nummer ét på ska’-ses-listen er Pharoahe Monch, runners-up Saigon, Phat Kat og El-P.

Skrevet af Mic 30.09.2007 arkiveret under Artikler |