02.10.2007

TookIt07: Salgstalk fra Run For Covers Århus-lover

IMGP4067-1.JPGEn ting er sikkert, hvert eneste år fylder Run For Cover en stand til Took It med det pureste hiphop i CD, LP og tøjform, der serveres til publikum af frække chicks og friske fyre, mens deres signinger give den gas på scenen. I år ingen undtagelse, men nu er det ikke kun Train, der lægger lokaler til Run For Cover, der også kommet en vaskeægte hiphop-sto’ på Trøjborg. Vi hev derfor fat i PoulDC og bad ham droppe noget science om, hvad RFC’erne har planlagt i Took It weekenden.

Poul, der udgør Run For Covers rygsøgle sammen med Torben Portland, var som altid fyr og flamme. Mens han bandede som en havnearbejder, kunne han fortælle, at Took It byder på In Store både fra Suspekt og Jø’en, samt 10%’s rabat til alle med Took It-armbånd. Så meget mere grund til at støtte op om sine lokale rap-pushermans:

Hvad er Run For Cover lige præcis?

Ja, det var fanme da egentlig et godt spørgsmål! Haha! Run For Cover er jo først og fremmest et pladeselskab, med den filosofi at vi vel skal være 100% selvforsynende. Det betyder at Run For Cover også er verdens største forhandler af dansk rap online og offline. Det betyder også at Run For Cover producerer musikvideo’er, distribuerer plader og laver streetmarketing – kort sagt, vi gør det selv, selv! Run For Cover er hiphop.

Hvor langt går Run For Cover og Aarhus Took It tilbage?

Vi skal tilbage til 2002 hvor vi have en bod med et udvalg på 2 vinyler og ikke en skid andet. I dag har vi over 500 varenumre i vores shop!

Hvordan har Run For Cover udviklet sig siden det første besøg på festivalen?

Damn! der er fandeme sket så meget! Lad os bare sige at vi er gået fra 0-100, på vej mod de 1000!

Nu har I også fået butikslokaler på Trøjborg, hvad er det med RFC og Århus?

Hvad kan jeg sige unge Peter – vi elsker jo den her by! Som Kongehuset engang sagde “Århus er Danmarks førende hiphop by”.

Jeg har set I har udvidet jeres torsdagshygge med noget lørdagsuhygge, når Suspekt gæster Run For Cover shoppen d. 6, hvad skal der ske der?

Fandeme ja – faktisk kan jeg afsløre at Jøden kommer på In Store besøg fredag kl 14. og Suspekt lørdag kl. 14. Det er en mulighed for fans at møde kunstnerne, købe pladen, få den signeret – hygge lidt, osv. Når folk som Suspekt og Jøden kommer med en plade bør der fandeme ske noget i pladebutikkerne! Og nej, Jødens plade er ikke helt ny, men vi har vente på den siden ’93 – så den er stadig ny for os!

I har både Hennessey og Meller på scenen fra RFC-campen, har du noget insider-info om deres shows?

Ja, det bliver nogle super vilde shows, men lidt hjælp fra gæster.

Hvad synes du er det fedeste, der er sket til Took It?

Det er som at spørge hvilket af ens børn man elsker mest – det hele er bare kærlighed! Henning Winter For President!

Jeg har hørt, at Kasper Spez blev signet til Run For Cover i jeres Took It stand?

Det kan du fandeme tro han gjorde – og nøjagtig et år efter til Took It udkom pladen! Snak of full-circle! Men ja, som Spez siger: Jeg tog på druk i Århus og vågnede op i København med en kontrakt i hånden. Jeg har sagt til Spez i årevis at jeg gik rundt med en kontrakt med hans navn på – så der sker når man går på druk med RFC.. hahaha!

Hvad ser du mest frem til at se i år?

Udover vores egene acts (her tæller jeg Gísli med), U$o og ham der Papa Monch som er for vildt!

Hvad ser du mest frem til at sælge i år?

Din mor! brrdt! Exclusives! helt sikkert! Vi har nyt, super svedigt RFC gear og et fresh SupaJan mixtape . ja! vi græder snot over at vi ikke signede ham først! Vi tager ikke længere det hele med til Took It. Men vi kommer med en helvedes masse fede ting. Blandt andet kan jeg fortælle at vi sælger nye plader fra Stilen R Profilen og Sicknature før de udkommer! Forhåbentlig har vi også Jøden T-Shirts og BANGERS vinyler at byde på! Alle de varer som vi ikke har med, kan folk så finde i butikken.

So says PoulDC, og med de ord var han ude, formentlig for at signe et nyt act, tegne et nyt cover, eller bare spille så big ballin’ som man nu engang har ghettopass til at gøre, når man har været så længe i hiphop som den gamle BombDenmark’er. Husk nu at du altså får tiende aka 10%’s discount på hele sortimentet i Run For Cover’s sto’, hvis du flasher dit Aarhus Took It armbånd!

Du kan læse mere om Run For Cover her, og se programmet for Aarhus Took It her. Nedenunder kan du peepe aktuelle flyers:

Skrevet af ptas 02.10.2007 arkiveret under Interviews |