Så er vi i gang! Århus Took It 2007 blev skudt afsted en ekstremt regnvåd torsdag aften, hvor folk flygtede inden for Trains trygge rammer for at nyde en aften med cremen af dansk hiphop og mere til. Der var en afslappet stemning mens folk roligt summede rundt og gav klør fem til homies det var længe siden de havde set; i nogle tilfælde præcist 1 år siden til selvsamme begivenhed.

Da klokken rundede 20.30 indtog Pede B scenen flankeret af Cab, Luxxx og en trommeslager. Energien var godt pumpet fra start og den altid fristilende mand i midten underholdt mellem numrene med linier om hvorvidt han skulle ned og drikke tyske pilsner på det tidligere Fabriken, der som bekendt er lukket og under omdannelse til ”Heidis Bierstube” ølstue til stor ærgrelse for det hiphop-elskende clubpublikum. Af numre fik vi et udvalg fra Pede Bs album ”Et barn af tiderne” samt enkelt fra hans næste album. ”Hvad er dit drug?”, ”Brug for en kælling” og ikke mindst ”Pedes Ting” behagede publikum. Alt i alt et både underholdende og velgennemført show der satte optimalt gang i begivenhederne.

Herefter var det blevet tid til Meller. Selve crowden foran scenen var stadig langtfra fyldt, og det virkede heller ikke som om den fede spiller fra Ringsted tiltrak flere. Uberørt heraf sparkede han dog sit show i gang, bakket op af hypeman Jeppe Rapp. Meller selv var klædt i New York’er outfit fra top til tå inkl. kasket, bling og solbriller og brølede ud med sin umiskendelige røst så man ku høre han mente det. Bedst gik det på ”M.E.L.L.E.R.” hvor de tilhørende lød til at være godt med, og en enkelt gæsteoptræden fra Supajan blev det også til inden selvsamme forlod scenen igen med beskeden om at man sku købe hans mixtape. Meller selv forlod publikum efter adskillige ”brrrrrrr”-skudsalver var blevet uddelt med fingerpistoler, og der blev gjort klar til aftenens næste: Gísli.

Den islandske ambassadør hoppede på scenen i selskab med DJ Talkback og en for mig ukendt omend overraskende habil og afdæmpet rapper/hypeman ved navn ”Imran”. Gísli var i dagens anledning ekstra langhåret og særdeles feststemt. Der blev spillet et bredt udvalg af mere eller mindre kendte numre, og ikke mindst på ”Quiet days” og ”Sky high” fra Gíslis debut-EP var publikum godt med. Showets absolutte topfeature var dog i mine øjne at Talkback bag pulten var blevet udstyret med en ordentlig vandpibeslange aka et mundstykke til en talkbox! Herfra fik vi et sandt overflødighedshorn af underholdning og især ”California Love” fremført af Lassemand selv morede undertegnede kosteligt.

Efter en pause havde klokken sneget sig op på 23 og det var blevet tid til aftenens danske hovednavn: Revoltage. Og det var ikke kun de tre tredjedele af gruppen der entrerede scenen da showet gik i gang. Nej, her var også guitarist, bassist, trommeslager, kvindelig sanger og flere skulle komme til. Iført et par ægte ”drukdragter”/brune kedeldragter gik gutterne til stålet og fik endelig publikum helt op at ringe med ”Livsforsikring” og ”Viva la revoltage”. Herefter kom Per V klædt helt i RunForCover-gear på scenen og snerpede som en arrig hund ad publikum inden han rippede sit vers på ”Hvem skal redde byen fra de rige” med stor selvsikkerhed.

Så vidt jeg forstod blev der sagt noget på scenen med at den skaldede kontraboy Humme er havnet i noget snavs i Sverige, om det var en tur i detentionen eller værre fik jeg ikke fat i. Uanset hvad førte dette til at drengene på scenen bad publikum råbe ”Free Humme!” (a lá Free Mumia), hvilket nogle af de omkringstående dog lod til at have misforstået idet de begejstret brølede ”ja mand… fri humle!!”. Herefter kom både Nappion, Supajan og Kasper Spez på scenen og Kontras facade var klar til at blive opført på alle ledder. Også radiohittet ”24 timer” fik vi med, og showet sluttede med en storsmilende Supajan der med et DV-kamera i hånden vendt mod publikum sagde tak for støtten og for 32. gang fik råbt at vi sku huske at købe hans mixtape :)

Herefter fik vi endnu en pause mens vi ventede på aftenens udenlandske hovednavn: Saigon. Og præcis midnat blev scenen så indtaget af en hel flok sorte gutter, hvoraf Saigon var klart den mindste, mens den ene som rapspot kollega Falco Lamb gjorde mig opmærksom på mindede uhyggeligt meget om Sean Price i sit udseende.

Showet startede ret skidt ud med at hovedpersonen havde fået en mikrofon der desværre var uden lyd. Ikke mange sekunder gik før dette fik ham til at komme helt op i det røde felt svine lydmanden godt og grundigt til, på trods af der faktisk ganske hurtigt kom en ny mic. Men temperament viste sig også hurtigt at være en del af Saigons optræden, og han sprang med medlevende frem og tilbage mellem sine 3 store bodyguards/hypemænd under fremførelsen af sine numre. Lydmanden fik endnu en replik med på vejen om ”eyo soundman, dont play with my music man – dont do that!” der ledte over i nummeret ”Dont do that”.

Mest imponerende var det da Saigon spyttede sit meget p-p-pågående vers fra ”The letter P” acapella så legende let at enhver på Train måtte give den op. Speakin’ of P, så var det dog mindre imponerende da han begyndte at stå at ævle om sin beef med Prodigy fra Mobb Deep som han tilsyneladende ”har slået” og nu ku man se det på youtube. Tillykke med det. På scenen blev der også drukket Hennesey til den helt store guldmedalje og mere kostbar spilletid blev spildt på at prale af Saigons placering på toplisten i næste måneds udgave af XXL-magazine der blev viftet med. Generelt for meget snak og for lidt musik, og det var da også svært at sætte sig ind i da rapperen pludselig indledte en dyb snak om sin terminalt syge moder, han havde lavet sangen ”Pain in my life” om. Nummeret virkede egentlig rigtig fedt, men kunne godt have brugt en anden stemning.

I slutningen af showet blev der råbt ”who can rap in the crowd, lets get a local act on stage” og selvfølgelig ingen ringere end J-Spliff blev hevet op i rampelyset. Efter en kort introduktion fik han lov at spytte lidt i mic’en og kvitterede prompte med et par flænsende freestyle battleraplinier lige i fjæset på en forvirret Saigon, der spurgte hvorfor han dog kiggede på ham mens han rappede. Dét var sgu alligevel for groft af sådan en opkomling, så fluks tilbage i crowden med ham. Efter et nummer eller to mere sluttede Saigon så ellers af med at erklære ”Denmark you’re my favourite city in the world! Now where’s that dude J-Spit, I wanna battle him”…

Generelt kan det sgu efterhånden være en blandet fornøjelse at få disse store amerikanske navne til landet, omend det selvfølgelig er det hele værd når bare de leverer varen. Men hvis man nøjes med at se på de numre vi nu engang fik at høre, og dertil lægger en virkelig solid omgang koncerter med de danske kunstnere i løbet af aftenen så er der ingen tvivl om at torsdag aften var en god aften i Took Its historie. Og efter kl. 1.30 fortsatte festen såmænd på afterparty med selveste DJ Muggs. Så mon ikke de fleste var godt tilfredse med hvordan denne torsdag aften udviklede sig, og med programmet foran os ser det endnu engang ud til at Århus kan gå hen og ta’ den i år 2007.

Foto: Bo Ranum

Skrevet af Julaw 05.10.2007 arkiveret under LiveSpot |