Anden del af Took It 2007 er skudt i gang. Det er fredag, og en stribe danske rappere står på programmet. Der skal fyres godt op i kedlen på Train, for forventningerne er høje, og Pharoahe Monch kigger forbi i nat.

Trains dørmænd har visiteret de tidligt fremmødte folk indendørs og konfiskeret RapSpots udsendtes kuglepen. De første fadøl er blevet skænket, og konferencier Jay-Bee skyder hiphop-festen i gang. Her er ikke mange mennesker, men nogen skal jo åbne aftenen, og denne sure tjans går i år til Rent Mel rapperen Hennesey.
Heldigvis er den kronragede rapper forberedt på at møde et lille publikum, og erklærer selvsikker og energisk at det for ham er en ære at åbne en dag i den århusianske festival. Godt bakket op af hypeman og senere hele Rent Mel slænget, lokker Hennesey det groende publikum frem til scenen, og sparker aftenen i gang med en række solide Troo.l.s-producerede solo tracks. ”Du skal ikke snakke med din kæreste, du er til hiphop koncert!” kommanderer rapperen til en stenet fan på forreste række, der prompte adlyder og kaster hænderne i vejret sammen med de fleste andre på gulvet. Hennesey har fået mest muligt ud af publikum, og festen er skudt i gang.

Der er mange på programmet i aften, og derfor går der ikke mange minutter inden Organiseret Riminalitet står på den pludselig tætpakkede scene. Dørmændene har i den lille pause tonset et par voldelige hiphoppere ud af Train. Jay-Bee opfordrer os derfor til at holde lidt igen med alkoholen, og minder os om, at vi jo skal feste til langt ud på natten.
Fire rappere, en DJ, en guitarist og en trommeslager præger nu scenen sammen med en kameramand der foreviger aftenens udskejelser. Det er lettere kaotisk, og energien i musikken harmonerer ikke helt med det næsepillende publikum. Crowden er godt nok vokset en smule, men ikke nok til at respondere tilstrækkeligt på O.R’s hormonspækkede tracks, og nogen gange er det som om koncerten er mere for bandet selv, end for det noget stille folk der kigger på.
Teknikken er dog i orden. Der er ikke en finger at sætte på drengenes talent, og det omfattende samarbejde fungerer ganske imponerende.
Det festlige ”Kan Århus, kan Århus, kan Århus drikke øl?!”-indslag sætter en tyk streg under at OR-crewet har medbragt masser af love til publikum, som desværre først kvitterer ordentligt på det opfølgende nummer hvor ”Vi skal til Rus-land”.

Hurtigt videre. Tre kvarter er sat af til den selvudnævnte Mr. Skidegod, Joe True, der bliver præsenteret af en storskærm med tilhørende musik. Ledsaget af sin trofaste hypeman Machacha, går rapperen på scenen og kaster gunslinger håndtegn i vejret til omkvædet på det indledende ’Bullit’ nummer. Joe er glad og frisk, og har glædet sig til det her. Han tager det stadig semi-vage publikum med på en musikalsk køretur gennem København N, men langt fra alle er interesseret i en ’Nørrebro Hotride’ og de fleste stener stadig. Vi får serveret flere af de Joe True numre som vi kender godt, selvom pladen (stadigvæk) ikke er kommet. Men heller ikke Joes sko-anekdoter virker ordentligt i aften. Noget jiggy shit med svag respons.
Joe True holder heldigvis humøret højt alligevel, og taler nu om at festivalen nok skal blive god, selvom han nu gerne ville have set Rakim. ”Tilgengæld har jeg et lille plaster på såret”. – Modig erklæring må man sige, og selvom folk så skeptiske ud, var Nat-Ill faktisk et overraskende velfungerende trækplaster.
Et par ’Nightshift Mixtape’ numre blev leveret af den ustyrlige Nat-Ill, der omsider satte ordentligt gang i festen, og fik Joe til at spytte et par engelske linjer, inden sidstnævnte lukkede sit show med beton-bangeren ’Gadeplan’.

Helt ærligt. Så havde årets Took It indtil nu været en noget kedelig affære. Men aftenens efterhånden mange fremmødte satte deres lid til at J-Spliffs nye ’Three Sixty’-tracks ville sætte ild resten af festivalen. DJ Diverze, Substance og beatbox-shorty Nappion har ligesom J-Spliff fået airbrushet deres navn på røde t-shirts, og er klar til at bakke op om de engelske rap-gloser. Desværre lider de dygtige rappere på scenen stadigvæk under et uinspireret crowd, som kun giver den ordentligt op ved ekstraordinære præstationer. Alligevel lykkes det Spliff at sætte mere gang i Train end nogen tidligere. Især den super velproducerede ’Trees’ med Defari-samplet ”Another ghetto-dude that likes the hash” falder i god jord hos Århus-publikummerne der er helt enige i, at de befinder sig i ”byen der ryger trees”. Gutterne på scenen gør et godt job, men materialet er for lidt farverigt til tidspunktet. Måske ville det have fungeret bedre hvis J-Spliff havde byttet tidspunkt med OR. Nat-Ill går endnu engang på scenen, og stemningskonjukturerne stiger atter til tops. Kun overgået af DJ Diverze’s sublime cutting session, som er blandt de mest imponerende Took It har været vidne til.

Festivalens gæster fylder alle hjørner af det alkoholslørede Train, bortset fra balkonen som vidner om et mindre optimalt billetsalg. Aftenens mange hunkøn og hankatte ser dog smilende op på abekattene af pap og de blinkende vejskilte, som skal præge scenen til Michael Jødens første Took It show med album materiale.

Jay-Bee formår godt nok næsten altid at sælge de kunstnere han præsenterer, men nu forklarer han at han har følt sig ensom uden sin faste medkonferencier, der ifølge ham, bliver bakket op af ”Danmarks sygeste DJ”. Lad det være sagt med det samme. Århus Took It 2007 startede først med dette show. Hundrede vis af hænder malet i blåt scenelys giver aftenens danske hovednavn nok karisma til at levere verdens bedste fremførelse af ‘Hvad sker der med pladen’.
Jonny Hefty der hele aftenen har gået og klikket sig til en samling Actionpix, har nu skiftet til Jøden-gear og hjælper sin bonkammerat med at ’Rul Den Op’. Med på scenen er også endnu en hypeman tildækket maske, som hopper rundt og sætter endnu mere drøn på abefesten. Der er maksimum stemning i Århus, som på næste nummer bliver erklæret ”mega fuckin’ street”. Folk er så målløse at selv Nat-Ill giver den op fra bagerste række, og ser stolt på sin partner in crime, DJ Static som viser sine skillz bag pladespillerne. Uanset om hvad man måtte mene om Jødens ’Monkey Juice’ plade, kan ingen der så denne koncert anfægte at numrene fungerer kongeligt som live materiale.

Den bedst tænkelige Took It stemning er nu spredt over hele Train. Stilen er lagt, og det er nærmest svært at forestille sig at dette års hovednavn kan levere en koncert der er mere underholdende end Jødens.

Pharoahe Monch er hurtigt på scenen. Med X-Ecutioners’ DJ Boogie Blind og to korsangere på scenen, fyrer den pumpede rapper med dreadlocks fra første sekund op i diverse ’Desire’-bangers. Stemningen er i top. Alle hænder er i vejret og rocker med på ’Let’s Go’ der bliver leveret fejlfrit fra en Pharoahe Monch som med sammenknebne øjne sveder sin passion ud og danner et verbalt paradis til fantastisk glæde for det stormåbende crowd, der har deres livs fest.
Hænderne bliver på kommando ændret til langefingre der i takt fucker med på den fængende Training Day-anthem ’Fuck U’. Korsangerne giver koncerten en hel anden dimension, og smitter glæde af på det strålende publikum, der på en enkelt time er gået fra slapt til sprudlende, og efterlader Smilets Bys umiddelbare hovedperson som en tydeligt glad mand.
Pharoahe preacher til crowden, som han accentfrit kalder Århus, at han ønsker ”Bush out of office”, og leverer en ubegribelig tight og taktfast performance at det originale ’When The Gun Draws’ hvor rapperen omtaler sig selv som en patron. Nummeret bliver skudt i gang af Pharoahes mikrofon, og slutter med et Took It publikum der er ufattelig live.
Pharoahe er ikke træt. Selv efter en udmattende fremførelse af klassikeren ’Oh No’ hopper rapperen som en bokser på scenen. Han er klar til en lang kamp, og uddeler instant kill til alle der betvivler hans evner.
Det slagsmål i crowden der netop når at opstå forrest ved scenen, bliver totalt ignoreret af de hypnotiserede publikummer, og af Pharoahe, der blot erklærer ”That’s hiphop”.
Efter den smukkeste liveudgave af Dillas ’We Must Be In Love’ kulminerer hele aftenen med ’Simon Says’ der får Århus Took It til at hoppe så voldsomt rundt at det næsten er farligt.

Jay-Bee afsluttede med at kalde aftenen den bedste i Took Its historie. Det var det ikke helt, men Pharoahe Monch koncerten var måske den bedste festivalen nogensinde har set.

Foto: Bo Ranum

Skrevet af Falco Lamb 06.10.2007 arkiveret under LiveSpot |