Dét, der tegnede til at blive en af årets vildeste rapbegivenheder, nemlig Joell Ortiz, K-Solo, Canibus og Biz Markie i Amager Bio, viste sig at være en lidt halvflad forestilling med kun glimtivise højdepunkter. Canibus og Biz Markie leverede nogenlunde varen, men også kun nogenlunde.

Da Brooklyn-rapperen Joell Ortiz gik på scenen omkring klokken 21 og salen i Amager Bio kun var cirka kvartfyldt, tænkte man, at nå ja, folk kommer naturligvis senere, når lortet for alvor går ned og Canibus, K-Solo og Biz Markie går på scenen. Men okay, selv om der dryssede lidt flere folk ind, efterhånden som aftenen skred frem, blev salen aldrig rigtig mere end kvartfyldt, og det var ærgeligt. Well, nu var det imidlertid Joell Ortiz det gjaldt. Såvidt jeg har kunnet opstøve er han relativ ukendt i Danmark, i hvert fald hvad mit kendskab angår, og alligevel må man sgu sige, at manden tog sin chance og faktisk gav den ok gas overfor det ikke så skide overvældende publikum. Med linjer som ”They knock down towers to raise tax” viste Ortiz, at han bestemt vidste, hvordan man skulle håndtere en mikrofon, og hans flow og stemme var bestemt også svedige nok, uden at være prangende eller uforglemmelige.

Ortiz havde dog en god kontakt til publikum og fik os til taktfast at råbe ”Hell yeah!”, når han spurgte ”Is hiphop in the building?”. Jovist, hiphop var i bygningen i løbet af de 5-6 numre, Ortiz fyrede af, men man havde på fornemmelsen, at det her primært var opvarmning, og for mit eget vedkommende var det især den gamle crooner K-Solo, jeg var spændt på at se.

Jeg husker, at jeg for cirka 14 år siden sad limet fast til min fars radio en onsdag og hørte hiphop-programmet ‘Go‘ med Peder og Dj Knud. Det var dengang, Danmarks Radio havde noget at byde på. På denne særlige onsdag spillede Peder og Knud et nummer af K-Solo, som jeg sent vil glemme, en lidt hemmelig optagelse, hvor K-Solo fyrer den af i cirka fire minutter over et totalt uprætentiøst beat, som ikke tjente andet formål end at agere diskret funky lydtapet for K-Solos stemme. Og hvilken stemme! Og hvilket flow! Manden lød som om han ville dø, hvis han ikke havde en mikrofon i hånden, og selv om jeg ikke husker, hvad manden egentlig rappede om og hvorvidt rimene var fede, betød det ikke en skid, da han i løbet af disse fire minutter stort set smadrede alt omkring sig, en anarkisme sat på vers, en fucking lille revolution, hæst, råt, usødet – noget jeg i hvert fald i min dengang 15-årige lille verden ikke havde hørt magen til før. Shit!, tænkte jeg. That’s the joint!

Det viste sig imidlertid, at jeg i Amager Bio skulle blive slemt skuffet, hvis jeg havde håbet på at få lidt af samme oplevelse igen. For det første stod K-Solo ikke solo på scenen, men entrede den sammen med Canibus og en medrappende homeboy, hvis navn aldrig helt blev klart for mig. Mere om Canibus senere. For det andet fyrede K-Solo kun to solonumre af – og så lige dét vers, han har på EPMD’s klassiker ’Headbanger’ – og jeg ved ikke, om manden i løbet af de sidste fjorten år har gået i stemmetræning eller lignende, men der var slet ikke samme intensitet og råhed i hans flow som dengang back in the days, nej, K-Solo virkede nærmest lidt afdanket og gammel ved siden af den rovdyrsagtige og supertighte Canibus, hvorfor K-Solos primære indsats på scenen da også bare var at være backup-rapper for Canibus. Af den grund foreslår jeg, at K-Solo – hvis han kommer til Danmark igen – burde få fucking Operaen på Holmen at rappe i, helt alene, solo, på scenen, måske med Det Kongelige Symfoniorkester som beatleverandør, ja måske man kunne forestille sig en 45-minutters freestyle, hvor K-Solo netop smadrer alt og alle, Operaen inkluderet, uden backup og andre søndagsudflugter, men det totale anarkistiske nærvær af hans stemme, så vi kan se, hvad manden virkelig kan. Men det så vi ikke en skid til i Amager Bio.

Anderledes var det med Canibus. Iført hvid undertrøje, solbriller og barberede armhuler som en ægte metromand kom han som sagt ind på scenen sammen med K-Solo og en unavngiven homeboy, og der var fra starten ingen tvivl om, at det var Canibus – ikke K-Solo, ikke unavngiven homeboy – der var i huset. Der er noget aggressivt elektrificerende over Canibus’ udstråling. Jeg har allerede sagt, at manden minder om et rovdyr (af kattefamilien), og særligt da han tog sine solbriller af kunne man se, at han bare ikke gave a fuck om han kom i beef med Wycleef Jean, L.L. Cool J og hvem der ellers er, men at han i dén grad er sin egen. Hans rim har bevist det. Superkomplekse og med referencer til alt fra den gamle italienske digter Dante Alighieri til Niels Bohr fortæller han, hvor skabet skal stå: Sådan cirka ovenpå det jordskælv, hans stemme leverer. Denne aften i Amager Bio gav han os numre som ‘2000 BC’, ‘Liquid Words’ og ‘It’s No Other Than’ samt en del mixtape-numre, og det eneste, der egentlig var lidt ærgeligt, var at han ikke stod alene på scenen, men skulle have hjælp fra K-Solo og nævnte unavngivne homeboy, hvilket han på ingen måde havde brug for, da dette svækkede intensiteten af Canibus’ optræden. Hvis K-Solo skulle have Operaen til at give en solokoncert, burde Canibus få fucking Amalienborg Slotsplads, eller endnu bedre: Folketingets talerstol.

Aftenens sidste act var Biz Markie, ”The clown prince of hiphop”. Man lagde mærke til, at lidt ældre homeboys fra dansk hiphops første generationer rykkede tættere på scenen, da dette var hvad de var kommet for at høre: Gode gamle Biz, som har bragt os klassikere som ‘Vapors’, ‘Picking boogers’, ‘Just a friend’ m.fl. Og lige pludselig stod han der: Uden nogen speciel introduktion var han lusket ind på scenen iført cremefarvede joggingbukser, han hele tiden hev op i, og en stor hvid t-shirt, og naturligvis starter Biz med at gå om bag pladespillerne, tage høretelefonerne på og i cirka syv minutter stå og fyre op under publikum med forskellige frække beats og med en totalt uimponeret attitude, som om han lige så godt kunne stå i sin egen lejlighed og skyde en søndag i gang med lidt vinylknas. Nå, men Biz overlader pladespillerne til sin fætter, Grand Master Cool V, og begynder at indtage scenen. Indledningsvist står manden og beatboxer – og manden er, som man vil vide, en fantastisk beatboxer – forskellige af hans egne og andres beats, som publikum så skal gætte, hvad er. Okay, helt i orden: Manden er entertainer, og han giver os lige præcis, hvad vi er kommet efter.

Så sætter pladespillerne i gang og de næste godt og vel tyve minutter giver Biz en slags greatest hits fra de forskellige højdepunkter i hans produktion, hvor vi netop får numre som ‘Vapors’, ‘Picking Boogers’, ‘Just A Friend’, ‘Let Me Turn You On’, ‘Nobody Beats The Biz’ og så videre. Men – og dette var røvirriterende: Biz cuttede normalt numrene af efter første vers, og af den grund forekom de mærkeligt amputerede, netop som man havde fået armene i vejret og stod og mærkede en lykkelig genkendelsens glæde. Alligevel fornemmede man, at den kvartfyldte sal i Amager Bio for første gang i løbet af aftenen kogte, og at dette var the shit, uden pis, uden homeboys på scenen, blot den totalt karismatiske og cool Biz. Af den grund var skuffelsen så meget des større, da Biz efter kun at have givet den gas i cirka 25 minutter forlod scenen uden synlig grund, og Grand Master Cool V lige stod og cuttede lidt op, hvorefter Biz kom ind igen, sagde et par ligegyldige bemærkninger og så smuttede for good, hvorefter lysene i Amager Bio tændtes og lortet var forbi. Det mindede mig om Warren G på Pumpehuset for omtrent 13 år siden, som spillede tre fucking sange og så ellers skred, men med den forskel, at Biz i dén grad var i huset i løbet af sine 25 minutter, men helt ærligt: 25 minutter. Come on, Biz!

Alt i alt en noget blandet aften. Man gik hjem med en følelse af, at det et par gange var lige ved at være rigtig fedt, især med Canibus og Biz Markie, men at det så alligevel ikke helt var det. Måske man bare skulle have drukket sig en pind i øret og så have ladet sig nøjes med det. Nå, der er ikke andet at gøre end at vente på næste store hiphop koncert og håbe det bliver bedre.

.

Ord: Peter X

Fotos: Bo Pee

.

3 ud af 6 spots
 

Skrevet af Gæsteskribent 28.10.2007 arkiveret under LiveSpot |