”What’s it all about? – Sit down and I’ll tell you”.
Et spørgsmål og et svar, og så er vi i gang.
Manden der har skiftet signatur fra Acorn til Sicknature gør det klart for enhver, der skulle være i tvivl. Han er vendt hjem, og det her er ’As Sick as It Gets’.

Glem alt hvad du husker om Sicknature fra hans sidste plade, ’The Outbreak’. Næsten alt, i hvert fald. Det er ikke en tilfældighed at rapperens nye album hedder ’Honey I’m Home’, for det er netop hvad lytteren vil opleve. En hardcore rapper der har været ude på en rejse, hvor der blev flirtet med den blødere del af hiphop genren, men som nu er vendt tilbage til hvor han hører hjemme. Hjemme hvor der er beskidt. Hvor intet er pænt og sukkersødt. Hvor dem, der ændrer deres musik og stil for et venskab med en CEO, får en klar afvisning af pladens hovedperson:
”I wouldn’t fuck with you yappin-ass puppets if you’d pass me a package of rubber.”

Det er indlysende at det klæder Sicknature langt bedre, at optræde i rollen som rå undergrundsrapper, end i videoer med Coolio på The Voice Tv. Dertil kommer at hans evner som rapper er forbedret markant, og at han på denne plade ligger højt placeret som engelsksproget rapper. Også i international klasse. Det ses især tydeligt på de numre, der bliver gæstet af toprappere fra den amerikanske independent-scene. Tag førnævnte indledningsnummer ’As Sick As It Gets’, hvor Sicknature rykker ud med sine rim over hurtigspillende blæseinstrumenter. De hårdtslående toner der bliver pumpet ud, ender sammen med lyrikken i en skind-rå helhed, og efterlader billedligt talt ikke en nakke, der ikke nikker.

“Sicknature’s in the picture disturbing your little galleries
Your trying to get it worked out with exertion, like burning your fats and calories
Why this sick fuck emerging to serve ‘em with this insanity
Scares the hell out of y’all, like converting to Christianity
Flabbergast with the notions, tracks are cancer exploding
Killing the arrogance in this showbiz
My shit’s addictive, won’t stop till the fucking world have some hazardous doses
like avalanching your noses, till ambulances approaching”

Der jongleres videre med ordene, i samme jargon på ’Bring Back The Raw Hip-Hop’. Imellem en Q-Unique der er tilbage, præcis som vi kender ham fra ’Vengeance Is Mine’, og en afdæmpet men drabelig tight Ill Bill, bliver Sicknatures skarpskårne vers leveret med et brillant flow, over storladne violiner der tordner derudaf. Ingen kan umuligt klage over accenten, og niveauet blandt de tre ligger omtrent samme sted.

Tue Track leverer en bevægende og sensitiv strygerskæring på ’The Brain Wash’, hvor Sicknature og københavnske Capione fortæller om deres bitre erfaringer med en ubarmhjertig musikindustri. På ’Zoom In’ bidrager den populære metalproducer Jacob Hansen fra Ribe, med pladens mest afvigende og voldsomme produktion. Tillagt Sicknatures rap er resultatet et hiphop-heavynummer, der lige skal skylles ned med en Fernet Branca eller to, inden den gennemsnitlige hiphopper kan få glæde af det alternative nummer.

Herudover har Sicknature selv stået for at trykke på knapperne, og har gjort et fortrinligt stykke arbejde ved at producere hele ’Honey I’m Home’. Pladens beats er fra ende til anden imponerende, og smager langt hen ad vejen af amerikansk østkyst. Alligevel er det særegne danske fortegn, som ikke helt er til at beskrive, med til at dominere musikken, og sørger for at pladen ikke lyder som en tilfældig amerikansk udgivelse. Den ualmindelig kreative la-la-la-produktion på ’Shooting The Breeze’ er det bedste eksempel på dette, og er samtidig en soleklar forklaring på, at man i flere amerikanske pladecovers, kan finde Sicknature som producer.

’Honey I’m Home’ balancerer glimrende ved at være fyldt med kompromisløse klippefaste bangers, der med jævne mellemrum suppleres af afdæmpede numre, der besidder en behagelig og rund atmosfære. På ’Really, Really’ sætter Sick spørgsmålstegn ved de mange rappere, der nærmest står i kø for at fortælle om hvor lidt der skal til, før de vil trykke på aftrækkeren og skyde en anden person.

“You ain’t really, really, really ready to sit in your room
And think about how you put a kid in the tomb
The click and the boom, is the tune
That repeatedly spins deep in your memory
Even when you be old, limping and prune looking
Looking in the mirror you wouldn’t recall your reflection
This ain’t another skeleton for your closets collection
It’s a fucking ghost that haunts you, with all guns blazing
Reversing the situation – LOOK!”

Mens de mange rappere skyder tomme trusler af sted, er Sicknature mere jordnær. På ’Cycle’ fortæller han sammen med rapperen Dialek fra Purest Form, om hvordan en hverdag der til tider synes hård og uoverskuelig, kan gennemføres når blot man husker selv på at lysere tider er på vej.

Der er rigtig meget at komme efter på ’Honey I’m Home’. Både lyrisk og musikalsk. Denne plade er blandt de bedste danske hiphopudgivelser nogensinde, og er blandt de bedste albums fra i år – Ikke bare i Danmark. Fans af hardcore hiphop bør for alt i verden, ikke snyde sig selv for denne gennemgribende gode plade, som kan opsummeres af et enkelt Masta Ace citat:
”This how hiphop’s supposed to sound”.

5 ud af 6 spots

Skrevet af Falco Lamb 08.11.2007 arkiveret under Anmeldelser |