Clemens Legolas Telling. Der er næppe en rapper, der har haft større indflydelse på mit forhold til dansk rap. Siden ’Regnskabets Time’ har jeg fulgt sønderborgenseren tæt og som oftest været imponeret over hans unikke talent. Derfor var det også en stor ære, at få lov til at anmelde hans femte album – ’Nye tider’.

Skiven starter fra Clemens’ barndom og slutter ude i fremtiden. Han lykkes glimrende med at holde den røde tråd gennem hele albummet – imponerende og bestemt en kvalitet, som andre rappere burde tage til sig. Næsten hvert eneste nummer indeholder, i større eller mindre grad, en snert af tids-element. Smart tænkt og godt gennemført.

De fleste hiphop-heads har sikkert allerede tjekket førstesinglen ’Lad dem hænge’. Og lad det være sagt med det samme, nummeret er helt klart et af skivens bedste. Den Onde Mund flower glimrende og har en del morsomme kommentarer til brugen af baggypants. Man kan sagtens se sig selv i mange af de situationer, som Clemens rapper om. Hvor mange af os har ikke hørt kommentaren, “så træk dog de bukser op” til hudløshed?
Som en undtagelse er ’Lad dem hænge’ ikke bygget ovenpå et futuristisk beat. Det bliver der ellers gjort meget brug af på cd’en. Det virker rigtigt godt på nogle numre, mens det på andre er meget malplaceret. Da netop den slags elektriske beats fremstår ret spaced out, understreger det dog glimrende skivens røde tråd.

Der findes et meget slidt udtryk i dansk rap – flerstavelsesrim. Clemens har længe været synonym med dette. Både på ’Regnskabets time’ og ’Den Anden Verden’ er rimene i verdensklasse, og samtidigt er indholdet mellem rimene fantastisk.
Clemens anno 2007 er mindre overbevisende på de punkter. Jovist rimene er der stadig, men ikke i samme lamslående grad, og mange af dem virker alt for letkøbte. Det holder ikke, heller ikke selvom Clemens indirekte giver en forklaring på titelnummeret: “Lortet skal gi’ mening – ikke bare rime/ sådan er min maksime, mit paradigme/”
For sagen er, at ganske ofte er linjernes indhold også af svingende kvalitet. Kun på numrene ’Hvis jeg bli’r gammel,’ ’Lad dem hænge’, ’Vor tid’ og ’Når sammenvittigheden taler’ møder man helstøbte oplevelser. Numre, hvor man som i gamle dage tænker, “DAMN det er tight, det der!”. Tjek fx denne passage fra ’Når samvittigheden taler’:

“Knap så fræk ramt af skræk – stank af bræk/Hjerte slår sit sidste slag i et krampetræk/
…. Hårrrhh vågner badet i et par liter sved/døden hvisker eller er det min samvittighed?/’’

Et track, der for alvor har defineret Clemens som talentfuld rapper, er den legendariske ’Hr. Betjent’. Det nye album indeholder en part 2. Og uden at virke som en lyseslukker, har jeg svært ved at forestille mig, at andenudgaven får samme legendariske status. Dertil er teksten for nem, det dæmpede beat for simpelt og omkvædet for dårligt.
Skæringerne ’Roborock’ og ’Jaget vildt’ er noget af det dårligste danske rap jeg til dato har hørt! Musikken er uharmonisk, brugen af elspade og synth er overhovedet ikke lykkedes. Oveni hatten er teksterne og temaerne af så ringe standard, at man skulle tro, at Clemens ikke selv har forfattet det.

Et springende punkt på ’Nye Tider’ er manglen på gæsterappere. Den samme stemme kan godt virke ensformig, og man savner at høre en anden rapper folde sig ud. Intet ondt om Clemens, men afveksling er noget, der klæder langt de fleste rap-albums.
Derfor er brugen af Anne Linnets stemme (fra den gamle klassiker ’Glor på vinduer’) på nummeret ’Kejserens nye klæ’r’ et befriende element. Det er også med til at gøre nummeret til en af de bedste musikalske oplevelser. Der er skruet ned for el-klaveret og beatet passer godt til Clemens’ og Anne Linnets stemmer.

Indrømmet. Jeg var i tvivl om hvorvidt ’Nye tider’ skulle have tre eller fire spots. Når jeg endte med, at vælge tre, så skyldes det, at jeg ved, hvad Clemens kan præstere. Det viser han desværre kun i glimt. Det er synd, for han er stadig en dygtig rapper, men der er blevet for langt mellem sjusserne.

Tre ud af seks spots

Ord: Oscar Gomez

Skrevet af Gæsteskribent 12.11.2007 arkiveret under Anmeldelser |