FredNukes har paid dues. Han har været en del af dansk rap helt tilbage til da undergrunden befandt sig på Undergrunden.dk. Med numre om usynlige venner, computerspil og magiske drager skabte han sit univers, der indeholdt masser af farver, figurer og karikaturer, men ikke så meget af ham selv. Efter nogle par år uden udgivelser er han tilbage. Eller også er ’Deconstructing Fred’ den første gang vi virkeligt møder ham – den rigtige FredNukes.

Han kan virke som en sær snegl. For et stykke tid siden så jeg ham spille på Café Rust, og DJ Ugerløse blev så begejstret for koncerten, at han stillede sig i første række og højlydt begyndte at skamrose Fred. Efter koncerten spurgte jeg Fred om han ikke var glad for folk kunne lide showet, og hans svar var ”Jeg tror Uger dissede mig.” Skævt og fintfølende betragter han verden på en lidt anden måde end os andre, og måske er det det, der gør den selverklærede almindelighed så speciel. I al fald har han i første omgang lagt de danske anmeldere ned med albummet, der både indhold- og stemningsmæssigt bliver sammenlignet med KanYe West. Jeg satte Fred stævne til en snak om albummet, kunsten og livet – i den rækkefølge:

Hvordan er albummet ’Deconstructing Fred’ opstået?

Albummet er vel opstået pga. jeg gik rundt med en masse frustrationer – både personligt, rapmæssigt og rent musikalsk. Så jeg lavede et lille rap-manifest, hvori jeg definerede hvad det var jeg gerne ville opnå med min musik. Jeg satte mig simpelthen ned og skrev tre-fire A4 sider, med min mission, hvordan jeg ville gøre det og hvad jeg ville opnå. Resultatet af dette kan høres på ‘Deconstructing Fred’.

Hvad adskiller det fra dine tidligere udgivelser?

Det her album er 100% mig. Det her album er rent faktisk godt.

Hvordan skal titlen forstås?

Hmm, umiddelbart betyder den vel bare at man ”brækker” FredNukes ned til knoglerne og tager de små elementer der tilsammen danner mig og observerer dem. Titlen hentyder også til samtlige tracks på albummet der i et vist omfang danner en tidslinje over de sidste 4 år af mit liv.

Har pladen et overordnet tema?

Ja, MIG, mit menneskesyn og så mig lidt mere. Det er en ret egoistisk plade, I guess.

Hvilken genre synes du, at pladen tilhører?

Tja, hvis man må være lidt artsy-fartsy, så kan jeg da starte en ny genre. Jeg tror jeg vil kalde den: Europop-Scandi-neosoul. Det er vel en blanding af hiphop og tung pop med skandinaviske rødder.

Du har allieret dig med Soul Supreme som producer, hvordan er det samarbejde kommet i stand?

Jeg hørte hans plade ‘The Saturday Night Agenda’ omkring 2003 og ledte så efter ham med lys og lygte på Internettet, indtil jeg fik hustlet mig frem til hans e-mail adresse og derefter instant messenger thingy. Derefter fik jeg slikket tilpas meget røv på ham og fik overbevist ham om at jeg faktisk var ret sej og at han roligt kunne lave nogle tracks med mig. Derefter blev vi rigtig gode venner og lavede et par tracks og så blev det egentligt bare sådan, at han skulle producere næsten hele pladen hen ad vejen.

Da GadePlan udkom blev du meget rost for dine produktioner på den plade, overvejede du at go for delf og producere hele dynen selv?

Tja, jeg har de sidste par år haft den følelse af at det er sjovt at rappe over andre folks beats og så producere beats selv til andre mennesker. På den måde kunne jeg arbejde med flest mulige mennesker og dermed brede mig lidt mere ud. På den anden side er jeg blevet mere vant til at rappe over mine egne ting her det sidste års tid, så jeg tror at jeg går mest i den retning med at jeg laver mine egne beats. Dog er jeg altid åben for at høre nye beats og arbejder med andre mennesker, hvis vi kan ”vibe” sammen.

Mens flere og flere rappere springer ud på modersmålet holder du fast i at MC’e på engelsk, hvordan kan det være?

Jeg nægtede umiddelbart bare at ”kun” at henvende mig til de omkring 5 millioner mennesker der er i Danmark. Og siden jeg startede med at rappe på Engelsk, så tænkte jeg bare at jeg ligeså godt kunne fortsætte og så have muligheden for at blive ”international superstar” en dag. Desuden har jeg en del venner og bekendte i andre dele af verden. Det ville være synd, hvis jeg ikke kunne formidle mine ord og tanker til dem.

Hvordan synes du engelsksproget rap har det herhjemme?

Jeg synes at det er på et niveau nu, hvor vi kan være det bekendt. Der vil altid være gode og dårlige rappere, men jeg synes det er fedt at se nye emceer dukke op her og der, med noget at byde på. Lad mig big uppe Gisli, J-spliff og ikke mindst Negash Ali. engelsksproget rap i Danmark har aldrig været på det niveau hvor det er nu, så jeg tror det bliver stort i fremtiden.

På ’Conveys An Emotion’ rapper du, at du er gimmick-free, betyder det, at der ikke er noget specielt ved dig overhovedet?

Jeg er så almindelig at det gør ondt. Min mission med denne plade var at gøre det almindelige til noget specielt. I en tid hvor alle kæmper for at være individualister og specielle på deres egen underlige måde med gimmicks til højre og venstre. Så ville jeg vise at det i nogen sammenhænge kræver mere balls at stille sig tilbage i mængden og sige: ”jeg er bare en ud af mange” og dermed skabe opmærksomhed på den måde. Om det er lykkedes mig? Check min plade og hør, hehe.

Har du nogle forbilleder både med hensyn til rap og anden kunst, du føler, at du kan relatere til?

Mine forbilleder er Kanye West og Brother Ali – de har åbnet mine øjne for mange ting. Lyrisk og musikalsk. Jeg er ”vokset” op på alt fra 80er pop musik til Master P og No Limit til forskellig undergrundsrap.

Anden kunst, så må det være de billeder som Richard Avadon tager. Jeg var for nyligt på Louisiana og se hans billeder og de var helt utrolige. Det imponerede mig meget.

På nummeret ’The Artist’ siger du, at du troede kunstnere var retarderede Van Gogh-agtige hippier, hvad fik dig til at skifte opfattelse?

Det var nok den dag hvor jeg sad i fitness centeret og løftede vægte, hvor jeg fik en åbenbaring og fandt ud af at jeg faktisk selv var en kunstner i ordets forstand. Derefter blev jeg jo nødt til at ændre min holdning til kunstnere, det kunne jo ikke passe at jeg gik rundt og havde en negativ holdning til mig selv, vel?

Ser du rapmusik som kunst, og hvad synes du, at det at være en kunstner indebærer?

Ja, det gør jeg. For mig har kunst altid været sådan en abstrakt ting, som har været svær at forholde sig til.
Ligesom sætningen, ”hvordan definerer man kunst”. Jeg har det sådan at jeg kan ikke definere kunst, jeg ved bare når det er kunst. Det som en kunster skal kunne er at skabe et originalt værk, som kan få dig til at føle noget. Hvis dette ikke er tilfældet er det bare juks for mig.

’I Held Back’ kan man sige er en sammenligning mellem dig og andre rappere, hvad føler du, at du kan som andre måske mangler?

Jamen, jeg har en evne til at se inden i mig selv. Det synes jeg der er mange der mangler. Det er jo den gode gamle macho rolle, som jeg synes er outdated. Jeg synes det er 100 gange mere maskulint og stærkt at stå frem og tør stå ved sine mangler som person og som rapper. Når man kan det, så har man fat i den lange ende. Jeg synes også at folk burde skære ned ”16 bars” rappen – altså bare 16 linjer skrevet til et eller andet battlerap/punchline vers. Tillykke med det, I har nu spildt 1 minut af mit liv på at sige lige præcis ingenting.

Du har valgt ikke at have nogen gæstevers på pladen, er det et tilfælde eller havde du behov for at være rigtig meget solo?

Jeg ville vise at jeg kan selv. Jeg har ikke brug for en masse negere på min plade for at få street cred eller respekt. Jeg har haft muligheden for at få en masse gæstevers på pladen – men valgte at det kun skulle være mig. Måske en smule ensformigt, men et meget bevidst valg.

Er det ikke lidt ironisk at titlen refererer til en Woody Allen film, men alle pladens filmreferencer er til The Net, Shallow Hal, Beverly Hill 90210 og andre Hollywoodproduktioner?

Tjo, måske nu hvor du påpeger det. Men alle mine referencer er lavet ud fra hvad jeg nu synes var sjovt og er ikke særligt bevidste i forhold til noget budskab mellem linjerne.

Føler du dig mest som Woody Allen i Deconstructing Harry eller Jack Black i Shallow Hal?

Nok mest Jack Black, pga. jeg ofte har svært ved at se skønhed inden i, når det kommer til piger. Det siger jeg jo også på mit track, ‘Girls vs. The lady’.’

På nogle af numrene synes jeg, at du fremstår som lidt af en egocentriker, der er besat af materialisme, kvinders ydre, din hypokondri og ikke orker at kæmpe mod nød i verden, tager jeg fejl?

Nææh, det gør du ikke. Det er korrekt. Det er jo sådan jeg fremstiller mig selv. Og det er sådan jeg er, til en vis grad. Jeg er klar over at det ikke er særligt sympatisk, men hvorfor skulle jeg pakke det ind? Det er jo kun en side af mig. Jeg er også typen der fjerner mig fra mit s-tog sæde, hvis jeg ser en ældre dame stå op og tilbyder hende at sidde ned. Det har jeg valgt ikke at skrive om i denne omgang, men det kan jo være at det kommer med næste gang. Måske kommer der en album trilogi, som tilsammen danner min personlighed. Måske snakker jeg for meget?

Synes du, at det er mere interessant at rappe om fejl og mangler end det der er godt og perfekt?

Ja klart, indtil videre har jeg haft det på den måde. På tracket ‘We would if we could’ siger jeg også:
”I write the best lyrics when I’m mad..” Det er i frustrationer og irritationer, hvor inspirationen har ligget for mig. Jeg lavede dog et nummer, som hed ‘Happy song’, som dog ikke kom med på pladen, hvor jeg kun rappede om at være glad og have det godt – bare for at lave en glad sang og ikke andet. Just for the hell of it.

Hvad kan vi forvente os med hensyn til singler og videoer og så videre?

Min først single ‘One way or another’ er jo ude nu. Næste single kommer heromkring december/årsskiftet og der vil være en video med til det track. Ellers er det jo bare med at stay tuned, der skal nok ske noget interessant.

Skal du og spille mere live?

Ja, helt sikkert. Det er jeg i gang med at arrangere nu. Alle bookers/promoters kan også holla til mig!

Hvor meget af dig selv udleverer du på pladen, kender man FredNukes efter at have hørt den?

Som før nævnt, så kender du kun en side eller en fjerdedel af en side af mig – det ville jo hellere ikke være sjovt at ”spill all the beans” på en gang. Lidt mystik må der gerne være, synes jeg.

Mere info om FredNukes på Myspace.com/FredNukes

Skrevet af ptas 15.11.2007 arkiveret under Interviews |