De velkendte toner fra ’Finding Forever’ svømmer igennem Store Vega. Men de lyder helt anderledes end på pladen. Mere levende.
Bandet på scenen får folk i salen til at holde vejret. De fleste har været her et stykke tid, og har set et væld af lovende danske hiphop artister fejre Hip Hop Kontorets femårs fødselsdag. Om lidt går aftenens største gave på scenen for første gang på dansk grund i fem år. Common er i huset.

Lyden fra klaverets tangenter blander sig med sprudlende bas og livlige trommer. Tonerne til ‘Forever Begins’ fra Chicago-rapperens sidste plade er fyldt med endorfiner som spreder sig i salen.
Pludselig er Common på scenen. Storsmilende i et stormende tempo. Folk mister selvkontrollen, skriger og kaster klappende hænder, halvfyldte øl og følelserne i vejret. Den totale opmærksomhed er vakt hos samtlige tilskuere i salen, der er vidne til en koncert der åbenbart starter med dens klimaks.
Det ligner en mekanisk effekt, når Common i sin sorte læderjakke styrter fra højre til venstre på scenen, mens publikum og dets tusinder af hænder, i samme tempo hopper mod loftet og rammer gulvet, mens de skriger med på det simple omkvæd: ”GO!”. Hvilken indledning.

”ORDER IN THE COURT – I SAID ORDER IN THE COURT NOW!” den arrige stemme stammer fra et nummer af 90’er gruppen Gravediggaz, og bruges som indledning til Commons rolige ’U, Black Maybe’. Ligesom på nummeret taler Common i aften i lange prædikende vendinger, om hvordan folk dømmer andre på deres hudfarve. Det høje tempo ryger for en stund i bund, og de hoppende mennesker står nu stille med deres hænder knyttet i vejret, mens Common giver sig rigelig med tid til at formane sine tanker.

Farten er for alvor tilbage på ’The People’ hvor Common lader sig rive så meget med stemningen, at publikum er tæt på at rive ham ned fra scenen, og rapperen må have en mand til at holde fast i ham. Kanyes produktion lyder ekstravagant når det bliver spillet på de mange instrumenter, og giver musikken en helt anderledes levende dimension. Ren Roots.

Klaveret og Lily Allens fine vokal drøner gennem Vegas hjerter når ’Drivin’ Me Wild’ bliver spillet med højest mulig intensitet, indtil Common byder en lille mørk kvinde på scenen. ”Do they treat you alright?” spørger rapperen den unge Ricky der er studerende i Danmark, som med tårer i øjnene og sitren i kroppen fremstammer et ”Yes”, så overvældet at hun næsten besvimer. Ren Oprah Winfrey.
Så følelsesladet en kvinde kan blive, sidder Ricky midt på scenen som koncertens centrum, og får dedikeret ’Come Close’ og publikums svajende arme.

Common og hans band bringer publikum på en rejse gennem forskellige tiders hiphop, og bringer Vega diverse klassikere lige fra Eric B & Rakims ’Paid In Full’ til The Roots ’Mellow My Man’, indtil han ender genrehyldesten med en B-Boy stance.
Han finder mellem de fleste numre tid til en mindre prædiken, som i længden skaber tunge seancer i den ellers livlige koncert. På den fantastiske ’Misunderstood’ går det direkte ud over kvaliteten, da Common afbryder en indigneret fremførelse af nummerets forbitrede lyrik, for endnu engang at være foredragsholder. Det er synd og skam, at han ikke fuldender et af årets absolut mest gennemførte og smukkeste hiphop numre.

Publikum tilgiver dog hurtigt, når rapperen med et trylleslag hiver klassikere op af hatten. Også dem der ikke er hans egne. Det er fantastisk at Store Vega endnu engang får lov at lægge øre til Nas’ ’NY State of Mind’ og ’The World Is Yours’. Bifaldende her bliver kun overgået af publikums æresråb ovenpå den afsluttende freestyle, som Common elegant fyrer af i slutningen af ’Resurrection’.

Aftenens koncert var de fem års ventetid værd, og Common er nu tilgivet for at aflyse sine sidste koncerter. Showets højdepunkter var utrolige – nærmest uvirkelige. Men stemningen lå af og til på et småt sted, ikke mindst på grund af Commons uendelig lange fortællinger.

I sidste ende var Common en rigtig god gave på Hip Hop Kontorets femårsdag.

4 ud af 6 spots

Foto: Bo Pee

Skrevet af Falco Lamb 07.12.2007 arkiveret under LiveSpot |