Det er slået stort op. De bedste aktive turntablister fra Danmark, Sverige og Norge skal dyste om kronen som Nordens mester. Desuden er både den regerende og den netop abdicerede DMC verdensmester på programmet. Men allerede ved ankomsten en halv time efter dørene åbner, kan vi konstatere manges bange anelser holder stik; der er ikke engang åbnet til den store sal og alligevel er der halvtomt. For selvom der er DJ’ing i verdensklasse, minder publikumsfremmødet til Technics Scandinavian Masters 2007 mere om Royal League.

Til lejligheden har jeg allieret mig med DJ Jett, der bl.a. er del af Organiseret Riminalitet og veteran fra DJ-battlescenen. Han vil anmeldelsen igennem komme med detailkommentare, play-by-play beskrivelser, og betragtninger som kun en insider mestrer.

I bararealet er opstillet en mindre DJ messe, hvor navne som Serato, Rane og Ortofon præsenteres for de få ankomne. På den måde minder DJ’en lidt om en tryllekunstner, der før han går ind til det store show, lige kan få udstyret til de nyeste tricks smidt i nakken. Den tredobbelte Danmarksmester, og i øvrigt tidligere nordisk mester Turkman Souljah fremviser vinyl-emulatoren Serato på den bedst mulige måde – ved at cutte den the fuck up, og bl.a. spille sin DMC-rutine, hvor han blander MC Einar med klassisk musik.
DJ Jett: ”Det var fedt og dejligt nørdet med en masse gear, man kunne gå og lege med og kikke på. Hyggelig stemning, herligt at Turkman Souljah lavede lidt lir og elementer fra gamle dj sæt.”

Dørene åbnes efterhånden til den store sal men den er stadig pivtom, så vi bliver og hører lydtæppet fra Serato-fremvisning. Da der for anden eller tredje gang lyder en klassiker inde fra salen beslutter vi os dog for at kigge ind, og straks fortryder vi at vi ikke gjorde det noget før. DJ’en mixer numre som KRS-One’s ’Sound of the Police’, A Tribe Called Quest’s ’Award Tour’, MC Lyte’s ’Gangsta Bitch’ og Rob Base & DJ Ezi Rock’s ’It Takes Two’ sammen alt i mens videoerne bliver spillet på tre enorme lærreder. Når der mixes mellem numrene blandes videoerne sammen, og det hele ser topliret ud. Jeg kunne have hørt/set på det hele aftenen.
DJ Jett: ”Totalt sej hiphop-feststemning med Pioneers Video scratch af DJ STQ, hurtigt og tight mix, musikalsk og visuelt var der mulighed for en fed fest, men det var tidligt på aftenen, publikum må have været til julefrokost andre steder.”
Vi er ved at være nåët til konkurrencen og konferncieren byder velkommen på cockney-engelsk. Det er DJ Garry, værten fra Djbattle.net/TV, der skal lede os gennem aftenen, hvilket han gør smilende, uden de store armbevægelser.

Aftenens rap-act J-Spliff går på scenen ved en halv ti tiden, og det er tydeligt han ikke er kommet for at lege stilleleg. Med Substance som co-rapper og den senere konkurrencedeltager DJ Diverze bag pladespillerne begiver han og resten af det navnkundige Yadameanteam sig ud i imponerende sæt, der desværre ikke får særlig meget gang i crowden. Ufortrødent kaster J-Spliff sig nærmest ud over scenen mens ’Get Loose’ hamrer ud i salen. ”This is all for the DJ, I couldn’t be rappin’ if I had no DJ” erklærer han, inden regnen af punchlines ala ”You think with ya dick and got nuts for brains” fortsætter. Vi kommer godt rundt om materialet på på det kommende ‘Three Sixty’-album og med en blanding af hardcore bangers og dystre melodiske numre tegner det rigtig godt.

DMC-vinderen DJ Netik fra Frankrig overtager herefter scenen. Han får skruet godt op for lyden, faktisk så højt at diskanten er ved at smadre øregangene, som det kan være tilfældet i Amager Bio. Netik spiller et sæt på et lille kvarter, og i hastighed og tightness er det en stor oplevelse, og han får samtidig meget melodi ind i sekvenserne.
DJ Jett: ”Netik bruger både serato og trykte vinyler i sit show. Starter med arabiske toner. Der er one hand action, scratch fanatic, maskinel tightness. Han er mega dygtig.”

Så er vi nået til den egentlige konkurrence. DJ Garry forsøger at remse præmierne op; man kan simpelthen vinde så meget gear og gavekort, at han må give op, men mon ikke førstepræmien alene er 40.000 værd. Feltet består af tre danskere: DJ Credit, DJ Needlesplit og DJ Diverze, tre svenskere: DJ Alx, DJ Ego og DJ Kid Sid og to nordmænd: DJ Final og DJ Handy Andy. De har alle 6 minutter til at lave et enkelt sæt. Den annoncerede Big K fra Norge deltager desværre ikke.

Første mand ved turntables er DJ Credit fra Næstved. Han har den (u)taknemmelige opgave at følge efter DJ Netik, men heldigvis er Credits stil meget mere orienteret mod at mixe forskellige genrer sammen og juggle numre. Han lægger ud med en god rock-sekvens og laver derefter bl.a. et Ice Cube mix, som han også lavede til DM i Mix før han slutter med at bruge ’Denmark Style’ fra ’Sut Min Pik’ til at disse vores nordiske brødre.
DJ Jett: ”Rock inspireret mix, diss til Sverige, fedt scratch, tight juggle, overodnet i orden.”

Nummer to er Handy Andy fra Norge, der bliver genkendt af DJ Garry som tidligere deltager. Han starter ret fedt, og følger lidt samme stil som Credit lagde ud med. Mod slutningen bliver det hele mere ustruktureret, og selvom jeg ikke kan sætte en finger på det, blev det aldrig rigtigt spændende.
DJ Jett: ”Oldschool intro, fedt scratch, start-break-start-stop-rutine. Desværre meget tydeligt, at han bare smed en battlebreak plade på og tog en røvfuld lyde på tur; kedeligt og en uskik blandt battle DJ’s. Jeg synes han var ikk så god.”

Tredje mand er DJ Alx fra Sverige iklædt en ”Fuck Bush – Eric B for president”-tshirt. Allerede dér må man jo elske ham. På scenen minder han mens han crossfader med rank ryg en smule om DJ Static, og han bruger en masse klassiske hiphopelementer i sæt, der nok især appellerer til den ikke helt hardcore turntablist.
DJ Jett: ”Fed intro, relativt simpelt men tight. KIKS undervejs, og det var ærgerligt, men godt samlet op med fedt scratch til slut.”

Så er vi nået til the grand ol’ showman, DJ Needlesplit. Han pisker fra start en god stemning op, og bruger klassiske DJ-færdigheder og humor til at komme ud over scenen. Bl.a. får vi hans ’Let The Music Play’ og ’Tainted Love’ sekvenser, som vi også kender fra DM i Mix. Alt i mens næste deltager, den hårfagre Final fra Norge sætter op ved siden af, tager Needlesplit en paryk frem og klipper den i stykker mens han cutter, før han ifører sig en landsholdstrøje, og rekreerer ’Det er et yndigt land’ med en toneplade til afslutning. Klassisk Needsplit, klassisk.
DJ Jett: ”Mega old school, både i stil og valg af plader. Han laver word cuts, og det er mere mix af beats end juggle.”

Final, der grinede gennem hele optrinnet får mulighed for at tage revanche. Alene det at han er blevet disset af en jættestor dansker giver ham jo lidt underdog sympati. Da han samtidig viser sig at have et flot melodisk sæt med, der indeholder meget moderne turntablism men i et tempo og med dybe toner, så det er til at følge med i, gør ham til et behageligt bekendskab.
DJ Jett: ”Cool intro, langsommere tempo end de andre, det var et godt brud. Pludselig er der en mystisk pause, med meget larm. Ret meget en modsætning til Needlesplit og det var fedt, de to var “a match made in heaven”, eller hvad man siger.”

DJ Ego, der vandt det svenske DMC er næste mand på blokken. Hans stil er næsten disco, bl.a. med et Justice-juggle, men med flotte scratches og der er virkelig knald på. Samtidig ser han så animeret ud i krydderen mens han cutter, at man ikke kan andet end at føle sig underholdt.
DJ Jett: ”lidt mere musikalsk orienteret end mange af de andre og det var fedt. Svag juggle, synes jeg.”

Danmarksmesteren Diverze har imens gearet op ved siden af. Han leverer også et sæt med virkelig meget knald på, hvor et af højdepunkterne er, at han tager sig tid til at mixe med en hånd, samtidig med han giver fingeren til Kid Sid, der står ved pladespillerne ved siden af. Diverze scratcher og juggler upåklageligt, men den genkendelsesfaktor og melodi nogle af de andre har vundet publikum med, har han nedprioriteret, det er ren cut, mix, juggle-action fra start til slut.
DJ Jett: ”Hurtig og teknisk velfunderet juggle, muligvis konkurrencens bedste beatjuggle. Teknisk høj standard.”

Den forsvarende mester Kid Sid indtager nu pladespillerne. Han har sin egen fanclub med, mest bestående af piger, der armeret med neonfarvede glowsticks, råber op til den unge DJ, som om han var et teenage-idol. Med tale-sekvenser dedikeret til Danmark, og hæsblæsende old school electro, blandet med temposkift, leverer han seks minutters underholdning. Hans pick-up hopper mere end en gang, så det virker på sin plads, at han slutter med at smadre en plade mod pladespilleren, mens det lyder: ”Don’t forget, I am still vicious!”
DJ Jett: ”Meget publikums-orienteret og lidt af en showman. Han har trykte vinyler lavet til lejligheden. Desværre svage juggles og flere meget iøjnefaldende fejl. Robot-agtig Q-bert inspireret juggle som slutning.”

Således er vi gennem alle otte deltagere. Imens er der blevet kastet merchandice i grams fra scenen. Med så få fremmødte er der næppe nogen der går hjem uden ny taske, kasket, tshirt etc. Mens der voteres får vi DJ Rafik på scenen. Den tyske DMC verdensmester var her også til DM i Mix, og han har tidligere spillet bl.a. til Mid Week Brakes. Nu går der imidlertid forlydender om, at han er på vej til Amerika, så måske er det sidste chance for at få en bid af Lords of Fitness-DJ’en. Han spiller mere eller mindre samme sæt som til DM, med bl.a. den fede ’Smells like Teen Spirit’ sekvens. Når Netik og Rafik sandwicher konkurrencen, kan man godt se der er et stykke vej til fordums tidens danske dominans, men det sætter under alle omstændigheder en fed streg under, at vi har et kompetent dommerpanel.
DJ Jett: ”Rafik var vanvittigt dygtig, men han forekom mig mere tight til DM i Mix. Det er dog en mindre detalje.”

Da det hele skal afgøres falder terningerne således at Kid Sid indtager førstepladsen igen, DJ Diverze får en fornem andenplads og Final tager tredjepladsen ligesom året før. Det er ikke alle der er udelt enige. Mange havde gerne set DJ Ego få en placering, og der stilles også spørgsmål ved om Kid Sid var en god vinder med et par skønhedspletter. Ikke desto mindre bliver der klappet højt af vinderne, og DJ-mæssigt kan man ikke andet end at være tilfreds med aftenen.

DJ Jett: ”Nærmest alle DJ’s havde en fede intro, fedt fordi det sætter publikum op til at nu skal der sku ske noget, alle gjorde noget ud at have et stramt og tight mix, det synes jeg også var flot. iIIke alle forstod at slutte deres show på en fed måde, men niveauet var højt, men samtidig var der meget nørderi for nørderne. Jeg kan godt forstå at folk har svært ved at se en underholdningsværdi i det.”

Technics Scandinavian Masters 2007 bød på rigtigt dygtige DJ’s. Om der var så meget, der var lavet specielt til aftenen er jeg ikke vidende nok til at sige. Alle tre danske DJ’s brugte elementer fra deres DM i Mix sæt, og jeg går ud fra det samme gjorde sig gældende for de andre. Selve konkurrencen fyldte heller ikke særlig meget i den lange aften, synes jeg, og vinderen lavede ikke engang et triumf-sæt.

Det alt overskyggende problem ved aftenen var selvfølgelig fremmødet. Det var ikke mange af DJ-veteranerne, der havde valgt at lægge vejen forbi Amager Bio, så det er bestemt ikke kun de nye heads, der ikke støtter op. Selvom det selvfølgelig er fedt, at have albuerum, er det sgu lidt kold tyrker at gå fra et propfyldt Store VEGA til Common og så til dette show, hvor man nærmest selv er nødt til at lave stemningen, fordi der er så få mennesker spredt i den store sal. Det virker næsten komisk, at der bliver kæmpet om meget større præmier end til MC’s Fight Night foran et publikum, der helt reelt er tyve gange så lille.

Mens niveauet på scenen var fuldstændig på højde med det bedste vi har oplevet herhjemme i mange år, gør det Technics’ske uheld med den halvtomme sal, at Scandinavian Masters 2007 ikke kan snige sig på mere end middel.

3 ud af 6

Foto: JohnnyLund. Tak til DJ Jett.

Skrevet af ptas 12.12.2007 arkiveret under LiveSpot |