29.02.2008

AndyOp – ‘Nærmest perfekt’ (album)

andyop.jpgI november vandt han P3´s Valgsangs-Grand Prix sammen med Villy Søvndal og nummeret ´2 imod Fogh´. AndyOp væltede ikke regeringen, men fik sit navn på plakaten. På debutalbummet ’Nærmest perfekt’ blæser han nu op til kulturkamp i dansk hiphop.

”Jeg ved godt, det ikke er nok med en opsang/Men nu er hiphop-kulturkampen skudt i gang!” Sådan slutter AndyOp sin ´Opsang´ til stodderrappernes diskriminerende og usympatiske tekster. Han er træt af påtaget attitude og alt for fantasifulde emner, han går endda så langt, at han direkte parodierer Johnson´Undskyld´. Indirekte kan man skimte et par små stikpiller til U$O, L.O.C. og Niarn, når AndyOp beklager, at han ikke er, som de andre rappere.

AndyOps stil er mere jordnær og ærlig, med samfundskritiske tekster og stærke holdninger. ”Jeg vil filosofere som Sokrates/Så kan I andre diskutere om den nye Nike-sko er fresh”
Han er den reflekterende socialrealistiske type med hang til venstrefløjen, og en lidt tør politisk korrekthed. Derfor skal han selvfølgelig også ytre sin mening om den danske deltagelse i krigen imod terror. ´Desertøren´ med Zaki er et åbent brev til statsministeren, men det bliver aldrig rigtig interessant. Det bliver bare endnu et læserbrev i bunken, der ikke tilfører debatten noget nyt. Bebrejdelser men ingen løsninger.

Det er altid rart, når der kommer en rapper med holdninger og noget på hjertet, men AndyOp overrasker ikke. Han er en ok rimskriver og det virker som om, han er ihærdig. Desværre bliver det lidt fladt i længden. Han har en god variation af emner, men hans flow bliver hurtigt trivielt og kedsommeligt. Det bliver for monotont og man ærgrer sig over, at han ikke skærer igennem med sine velovervejende tekster.

AndyOp kan måske lære lidt af Strøm, der medvirker sammen med Kasper Spez´Forventninger´, som er min klare favorit på albummet. Strøm leverer to super skarpe vers, som en skabelon til hvad AndyOp kan gøre bedre: ”Jeg kobler af fra alt det, jeg ikke kan kapere/Og rekreerer, glemmer alt det der med rapkarriere, lader være”
Tre moderne rappere med Kasper Spez som den mest poetiske over en flot melankolsk produktion af Es: ”Jeg glorificerer naiviteten og hænger med de unge og dumme/Imens mit afbræk i hverdagen flyder rundt i kummen/Men jeg skal da lige have en tur mere som natteravn/Så jeg tager på selvdestruktiv flugt i inspirationens navn”
Det her er den ene side i kulturkampen; AndyOp, Strøm, Kasper Spez og Revoltage. Det bliver spændende at høre om det andet hold i kampen, gerne vil spille med.

Størstedelen af ´Nærmest perfekt´ er produceret af, de for mig ukendte, Bach & Hagh, som gør det godt, men ikke imponerer synderligt. Solide produktioner der giver albummet en afslappet stemning. Den personlige ´Anklaget´, der gæstes af sangeren Claude, er flot og godt skrevet. AndyOp halter desværre, han kunne godt bruge et flow, der pointerer hans stærke tanker. Rappen bliver for anstrengt, men det kan jo være, han bare skal have noget mere erfaring.
AndyOp fortæller, at han er B-menneske, og hans musik skal nok kategoriseres under samme bogstav. Det er som om, det ikke rigtig fungerer, det er lidt for pænt og uden overraskelser. Han er bedst på den samfundskritiske ´De Gudsforladte´, der er produceret af Fantomet, og den føromtalte ´Opsang´. Der er desværre for mange middelmådige og kedsommelige numre, som bare er fyld på albummet. Den fjollede ´Luftkasteller´ bliver aldrig andet end tomme tanker og ´Hvem er du (huh)´ med Vakili falder helt ud fra konceptet. Når AndyOp bliver eftertænksom og filosoferende, bliver det heller aldrig spændende. For meget navlepilleri og for få punchlines. Måske skulle han prøve at efterligne en anden filosof end Sokrates, måske én der skrev sine tanker ned!

Ligeså friskt som pladen starter med ´Begynderheld´, ligeså fladt ender det hele med et a cappella vers om hans barndomsgade. A cappella kan være en fed måde, at få sin tekst ud på, hvis den er vigtig og velskrevet. Flowet og rimene skal tilsammen skabe en samhørighed, der gør, at man ikke tænker over beatet mangler. Men AndyOp rapper ikke rigtigt, det er mere spoken word-agtigt, og det falder lidt til jorden. Det bliver en mærkelig afslutning på albummet, for man sidder og venter på et power punktum. I stedet fader pladen ud og man sidder tilbage med en underlig fornemmelse, som om der mangler noget, eller man har glemt et eller andet.
AndyOp er på vej op men mangler et stykke for at nå helt derop, hvor det er sjovt. Der er måske startet en klassekamp i dansk hiphop, men der er stadigvæk et par klassetrin til forskel.

3 ud af 6 spots

Ord: JayCob

Skrevet af Gæsteskribent 29.02.2008 arkiveret under Anmeldelser |