14.03.2008
Echo Out indbyder til release-fest på Loppen!
Den 18. marts udkommer første udgivelse fra det nystartede pladeselskab Echo Out Cph compilationen “Filer Fra Følelsesregisteret“. I den forbindelse holder selskabet en release-fest på Loppen palmesøndag d. 16. marts, og du er inviteret!
Indgangen er gratis og dørene åbner kl. 21, hvorefter der vil der være showcases fra pladens medvirkende kunstnere: Lyricanos, Illusionsten, Pede Gøbb, Khalern og M-Cnatet, mens DJ’sne Jux, Baffy X og Lady Box står for lydkulissen resten af aftenen. Den altid underholdende Sven Opiden fra Revoltage har påtaget sig hvervet som konferencier, og vil forsøge at bevare det forkromede overblik i løbet af aftenen.
Det vil naturligvis være muligt at købe pladen til release-festen til den nette pris af en krøllet hundredelap.
For en smagsprøve på tracks fra skiven, tjek www.myspace.com/echooutdk
Skrevet af Johnny Lund 14.03.2008 arkiveret under Nyhedsarkiv |