24.04.2008

Lupe Fiasco – ’The Cool’ (album)

lupe_anm_08.jpgPistoler, stoffer og store biler. Det er ikke cool i Lupe Fiascos hiphop-verden. På sit andet album byder den amerikanske rapper ind med sin fortolkning af ordet “cool”. Ganske vellykket.
Men der ligger meget mere mellem Lupes linier. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil forstå hele Fiascos fascinerende og frustrerende musikalske univers.

Hold fast! ‘Lupe Fiascos The Cool’, er et konceptalbum, der er bygget op om hovedpersonen Michael Young. Figuren Michael Young, som i Fiascos tekster også går under navnet The Coolest, blev allerede introduceret på Lu’s første skive, ’Lupe Fiascos Food & Liqour’. Her hører man på numrene ’He Say She Say’ og ’The Cool’, at Michael Young ikke ligefrem er den spidseste blyant i penalhuset. Derfor dropper han ud af skolen til fordel for et liv på gaden, hvor han jagter The Cool. Groft oversat: det søde liv med masser af bling bling. På Michael Youngs vej mod The Cool får han hjælp af to personer, The Game og The Streets. To skikkelser, der egentlig er en del af Michael Young.

Godt så! Hermed er konceptet bag Lupe Fiascos album kort ridset op. Forvirret? Tja, for mit vedkommende forstår jeg stadig kun en brøkdel af Fiascos tanker og ideer med pladen. For jo dybere man dykker ned i rapperens tekster, desto mere forvirret bliver man. Derfor har det også taget undertegnede lang tid at få sat ord på de mange indtryk, der banker i hovedet på én, når man sætter skiven i anlægget.

Lupe Fiasco understreger med ’The Cool’ uden tvivl hans formidable evner som tekstforfatter. Han er en af de bedste lyrikere, den amerikanske rapscene har i øjeblikket. Han er efter min mening en af de få stjerner på en meget mørk hiphophimmel. Men Lupe Fiascos lyriske styrke er samtidig hans svaghed. Hans hiphop-univers kræver enormt meget af lytteren. Lu’s tekster er så intelligente og sofistikerede, at de bliver kryptiske – ja faktisk uforståelige. Denne anmeldelse er derfor på ingen måde fyldestgørende og udtømmende. Dertil indeholder Lupe Fiascos musik for mange facetter.

Lupe kickstarter skiven med ’Go Go Gadget Flow’. Et track, hvor han over et hæsblæsende beat rapper med en energisk friskhed.

”And I’m back on my thing for the listeners/What you are about to to witness is/Lu new valuable album two/Get ready for the ghetto ghetto images/”

Rap lige ud af posen uden så meget bullshit, hvilket er meget atypisk for resten af pladen. For Lupe Fiasco gemmer hurtigt ligefremheden væk i skabet for i stedet at hoppe i det spraglede og eksperimenterende hiphopkluns.
Allerede på det efterfølgende track, ’The Coolest’, skal lytteren til at spidse ører. Ved de første gennemlytninger efterlod nummeret ikke et synderligt stort indtryk på mig. Beatet virkede meget monotont og omkvædet decideret irriterende. Og det holder jeg egentlig fast ved. Men via lyrikken bliver tracket en positiv oplevelse.
På nummerets omkvæd beder Michael Young eller Lupe Fiasco (ja, det er altså ikke lige til at finde ud af) om tilgivelse for sine syndefald: ”Lord please have sympathy/And forgive my cool young history as/The coolest nigga what/”
Gennem hele tracket bliver de forskellige synder remset op, især fascinationen af bling og de andre materielle goder. Til slut rundes sangen af på følgende måde:

”Come, these are the tales of the cool/Guaranteed to make you go and fail from your school/And seek unholy grails like a fool/And hang with the players of the pool/”

Lupe Fiasco fortsætter sin lyriske sejrsgang gennem resten af pladen. Og dog! Med sine 19 numre virker albummet lidt lang. Fiasco burde have haft et par mere kritiske hiphop-briller på, inden han sendte skiven på gaden. Tracks som ’Paris, Tokyo’ og ’Hi-Definition’ kunne have blevet i studiet. De er produktionsmæssigt kedelige. Der er ikke så meget at komme efter andet end middelmådighed. Generelt kunne produktionerne godt have været mere skarpe på dette album, hvilket ville have klædt Lupe Fiascos tekster og hævet albummet op på et endnu højere niveau.

Selvfølgelig er der gode produktioner som ’Streets On Fire’, ’Hello/Goodbye’ og ’Little Weapon’. På sidstnævnte track rapper Lu om børnesoldater over et marcherende og militaristisk beat. Et nummer, der er produceret af Patrick Stump fra Fall Out Boy. Vi må selvfølgelig heller ikke glemme singlehittet ’Superstar’, som er en produktionsmæssig perle lige til radioen.

Derudover vil jeg fremhæve min personlige favorit, ’Put You On Game’. Et track, hvor en kompromisløs Lupe Fiasco rapper: ”I am the American dream/The rape of Africa/The undying machine/The overpriced medicine/The murderous regime/”
Hvert ord bliver spyttet ud med en utrolig intensitet. Aggressivt og hudløst ærligt. Et tungt og nakkenikkende beat krydret med skudsalver understøtter hvert enkelt ord. Hele nummeret, som rappes i en lang smøre, afsluttes med denne svada:

”So I make them cool/baptize them in the water out of Scarface’s pool/And feed ’em from the tablet that held Corleone’s food/If you die, tell them that you played my game/I hope your bullet holes become mouths that say my name/”

Tag den! Men bedst som du tror, at du endelig er nået ind til kernen af Lupe Fiasco, så opdager du nye lag. Det fortsætter i det uendelige. Du vil ikke finde de svar, som du konstant søger i Fiascos tekster. Fascinerende og frustrerende på samme tid. Det er rim og lyrik på et højere plan. Hvis nu bare produktionerne kunne følge med hele vejen, så havde det været verdensklasse.

4 ud af 6 spots

Ord: Bjarkus

Skrevet af Gæsteskribent 24.04.2008 arkiveret under Anmeldelser |