Tunge hiphop rytmer pumper ud af højtalerne og direkte ind i træbjælkerne. Spraymalede lopper i alle slags farver kribler rundt omkring de fremmødtes hættetrøjer og omvendte kasketter. Der er ingen sæbe på det overtaggede toilet, og den gennempiercede barpige sælger kun øko-øl. Her STINKER af røg!

Vi er på fristadens Loppen, og har en aften i selskab med nogle af vores yndlingsrappere i vente. Af en søndag aften at være, er det uforudsigelige hiphop publikum mødt ganske talstærkt op. Mange folk hælder litervis af guldøl med gashåndtag og ufamiliære logoer i sig. Endnu flere suger liv i kæmpe gløder på enorme hashjoints. Pludselig bliver der råbt noget fra scenen, både på engelsk og dansk.

En ærke-hardcore hiphop banger smadrer ud af højtalerne, der kun er placeret centimeter over crowdens nikkende hoveder. De fleste gæster har dannet en mur af rapelskere der imponeret ser til. Sicknature rimer sig ganske uanmeldt rundt på scenen, som altid iført XXXL-streetwear og en symbolsk rygsæk hængende fra skulderen. ”That’s why I never say never at all!” skriger han over det bragende beat. Med DJ’en i baggrunden hopper han alene rundt på scenen, kun styret af beatets trommer og publikums hamrende arme, og får de forreste rækker til at hoppe med. ”Bring back the raw hiphop!” kræver et KRS-One sample, inden den naturligt syge dreng triumferer af scenen med publikums råb i nakken.

Kort efter har DJ Marco Polo overtaget DJ-pulten, og aftenens første amerikanske rapper Torae, mikrofonen. I fællesskab leverer de en bunke solide og gennemarbejdede hiphop tracks. Publikum reagerer taknemmeligt efter hvert endt nummer, og er godt underholdt af showet der dog er noget langsomt, forudsigeligt og ret så bla-bla-staccato præget. Og hold kæft, hvor er det bare alt for højt.
Torae er heldigvis også underholdende, og erklærer lige efter et nummer, at han bliver nødt til at hente sig noget vand ”..cause this place is filled with smoke – and I can’t breathe!”. Makkerskabet på scenen beder, noget utraditionelt, om publikums hjælp til at udvælge beats til rapperens kommende plade, hvorefter vor tids DJ Polo leverer tre suveræne tracks. Det er ikke til at sige hvilket beat publikum valgte, men ideen var sjov. Man kunne kalde det Hiphop-koncert 2.0.

Knap har publikum takket for opvarmningen, før fire mørke rappere kommer løbende ind fra venstre. Den bælgøjede Stricklin med en J-Dilla trøje, undergrundsduoen Punchline & Wordsworth med henholdsvis sort og hvidt pandebånd, og selvfølgelig the almighty Masta Ace med bøllehat, shorts og tennissokker trukket langt op ad benene. En bunke numre fra den spritnye eMC-plade bliver leveret med stor selvsikkerhed, energi og glød. Rapperne deler professionelt både beat og scene, mens DJ’en Flo-Fader spinner den ene undergrundsslager efter den anden. Desværre er newyorkerne lidende under publikums manglende kendskab og højtalernes stadig mange overflødige decibel.

Selvom alle fremmødte prøver at virke insisterende på at showet er godt, er sandheden, at kedsomheden i det tilrøgede lokale tager til. Heldigvis sker der noget. Masta Ace og Strick forlader scenen, og Punch & Words står efterladt tilbage. Det er som om lyden og stemningen bliver utroligt meget bedre da ’On Ya Feet’ smækkes på, og Words rapper sig rundt gennem hættetrøjerne og røgtågerne foran scenen. Masta Ace er tilbage med sine crewmedlemmer for at rappe om ”friendly stalkers” og andet godt på den festlige porno-banger ’Travel-o-City’ – selvfølgelig til enorm begejstring for menneskemuren der tydeligvis kun består af hardcore fans.

På nyklassikeren ’Block Episode’ får ethvert rim det medmimende folks fulde opmærksomhed indtil Wordsworth, endnu engang på dansk jord, bliver pløkket ned af Punchlines mikrofon, og Stricklin må storme ind og slæbe sin sårede, men stadig rimene ven, rundt på scenen.

Yderligere et par eMC numre bliver spillet i langt bedre lyd end tidligere, inden Ace og Strick får scenen for sig selv. De glæder Loppen med ’Da Grind’ hvor Strick i aften har sit eget vers, og de seriøse klavertoner fra ’Unfriendly Game’ indtil bangeren ’F.Y.A.’ bliver leveret af de indignerede newyorkere som ligner at de mener alle deres hårde ord om belastende naboer, enerverende parforhold og alt for rige rappere.

DJ’en Flo-Fader får lov at stå alene på scenen og spille sine yndlings-tracks, indtil rap-firkløveret er tilbage i old school tøj og gyldne kæder, så de ligner noget fra RUN-DMC dagene. Ganske typisk for Masta Ace-inkluderede koncerter, blev vi vidne til det mesteren selv kaldte ’eMC-Karaoke’ hvor rapperne en efter en valgte deres yndlings klassiker som publikum kunne rime med på. Vi snakker ’G-Thang’, ’Who Got Da Props?’, ’C.R.E.A.M.’ og så videre.

Som et søgt klimaks endte eMC-medlemmerne showet ved at flage med deres gruppenavn imens tonerne til deres hidtil mest kendte nummer ’What it Stand For’ blev et med Loppens stadig tykke tåger. Det hele sluttede ganske pludseligt mens rapkollektivet bukkede og takkede til højlydt jublen og klappen.

4 ud af 6 spots

Foto: Toke Riskjær

Skrevet af Falco Lamb 27.05.2008 arkiveret under LiveSpot |