03.07.2008
Roskilde 2k8: Lucy Love @ Pavillion Junior
Lucy Love er inden for ganske kort tid, blevet en af de mest hypede undergrundskunstnere på den danske hiphop scene. For at se om der var hold i rygterne, valgte jeg at troppe op på Pavilion Junior onsdag klokken 13.30 for at se giraffen.
At bedømme ud fra mængden af tilskure, kunne det hurtigt konstanteres, at det ikke kun er i hiphop-kredse, at Lucy Love er et spændende navn. Det var derfor til at høre crowden, da tre personer entrerede scenen, alle klædt i helt hvidt. Yo Akim, den ene af de tre personer, gik om bag sin pult og smed et grimey beat på, der fik de to andre personer til at danse elektric boogie. Efter en kort danseintro, kom en fjerde hvidklædt personen løbende ind på scenen, dette var Lucy. Publikum blev blot endnu vildere, og virkede fuldstændig klar til at tage imod den unge rapper.
Før Lucy gik igang med at spytte rim, tog hun forsigtigt sin hætte af, og med et skete der en forvandling. Den før meget smilende og sællignende person, forvandlede sig til en aggressiv energibombe, der stank langt væk af attitude og virkede umættelig. (hendes levering gav associationer til en ung MC Clemens). Denne attitude var som skræddersyet til Yo Akims tunge beskidte beats, der trods deres minimalistisk lyd, forekom varierende.
Til trods for Lucys enorme udstråling, energi og sikre levering, kunne hun ikke undgå, at koncerten omkring halvvejs, blev en smule flad. Grunden til dette var, at hun spillede et par langsomme numre, og især, at den spinkle pige var alene på scenen, som hun til tider havde lidt svært ved at fylde helt ud (danserne gik efter introen og Yo Akim gjorde ikke meget væsen af sig), især under de mere stille numre. Bedst da showet var ved at blive en smule monotont, spillede Lucy et dub-step inspireret track, hun kaldte for ”10 Steps”. Det virkede som om, at den tunge bas brød monotonien, ruskede op i folk og fik dem til at hoppe og danse. At hun i slutningen af sit sæt spillede et remix af sit ” No V.I.P.” gjorde blot, at publikum blev endvidere vildere og hungrende efter flere numre, fra den selvsikre og charmerende unge tøs. Ganske smart træk, da hun kort tid efter sit show holdte releasefest for sin EP på Roskilde.
Efter tre kvarter sluttede en tydelig bevæget Lucy Love sit show af med at sige, at denne koncert havde været en af de største oplevelse i hendes liv. At bedømme ud fra flere af publikums reaktioner, virkede det som om, at denne koncert sagtens kunne blive en af deres største koncertoplevelse på Roskilde 2008.
Der er ingen tvivl om, at Lucy Love imponerede til sin koncert, hvor hun fromstod yderst scenevant og leverede dejlig beskidt grime rap, på et dialektfrit engelsk. Endvidere udvidste hun skillz og en sublime breath control.
I en af sine tekster rapper Lucy Love ‘L-U-C-Y L-O-V-E, when I rime I create history‘. Dette er måske noget af en overdrivelse, men der er måske noget sandhed bag ordene, da Lucy Love meget vel kan skrive dansk (hiphop) musikhistorie, hvis hun fortsætter sin udvikling, hun har ihvert fald potentialet til det.
Foto: Marie Zia (Klik på skuddene for større versioner)
Skrevet af Johnny Lund 03.07.2008 arkiveret under LiveSpot |