De velkendte mønstre på Store Vegas balkoner præger den store sal sammen med bunkevis af tonstungt tekstil af mærket Wu-Wear. Folk kniber kanten af deres ølfyldte plasticbægre sammen mellem tænderne, mens de folder deres hænder til et W så de blændende lamper fanger flagermus-logoet, som var det aften i Gotham City. Lokationen er imidlertid København, og en af verdens mest anerkendte og respekterede hiphop-grupper er for første gang samlet i fuldt format på dansk scene. Næsten da.

Aftenens navn har ikke kunne sælge nok af de monsterdyre billetter til at fylde spillestedet op, men alligevel er her godt pakket med mennesker både på gulvet og balkonerne. Vi begynder fra starten. Disse år er åbenlyst nye tider for Klanen, hvor der skal mere end bare pladeudgivelser og verdensturneer til for at blive rige. Op til aftenens show har nettet floreret med YouTube reklamevideoer for koncerten og allerede før aftenens gæster når garderoben, bliver de nye tider bekræftet.
”You don’t look with your fingers do you?”. Ghostface Killah og Raekwon står side om side ved indgangen og signerer t-shirts til 300 kroner stykket. Spørgsmålet bliver vrisset til en fan der åbenbart kiggede lidt for nært på en af de sorte XXL-trøjer, og som nu vandrer op mod spillesalen. Forbi A4-ark med sorte engelske ord, der med “personal issues” undskylder, at Method Man endnu engang må melde pas til et dansk Wu-show. What a surprise.

Allah Mathmatics indtager DJ-pulten, og fyrer hurtigt op i toner der tilsyneladende er hele salen velkendt. Ind på scenen løber en mand med syv andre som halehæng. The RZA er på scenen iklædt briller og sort Tabu-Records hættetrøje. ”WU-TANG CLAN AINT NOTHING TO FUCK WITH”.
Scenen er fyldt af sorte mænd med hver deres mikrofon. Det er svært at sige hvem der larmer mest til tracket. Publikum eller højtalerne. Ingen kan være utilfredse med en sådan start, der kun kort er afbrudt af et publikumsbrøl, og derefter fortsætter med ’Da Mystery of Chessboxing’. Allerede nu er det åbenbart, at det sprællevende crowd er vidne til en hiphop-gruppe bestående af medlemmer med meget forskelligt energiniveau. Tydeligst i rappermængden er RZA der er overalt på scenen, og Inspektah Deck der har placeret sig i front med U-God. Resten af crewet trasker roligt rundt og backupper indtil beatet har nået deres vers.

Mange fans yndlingsmedlem, skinner dog igennem med sit indledningsvers på ‘Bring Da Ruckus’.
”GHOSTFACE, catch the blast of a hype verse – My glock bursts, leave in a hearse – I did worse” rimer den karakteristisk højtonede mand fra scenens midte, mens hans kæmpe korpus bevæger sig op og ned i takt med beatets trommer. Til stor fornøjelse for hele salen der er i ekstase over at være vidne til en stribe af historiens mest langtidsholdbare hiphop-tracks.
”Pump your motherfuckin’ fists like thiiis” opfordrer Klanens leder med en udstrakt arm, mens crewet fortsætter succesen med udødeligheder fra GZA og Raekwons solo-debuter som ’Duel of The Iron Mic’ og ’Icecream’. RZA-tonerne klinger klart igennem Store Vega der, som et af de få spillesteder, formår at balancere mellem musiksamples og bass. Frontmanden viser sig klart som aftenens overlegne kort ved styrte rundt på scenen med sine Bob Digi-lyde og sætte gang i de dyrtbetalende publikummer der, endnu engang, jubler højlydt og griner med på hans vers fra ’Tearz’.

Lyset bliver dæmpet og lighterne tændt til en souled sang inden koncertens anden fase går i gang. GZA står i spidsen for violin-klassikeren ’Reunited’, indtil RZA atter tager over med en meget alternativ og tung ODB-Tribute som publikum respektfuldt rocker med på.
Det er en fest når Inspektah Deck lyrisk begår væbnet røveri på ’Triumph’ hvor han, U-God og Masta Killa for første gang virkelig viser deres talenter. Det er dog samtidig en nedtur, da det her for alvor gør ondt, at Method Man er blevet hjemme. Ghosts vers på ’Criminology’ og GZAs på ’Cold World’ viser hurtigt hvorfor de, på trods af deres dovenhed på scenen, er mere interessante end førnævnte svage Wu-profiler.

Koncerten har, indtil nu, været spækket med gode numre, men har også været præget af nogen temmelig uengagerede rappere. Flere udstråler en noget uinteresseret attitude over for showet, der er et af de første på deres ’8 Diagrams’-tour der, sjovt nok, ikke har rummet et eneste nummer fra den seneste skive.
Omsider lyder de stille toner til ’The Heart Gently Weeps’, og Raekwon starter sit vers over nummerets akustiske guitarspil. Der går dog ikke meget mere end ti sekunder før den småtykke rapper med det store skæg glemmer ordene i sin lyrik. Først forsøger Ghostface at redde trådene ud, men opgiver da Rae grinende stopper og undskylder ”That’s the weed”. Tja.. Eller det skyldes flasken der trofast har fuldt ham gennem showet, eller blot faktummet, at han slet ikke bryder sig om gruppens comeback album. Hvem ved…

Gruppen forsøger at redde kikset med endnu en ODB-Tribute. Med ’Shimmy, Shimmy Ya’ og lidt af ’Baby I Got Your Money’ virker det som om store dele af crowden har benådet den glemsomme rapper, der som tak når at smide en balje vand ud over forreste del af de ellers tilgivende fans inden Klanen – eller de dele af den der gider – runder af med ’Gravel Pit’ og en fællessang på ’METHOD MAN’.

Da publikum forgæves havde ventet på ekstranumre og stormede ned mod garderoben, var der både sure miner og smilende ansigter iblandt. Den meget dyre Wu-Tang koncert har formentlig skuffet de fleste, men var alligevel en mindeværdig oplevelse.

4 ud af 6 spots

Foto: Bo Pee
(Klik på fotos for fuld størrelse)

Skrevet af Falco Lamb 14.07.2008 arkiveret under LiveSpot |