11.09.2008
DUBCNN Magazine – nyt dansk hiphop-blad!
Snakken er gået i hiphopmiljøet. Noget nyt skulle være under opsejling efter Actionspeax forliste. Nu er det officielle ord ude fra arvtageren. DUBCNN Magazine lanceres i december, og det bliver med det største oplag et gratis hiphopblad i papirform, der til dato er set herhjemme. Hvilket vil sige, at der endelig er mere gratis hiphop til dig, når du besøger din pladebiks, streetwearshop, uddannelsesinstitution mm. Her er pressemeddelelsen:
“Siden det gratis hiphop-magasin Actionspeax lukkede ned i marts, har Danmark manglet et landsdækkende, trykt hiphop-medie skrevet på dansk.
Fans, kunstnere, pladeselskaber og annoncører har i stor stil efterlyst en afløser til bladet, som var blevet et seriøst omdrejningspunkt for formidlingen af den danske og internationale urban livsstil og hiphop-kultur i alle dens afskygninger.
Nu ser et nyt hiphop-magasin heldigvis dagens lys…
DUBCNN MAGAZINE #1 udkommer december 2008!
Magasinet bygger både på gamle kræfter og erfaringer fra Actionspeax, samt et nyt samarbejde med DUBCNN, som hermed også får slået sit navn fast i Danmark…
Oplaget er markant forhøjet til 40.000 eksemplarer distribueret i Danmark. Magasinet udkommer 4 gange årligt, er GRATIS og finansieres af annonceindtægter. +100 sider.
DUBCNN
DUBCNN.COM er en stor amerikansk nyhedsside, som formidler hiphop-relateret materiale til hele verden. Den bringer det nyeste indenfor genren og interviewer de store kunstnere. Med mere end 1.800.000 besøgende hver måned er siden blevet verdensberømt indenfor kulturen; www.dubcnn.com
DUBCNN TELEVISION er et dansk-svensk-tysk samarbejde, som i øjeblikket producerer en film om hiphoppens indflydelse på verdensplan. Filmen forventes færdig i løbet af 2009.
DUBCNN AGENCY er baseret i Sverige. Her er hotte modeller og her knyttes bånd mellem musikbranchen i USA og Europa i form af gæsteoptrædener, produktion, sangskrivning, event management og online promotion; www.dubcnn.se
DUBCNN MAGAZINE er et dansk blad som formidler hiphop-kulturens mange aspekter og aktører i øjenhøjde. Vi tager pulsen på rapperne, producerne, breakerne, beatboxerne, malerne, DJs’ne, stjernerne, stodderne, sangerne, opkommerne, tøserne, tatoveringerne, bøfferne, bøgerne, videoerne, filmene og arrangørerne på hiphop-scenen. Vi er på gaden, behind the videos, besøger studier, koncerter, festivaler, jams og events. Vi er vilde med street life, fashion, skateboards, gadgets, games, R&B, bling-bling, basketball, battles, gak, gøgl, lir, lowriders og løjer; www.dubcnn.dk
SPRED ORDET!
– Jonny Hefty, chefredaktør, DUBCNN MAGAZINE
Nyheder, info, pressemeddelelser, idéer, promo-cd’er, billeder og andet relevant materiale kan sendes til:
DUBCNN MAGAZINE – BROFOGEDVEJ 10 – 2400 KØBENHAVN NV WWW.DUBCNN.DK
kontakt: jonnyhefty@dubcnn.dk annoncesalg: annonce@dubcnn.dk“
Skrevet af ptas 11.09.2008 arkiveret under Nyhedsarkiv |