12.09.2008
Rigtig Jeppe Rapp går kriminel
Jeppe Rapp har smidt skoene på sin nye plade ‘Ikk uden mig’, og i sit ansigts fodsved lavet et fuldlængde album sammen med producer og Suspekt-rapper Troo.l.s. De 13 tracks udkommer d. 13. oktober, og mens dommedagsprofetierne kører i ring, som partikelacceleratoren i Schweiz, gærer forventningerne til senest nyt fra TABU imperiet.
Pladen spejler skyggesiden af en tidsalder, hvor rastløshed og frustration æder sig op under en ridset lak af velfærd, middelmådighed og hykleri. Den sultne aggression hvæser gennem sammenbidte tænder, og hårde beats der pisser på hiphoppens stentavle-regler og fossil-skabeloner. Her er både pop, rock og elektro velkomne; så mange “fremmed” elementer, at selv den politiske højrefløj får nervøse trækninger: det er hipphopp.
Producer JO:EL har også givet en hånd med på lydsiden, og gæster på gloser tæller, foruden Troo.l.s., også Orgi-E, Bai-D, Clemens, Marwan, 4Fod og Alex.
Efter omhyggeligt at have siet 40 tracks gennem et filter på 3 år, er resultatet 13 tracks der går lige i blodet. Vil man smage på den potente bryg kan man – ligesom 58.000 andre – tage en tår på Jeppes MySpace hvor ‘Rigtig’ og ‘Kriminel’ kan høres nu.
Vil man derimod have slukket tørsten før alle andre, kan man forudbestille albummet på Tabushop.dk, og modtage pladen allerede den 11. oktober.
Forudbestil de mørke kræfter her: www.tabushop.dk
Lyt til the dark side her: Jeppe Rapp MySpace
Skrevet af Egregius 12.09.2008 arkiveret under Nyhedsarkiv |