23.09.2008

The Cool Kids – ’The Bake Sale’ (album)

coolkids_anm_08.jpgI slutningen af 2007 henrykte to knægte fra Chicago og Detroit hiphopverdenen med deres laidback hymne til BMX-cykler, ’Black Mags’. Da kalenderåret så hed 2008, troede man, at gruppen bestående af Mikey Rocks og Chuck Inglish, omsider havde fået smidt deres debutplade på gaden. Pladen ’Totally Flossed Out EP’  var dog en bootleg, og man skulle en del ind i 2008, før den officielle debut kom på gaden. ’The Bake Sale’, minder dog meget om den forudgående bootleg. En del numre går igen – dog mixet på en lidt anden måde, og samtidig er der smidt et par ekstra joints oveni hatten.

The Cool Kids er rent faktisk ligeså cool, som navnet antyder. Teksterne omhandler alt fra BMX-cykler, at feste og til bare at være en smule sejere end de andre cats. Det hele er leveret med et chill flow, overlegen attitude og pakket ind i simple, 80’er inspirerede beats.
En af mine absolutte favoritter på albummet, ’A Little Bit Cooler’, viser således glimrende den lidt anderledes stil Cool Kids kører:
“I’m in the crib Saturday night with my Sega that’s right //
Playing a game of that street fighter, street fighter, street fighter //
I guess that makes you think you cooler then me //
But any girl you can pull, I can pull ‘em with ease //
Like the letter after D not X to Z //
It’s easy to me yes yes indeed //”

Det er da meget simpel lyrik, og indholdet er hørt før – men det mere cool flow, tunge trommer, raw basgang og vores alles yndlingsinstrument, koklokken, kreerer bare et nummer, som man ikke kan undgå at bumpe i sin bil eller på sin iPod, uden at Cool Kids’ swagger smitter af på en.

Nummeret ’Black Mags’ som Mikey og Chuck brød igennem med, er også klart et af de bedste numre på en helstøbt plade. Igen er opskriften på produktionssiden en tung basgang og så simple tilføjelser til beatet – hvis man kun kan høre hiphop fyldt med overflødighedshorn af samples, så synes man sikkert at Cool Kids produktionsmæssigt ved første lyt er kedeligt, men man bør virkelig åbne ørerne for denne duo – for det er alt andet end kedeligt.
’One, Two’ udråber de to sig endda som en ny, sort udgave af Beastie Boys – så har man altså selvtilliden i orden… Men bevares – det er da også kvalitetshiphop, som adskiller sig fra en del af det andet hiphop, der udkommer lige pt.
Udover tidligere nævnte numre så er joints som ’Gold And A Pager’, ’88’ og ’Mikey Rocks’ også blandt højdepunkterne. Det er sgu’ da også sejt at lave et nummer kaldet ’Mikey Rocks’, der i den grad rent faktisk viser hvor meget Mikey Rocks.

Numre som ’What It Is’ og ’Bassment Party’ adskiller sig noget fra pladens resterende skæringer. På disse to tracks finder man et mere energi- og  tempofyldt udtryk, og det klæder egentlig pladen meget godt at have et par party-starters, så der er afveksling i produktionerne. ’What It Is’ er dog min personlige favorit af disse to. Et nummer der med uptempo, jazzy trommer, og et omkvæd der vil sætte ild i ethvert publikum til en koncert, udmærker sig særdeles. ’Bassment Party’ finder jeg derimod som et af de mere uinteressant numre på pladen – det falder dog ikke helt igennem.

’The Bake Sale’ er ikke helt en genistreg, men et glimrende, gennemarbejdet produkt der giver en anderledes vinkel på, hvordan hiphop også kan lyde anno 2008. Pladen er kun 35 minutter lang, og er på 11 numre inklusiv en bonus joint: Det er kort og godt – ikke så meget pjank. Hvis man allerede er i besiddelse af ’Totally Flossed Out EP’,  så er det måske ikke så vanvittigt nødvendigt at investere i ’The Bake Sale’, som indeholder et par numre mere, og lidt ændrede udgaver i forhold til bootlegen. ’The Bake Sale’ er dog uden tvivl et album, som vil begejstre mange folk – også folk der ikke nødvendigvis har hiphop som yndlingsgenren. Jeg vil dog mene, at Kidz In The Hall-fans roligt kan investere i denne udgivelse… ’The Bake Sale’ hiver et lille 5-tal hjem.

5 ud af 6 spots

Skrevet af Toobs 23.09.2008 arkiveret under Anmeldelser |