09.10.2008

Ny bog om skandinavisk hiphop samt diskussion til Aarhus Took It

hiphopskandi.jpgIgår udkom bogen ‘Hiphop i Skandinavien’ Aarhus Universitets Forlag. Den består af akademiske tekster om hiphopkulturen både herhjemme og i Norge og Sverige. Redaktionen står Birgitte Stougaard Pedersen og Mads Krogh for, og samme Mads Krogh kan man opleve i en paneldiskussion til Aarhus Took It om lørdagen, hvor han sammen med en anden af bogens bidragydere, Sune Qvotrup Jensen samt Abu Malek og Mo fra Pimp-A-Lot og USO diskuterer ‘8210 som hiphop-brand’.

Om bogen lyder det: “Denne bog handler om hiphop i Skandinavien. Om hvordan rapmusik, hængerøvsmode og håndtegn, graffiti og gadesprog præger dagens ungdoms- og populærkultur i Norge, Sverige og Danmark. Og om de særlige udfordringer og muligheder, som musikken, stilen og attituderne har givet i en skandinavisk sammenhæng – fra sproglig opfindsomhed og opgør med etablerede kunstneriske og kulturelle normer til nye og styrkede billeder af sociale og geografiske udkantsområder.

Hiphop i Skandinavien råder bod på en påfaldende mangel: Hiphopkulturen har ikke tidligere fået en akademisk behandling, der modsvarer dens store kulturelle gennemslagskraft. Otte udvalgte forskere bidrager til bogen, der er den første samlede fremstilling af skandinavisk hiphop – og en manifestation af et fremvoksende forskningsfelt.”

Du kan læse mere om bogen her.

Foredraget, der som sagt har en ikke lille tilknytning til bogens emner, foregår på Hovedbiblioteket lørdag kl. 13:00. Det er gratis at deltage, så selvom du ikke rocker et Aarhus Took It armbånd (og hvorfor gør du egentlig ikke det?!), er dette altså en mulighederne for at få lidt gratis hiphop-stemning sammen med de øvrige workshops og udendørsarrangementet fredag.

Læs mere om det hele på Aarhustookit.dk

Skrevet af ptas 09.10.2008 arkiveret under Nyhedsarkiv |