Fredag aften startede meget tidligt. Fra 18.00 kunne man se gratis hiphop foran Train samt fylde maven med helstegt pattegris. Indenfor gav Freestyle Phanatix et glimrende show foran en rimelig lille crowd – de vendte dog tilbage på scenen senere…

Dagens reportage starter ved Kinski, da Kuku Agami var nødsaget til at flytte sin optræden til lørdag. Som et plaster på såret var der i en time Guld Tuborg én masse. De gratis øl havde løftet gæsternes humør en ekstra tand, og Danmarks hiphop-ven numero uno, Per Vers, skulle på scenen med Turkman Souljah og Ole Omkvæd – der var alle de rigtige tegn på, at det ville blive endnu en fremragende aften på Train.
Turkman Souljah lagde ud med at spille på det opstillede klaver, for herefter at sætte gang i et bangin’ beat på 1210’eren der bragte Per V og Ole D på scenen – til stor jubel. Jublen blev dog endnu større, da Turkman satte starten til ’Black Power’ på, men i stedet for at spille publikumsyndlingen, så kom et nyt Kinski nummer på, der handler om at Per og Ole meeeget hellere vil være sorte – surt de ikke er det… Eller som de selv udtrykte det det neeeegeren. Hvis man skal finde et publikum i Danmark, som virkelig sætter pris på Kinskis morsomme tekster, så må det da være et tændt og halv-snalret Aarhus Took It-publikum! Prikken over i’et var da Turkman cuttede en Dolph-acappella med ”danskere vil være negermusikanter” indover. Vanvittig sjovt.
Derefter blev det til Operation Dagsværk-nummeret ’Badunk Gadunk’ og det dugfriske nummer ’Pattegris stegt med fyrfadslys’, lavet i anledningen af aftenens arrangement – kan man andet end at holde af de to rapnørder?
Turkman Souljah fik også hans time to shine – og mon ikke han skinnede. Det blev blandt andet til en vanvittig ’Drop It Like It’s Hot’-juggle, som publikum tog særdeles godt imod. Freestyle Phanatix kom på scenen igen, denne gang foran et noget større publikum, og der blev leveret breakdance til den helt store guldmedalje, mens Turkman spillede klassiske breaks. Bedst som man troede at klimaks var nået, så bragede ’Tal pænt’ ud af højttalerne, og publikum gik amok. Kinski var derefter ude – sådan næsten. Ind på scenen med de tre igen, og showet blev sluttet af med en rap om the f-word og et fælles peace. Kinski var god, solid underholdning – og det virkede som om, at folk på Train satte pris på de tre herres performance.

Det var nu blevet tur til Majors, der startede med en blæret videointro, som bragte gruppen på scenen. Negash Ali, Nat Ill, J-Spliff, DJ Static og DJ Noize skulle ikke bruge meget mere end et par sekunder på Train, før de havde publikum i deres hule hånd. Majors behøvede blot at smide super bangeren ’Get Down’ på, og så var der på ny hiphop-fest på Train. Der var scratch i særklasse, da Noize og Static fyrede op for ’Get Down Again’. Vi fik også numre som ’Oh Please’, ’Troubled Young Man’ og ’Three Decades’, og sidstnævnte havde den lille smarte ting, at der blev spillet beats fra hver rappers fødselsårti i stedet for den oprindelige instrumental. Showet lignede mere og mere det på Roskilde Festival i år – men det er jo ligegyldigt, når det er fedt.
Noize lavede en fresh juggle, der ledte over i ’Suckas Never Play Me’ – ligesom på Roskilde i år… Men Majors havde et par overraskelser med. For under nummeret blev der råbt reeemix, og så fik vi ellers den danske udgave af nummeret, hvor bl.a. SupaJan hoppede op på scenen og fyrede sit vers af. Undertegnede synes det var mega fedt, og det syntes publikum i den grad også. ’City Hall Cipher’ fik sat ekstra meget ild i crowden, og man troede ikke at det kunne blive vildere, men det gjorde det. Efter juggles af Noize og Static blev trumfkortet ’This Is How We Do’ smidt på og Train begyndte at hoppe. Majors lavede en vanvittig fed koncert – en koncert hvor det hele fungerede. Crowden var vild, showet var godt sammensat, og det hele blev fremført til UG.

Måske var næste levende billede, Akrobatik, blevet en smule bange for at skulle på efter Majors – jeg ved ikke, hvad det var, men desværre blev det til et standard set af Boston-mc’en. Akrobatik startede da også sit show med lige at gi’ den op for Majors. Det startede ellers fedt med ’Black Hell Breaks Loose’ og derefter Illmind-bangeren ’A to the K’. Publikum var dog langt fra så energiske og støjende som til Majors – så der var altså lidt sværere arbejdsbetingelser for Akrobatik. Luften gik langsomt ud af ballonen på trods af at up-tempo nummeret ’Ak. B. Nimble’ og ’Step It Up’ blev spillet. Det var kun ved publikumsfavoritten, ’Remind My Soul’, at der virkelig var knald på. Folk virkede mere interesseret i Ak’s homeboys lysende trøje end Akrobatiks show. Lidt synd synes jeg. ’Soul Glo’ rundede en middel optræden af. Ligesom mig selv, så stod folk omkring mig måbende og sagde: ”Hvad med ‘Internet MC’s’ – hvor bliver den af???”

Publikum havde ikke festet så voldsomt igennem til Akrobatik-showet, men Scratch kom på scenen og forlangte crowd participation – og det fik han skam også. Fredag aften blev sluttet af i bedste club hiphop-stil. Scratch havde bare sig selv og en maskine på scenen, og mere behøvede han ikke. Folk stod og slappede en anelse af i starten af showet, men da Scratch hev et væld af hiphop-bangers frem, så var der ikke andet at gøre, end at overgive sig og gå amok. Han kreerede på vildeste vis numre som Beastie Boys‘ ‘Intergalactic’, Clipses ‘Grindin’ og Ludacris‘ ‘Stand Up’.
Opskriften var simpel – han beatboxede lyde, loopede dem og byggede hele tiden nye austinater på. Det kan godt være at opskriften var simpel, men det virkede, og det var dybt imponerende at se Scratch levere beatboxing i absolut verdensklasse. Han skiftede hele tiden over i nye selvkomponerede udgaver af kendte numre, og når det skete, så fik man mulighed for at høre the human turntable i aktion. Hans scratches lavet med stemmen var meget, meget tæt på at høre en rigtig vinyl blive cuttet up – helt vildt imponerende.
Scratch bevægede sig rundt i genre og tid. Så man fik både nyere hiphop som Busta Rhymes’ ‘Touch It’ at høre, men også klassikere som Eric B & Rakims ‘Paid In Full’ og Audio Twos ‘Top Billin’. Han var sågar ude i at lave White Stripes‘ ‘Seven Nation Army’ og Rune RK/Enurs ’Calabria’, hvor specielt sidstnævnte blev modtaget med stor jubel. Scratch leverede i det hele taget bare dansevenlig hiphop, så folk enten kunne stå og være dybt imponerede over hans beatboxingevner, eller også kunne de få rystet noget røv. Han proklammerede lige, at han var på vej med nyt album og blah blah blah, for derefter at slutte af med at lave Kanye Wests ‘Jesus Walks’. Det var en fantastisk måde at slutte aftenens program af på. Virkelig god koncert med det tidligere The Roots-medlem.

Tilbage stod et stadigvæk feststemt publikum på Train, hvor Den Sorte Skole stod for afterpartyet. Den Sorte Skole rev selvfølgelig i en stor mængde vinyler og lavede en vild fest.
Der er bare noget specielt over de tre oktoberdage i Aarhus, hvor den står på fest, homies og hiphop. Jeg synes ikke, at man kan give en Took It-dag nogen karakter, for hvis en headliner leverer et elendigt show (hej Ghostface!), så går man bare i baren, tager en chill, og nyder at se så mange feststemte mennesker samlet på ét sted. Aarhus Took It er sgu peace, unity, love and having fun – og fredag d. 10. oktober på Train var ingen undtagelse.

Ord: Toobs
Foto: Kenneth Nguyen (klik på skud for større udgaver)

Skrevet af Toobs 11.10.2008 arkiveret under LiveSpot |