18.11.2008

Jeppe Rapp – ‘Ikk uden mig’ (album)

Jeppe Rapp har iført sig de sorte sneaks og ladet de hvide stå i skabet. Rapp version ’08 er mere eftertænksom. De nemme og catchy rim er smidt i skraldespanden til fordel for de substantielle og dystre tekster.
Lovende ord, som opsumerer den pressemeddelelse, der blev spyttet ud sammen med sønderborgenserens anden skive, ’Ikk Uden Mig’.

Wow, tænkte jeg og krydsede samtidig mine fingre for, at ordene ikke var tomme og buldrende tønder. Jeg satte pladen i anlægget for derefter at trykke play…

48 minutter senere. Stilhed. Fyren fra Sønderbronx har spyttet sine sidste rim. Jeg sidder med følelsen af, at der mangler et eller andet. Pladen giver godt nok et indblik i Jeppe Rapps dystre sider. Og Troo.L.S.’ produktioner er da også ganske velstøbte. Tomme tønder buldrer ikke kun. Men der mangler noget. Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet snydt. Men jeg har ikke fået alt det, jeg blev lovet.

Jeppe Rapp står stadig i et par hvide kondisko. Lidt udtrådte og snavsede. Men sorte det er skoene altså ikke. For det er kun i glimt, vi møder en alvorlig og substantiel Jeppe Rapp. Men i disse glimt gør mødet også indtryk. Som på en af pladens bedste skæringer, ’Bag Mine Solbriller’.
På nummeret beskriver Jeppe Rapp, hvordan han er splittet mellem flasken på den ene side og kærligheden på den anden. Teksten bliver akkompagneret af et melankolsk lydunivers bestående af en flydende og slæbende synthesizer. En nærmest skizofren sønderborgenser gemmer sig bag de mørke briller:

”Jeg kysser kæresten farvel/lover jeg er hjemme inden midnat/
Men jeg har svært ved at finde en grimasse der passer/ Det stresser, men samvittigheden skal drikkes væk/
Og gæt selv, det er heldigvis det jeg er bedst til/
For 1 blir til 2 og 2 blir til mange fler/ Klokken den var 12, men nu er den meget mere/
Det er for sent nu, flækker endnu en gin nu/ Min indre svinehund spænder ben nu – hva vil du/
Glem det homie jeg kender udmærket dine planer/ trækker én gennem sølet og rækker dig en lillefinger/”

Fyren fra Sønderbronx holder åbent hus. Der er fri entre til de indre dæmoner. Det hele kulminerer på albummets absolutte højdepunkt, ’Hvis Jeg Ku’. På denne ultimative ballade rapper Jeppe Rapp i et hæsblæsende tempo – som klæder ham – om pladens tilblivelse, det hårde arbejde og den nye rolle som ansvarlig far:

”Går ikke på kompromis, fuck om der er dollars i/ Bare min datter lever det søde liv som en honningbi/
Holder hånden over hende, balancerer på livslinen/ Gaden er en del af mig, helliger mig familielivet/
Det er hårde odds som en motherfucke,r men fortsætter/ Ikke til morgenfester, jeg er færdig med offentlige toiletter/”

Sønderborgenserens tankespin bliver afløst af et kor. Herefter tager Jeppe Rapp over igen, og han konkluderer: ”Jeg kommer langvejsfra men er endelig hjemme/ Langt om længe, og hvis jeg ku ville jeg gøre det hele igen/”

Det kan man så lige tænke over, mens en guitarsolo ikke bare runder nummeret, men også pladen af. Med fare for at lyde sarkastisk, så ville jeg nok lave nogle ting anderledes, hvis jeg stod i Jeppes sneaks og skulle gøre det hele igen.

For der er mangler. Det er langt fra alle skæringerne, der har den samme tekstmæssige dybde som ’Bag Mine Solbriller’ og ’Hvis Jeg Ku’. Efter flere gennemlytninger finder jeg stadig denne sætning i titelnummeret malplaceret: ”Du sku have holdt dig tæt da vi var myspace friends right/ Men nu er der kold luft mellem dig og mig/”

Undskyld mig, men sådan en strofe hører til på Nik & Jays opsamlingsalbum. Synd og skam! For det skæmmer et velproduceret og radiovenligt track. Et track, som minder meget om Timbalands ’The Way You Are’. Troo.L.S. har produceret dette nummer og resten af skæringerne på skiven undtagen nummeret ’Playboy’. Det står Jo:EL bag.

Når Troo.L.S. har trukket i trådene plejer det at være garanti for høj kvalitet. Produktionerne er da også ganske fine, men som med resten af pladen mangler der et eller andet. Det eneste svar, jeg kan komme frem til, er, at Troo.L.S.’ sikre producerhånd har ladet sig styre for meget af rutinen. Fornyelse og eksperimenter skal man hvert fald lede længe efter. Der er meget Timbaland og ’FutureSex/LoveSounds’ over albummet. Især med de mange indlagte breaks i skæringerne. Som på det føromtalte titelnummer, hvor der til sidst kommer et break, som minder meget det i Justin Timberlakes ’Lovestoned’. Beatet på ’Ikk Uden Mig’ er bare speedet lidt op.

Mange har haft en mening om Jeppe Rapps flow og rim, siden han med EP’en ’Ikk Bare Et Par Sko’ ramte butikkerne. Jeg hører til den del, der mener, at hans måde at jonglere og fremføre rim ikke er så tosset. Det får man et tydeligt eksempel på, da sønderborgenseren indledningsvis rapper acapella på ’Kommer Igennem’:

”Jeg ka’ se det i dine øjne, du æder de hvide løgne/ Køber den med bilen, platin, gunnen i inderlommen/
Men jeg er hverken nogen gangster eller gentleman/ Jeg er bare en dum gennemsnitsdansker der ligger midt imellem/”

Problemet er bare, at når Jeppe Rapp får selskab af andre rappere på pladen, så blegner sønderborgenseren lidt. Som på det fremragende track ’Kriminel’. Her kigger Orgi-E og Marwan forbi. Og de er ikke nogle venlige gæster. Med deres vers stjæler de scenen fra en ellers godt rappende Jeppe Rapp.

Med sin anden udgivelse lægger Jeppe Rapp op til en ny og mere eftertænksom stil. Men Rapps egne forventninger kan ikke helt måle sig med hans udvikling. Jeg indrømmer gerne, at jeg lidt hård med antallet af spots. Med vellykkede højdepunkter nærmer skiven sig de fire spots. Og potentialet til noget større er absolut til stede, men det bliver ikke indfriet på ’Ikk Uden mig’. Ærgerligt!

Ord: Bjarkus

3 ud af 6 spots

Skrevet af Gæsteskribent 18.11.2008 arkiveret under Anmeldelser |