I godt og vel 15 år har The Legendary Roots Crew smidt en bunke fremragende albums på gaden, og givet et væld af koncerter. Denne søndag aften kunne meget vel blive sidste Roots-optræden på dansk jord, da de fra marts 2009 skærer massivt ned på mængden af koncerter. Jeg havde håbet på halvanden times hiphop-festfyrværkeri af verdens bedste hiphopband, og det blev da også halvanden times festfyrværkeri – bare ikke af hiphop… Men det er jo same old song…

Klokken 21.10 blev lyset i Store Vega dæmpet, og jublen fra de knapt 1000 mennesker var enorm. Forrest vandrede Tuba Gooding Jr. ind på scenen med resten af crewet på slæb, og efter en fresh tubaintro fik The Roots sparket gang i crowden med blandt andet det helt åndssvagt fede ’Here I Come’, samt et par breaks i form af ’Jump On It’ og Jimmy Castors ’It’s Just Begun’.

Denne aften virkede The Roots-stilen lidt mere blandet og musikalsk bedre sammensat end normalt, hvor gruppen førhen spillede to sæt – et med deres egne numre og så et sæt med hiphop/rock-klassikere. For eksempel ledte en super fresh ’Iron Man’-overgang over i 15-20 minutters hardcore Roots-overflødighedshorn, hvor vi fik ’Game Theory’, ’Star’, ’In The Music’ og sidst, men ikke mindst, ’Get Busy’ – og her tog stemningen et drastisk hop og Philly’s phinest var kommet perfekt fra start. Black Thought valgte at rappe Dice Raw og Peedi Peedis vers i ’Get Busy’, hvilket han – som ved alt andet ved denne aften – gjorde til UG. Den mand rapper jo næsten federe live end på plade – og nå ja, Peedi Peedis vers rappede han bedre end Peedi Peedi selv… ouch.

’Long Time’ og ’Mellow My Man’ blev herefter fremført, og det virkede som om at publikum og showet for en kort stund gik lidt ned i intensitet. Den fremragende bassist, Owen Biddle, fik lige tid til at shine for en stund, og smed en fræk bassolo under sidstnævnte nummer, hvilket fik publikum lidt med igen. Geniet ?uestlove på trommer, og Frankie Knuckles på perkussion leverede blærede trommesoloer, hvor publikum gik helt amok, og det stod vel på i en fem minutters tid inden resten af bandet kom med igen, og spillede omkvædet til ’Mellow My Man’ igen – super blæret lavet, og en fed måde at vise alsidigheden hos bandet på.

Der blev sendt diverse kærlige tanker til J Dilla hele vejen igennem showet, dog uden at det blev enerverende. Vi fik blandt andet Slum Village-klassikeren ’Fantastic’ leveret – endda med en svedig tubasolo. Efter lidt Fela Kuti-hyldest, hvor Kamal fik tid til en glimrende keyboardsolo, og Black Thought spyttede sit ’Criminal’-vers, kom der er en lidt for lang jamsession, hvor der ikke rigtig skete noget, men herefter lød et kolossalt brøl fra publikum, for det var nu blevet tid til monsterhittet ’You Got Me’ – endda én masse. Vi fik en udvidet udgave, hvor der kom lidt Weezy ‘Lollipop’ indover, samt Captain Kirk der fik svinget spaden og gav en vanvittig guitarsolo, som var prikken over i’et, og jublen ville ingen ende tage.

The Roots gik første gang af scenen klokken 22.35, men kom selvfølgelig igen for at give ’The Seed 2.0’ som ekstranummer. Først i den normale, super tight udgave, men den skiftede over i en funky udgave, som derefter ganske overraskende – men mega sejt – blev til Curtis Mayfields ’Move On Up’. Den syv mand store gruppe gik endeligt af scenen ti minutter senere, og leverede altså et show på en god halvanden times tid.
Det er mig en gåde, hvorfor The Roots ikke bare kan spille en koncert på halvanden time, hvor de max bruger 10 minutter på at spille andres musik for at vise deres skills som band. Vi ved jo alle sammen hvor dygtige de hver og en er, men det irriterer mig grænseløst, at de hver gang benytter 30-40 minutter på showoff, når de kunne spille ’Don’t Feel Right’, ’75 Bars’, ’Don’t Say Nuthin’, ’Rising Down’ eller et eller andet andet af deres eget sublime materiale. Omvendt så skaber de altid en fest på denne måde, og det var ingen undtagelse denne søndag.
The Roots var energiske, Black Thought var fantastisk og publikum havde fået rystet de værste lørdagstømmermænd af sig – og det er jo en brillant cocktail. Jeg kan bare ikke lade være med at blive irriteret over sætlisten og det ligegyldige fyld, man bliver spist af med. Giv mig en The Roots-koncert på 90 minutter, og stemningen fra i går , så er det stensikker topkarakter.
Kom man for at høre en god koncert i går, så var der fuld valuta for pengene, men kom man for at høre The Roots, så blev man nok en smule skuffet. Jeg kom for at høre The Roots.

4 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (tryk på skud for større udgaver)

Skrevet af Toobs 25.11.2008 arkiveret under LiveSpot |