Pitchshifters har travlt for tiden. Noget de efterhånden har vænnet sig til, for producerduoen, som består af Mads Møller og Thor Nørgaard, har de seneste par år holdt sig travlt beskæftigede med projekter der har strakt sig fra hiphop til hitliste-pop.
Med Lizzies ‘Ramt i Natten’ stod de bag 2008’s mest spillede sang i dansk radio.

Samarbejdet udsprang oprindeligt af en fælles kærlighed til New York-hiphop og et ønske om at indføre en lignende lyd på den danske scene. Siden blev der føjet RnB og pop til outputtet, og der er efterhånden blevet samarbejdet med et bredt udvalg af den danske musikscene.
Klinger navnet alligevel ikke umiddelbart bekendt, er det forståeligt. De to beatsmede foretrækker nemlig at holde lav profil og lader i stedet kunstnerne om at bade sig i rampelyset. For dem handler det først og fremmest om kærligheden til musikken.
Udover den hjemlige succes, bejler Pitchshifters også til den amerikanske scene. Her har de blandt andet et tæt samarbejde med den respekterede D.I.T.C.-producer Buckwild og indtil videre har undergrundsrappere som AG og Mic Geronimo, samt mere kommercielle navne som Lil Scrappy og 40 Glocc, benyttet sig af danskernes talenter.
Pitchshifters holder til daglig til i et studie på Vesterbro og jeg mødte dem til en snak om deres USA-oplevelser, samt det at lave popmusik med hiphoppen som udgangspunkt.

Hvor længe har I dannet musikalsk par?
Cirka fem år.
Hvordan opstod jeres samarbejde?
Thor: Det opstod igennem venners venner. Jeg har lavet musik med Rent Mel siden 2000 eller 2001, og i den forbindelse arbejdede jeg sammen med DJ Møller, som kender Mads. Med Rent Mel lavede vi ligesom en stil, men både Mads og mig har altid været vilde med den der rigtige New York-lyd, masser af samples, og vi var fælles om at have den interesse.
Der kom ligesom noget nyt ind i hiphop-musikken, på det tidspunkt, blandt andet i forbindelse med Jay-Zs ‘Blueprint’. Man var ikke bange for at tage et kæmpe sample og bare bruge hele lortet. Vi ville gerne prøve at lave den her Dipset-agtige lyd, med masser af store soul-samples. Det var lidt mere musikalske samples i forhold til sådan noget som for eksempel DJ Premier, knap så klippet. Det var som om det gav en helt ny musikalitet.

Mads: Jeg havde siddet og arbejdet med forskellige ting, bl.a. var jeg med til at lave en plade der hedder ‘Dogmelistic’, med bl.a. L.O.C. og Suspekt. Jeg lavede også radio i Albertslund med Lasse Siegismund og rødderne derude, arrangerede koncerter, dj´ede mm. Jeg elskede rigtig meget af stilen fra New York på det tidspunkt, faktisk hadede jeg alle de der Swizz Beats, Mannie Fresh, keyboardagtige beats… det har så ændret sig med årene haha!
Men så kom den her lyd, hvor blandt andet Heatmakers tog samples og gjorde dem mere radio-agtige og ørehængende. Det var lidt af en åbenbaring for os.

I skriver på jeres Myspace, at Thor kommer fra et hjem med klaver og at Mads er fra et hjem med pladespiller. Har det nogen betydning for den musikalske rollefordeling?
Mads: Ja det har det helt bestemt. Ellers havde vi ikke kunnet lave de ting vi har. Hvis ikke vi kunne ligge de ekstra lag på tracksene, så havde vi ikke kunne få det til at lyde ligeså stort, som det gør. Jeg lavede selv beats alene, før jeg mødte Thor, men jeg fik dem slet ikke ligeså meget ud af pappet, som efter vi begyndte at arbejde sammen.
Min force er, at jeg har hørt tonsvis af plader. Jeg har samlet, siden jeg var 10 år gammel, og har måske 5-6000 hiphop-plader. Jeg kan høre hvor vi kan gå hen, hvad vi skal lægge på, og har ligesom udviklet det der hiphop-øre.
Thors force er, at når vi for eksempel sidder og laver sådan noget som Lis Sørensen, hvor vi får en demo, som vi skal bygge op omkring, så er han superhurtig til at gå ind og lytte akkorder af. Vi bygger tracket op sammen, en af os laver fx en tromme-rundgang, mens den anden arbejder på en akkord-rundgang eller et sample-loop osv. Så sidder vi frem og tilbage: ”det er fesent det der, den pianolyd skal ud, lad os prøve og lave det her groove”. Nogle gange laver jeg mere end Thor gør og omvendt, det er forskelligt, men langt de fleste gange sidder vi sammen.

Synes I selv, at I har en genkendelig lyd?
Thor: ja det synes jeg. Det siger min mor vi har. Hun siger hun kan høre det.

Mads: Jeg mener, og jeg håber, at man kan høre, at lige meget hvad vi laver, så har vi en homeboy-tilgang til det. Lige meget om det er Lizzie eller Anna David, så kan man høre, at det er to drenge med hoody på, der har lavet det. Jeg synes at vores musikalske baggrund skinner igennem.

Thor: Ja, det bliver aldrig alt for letbenet. Der er altid balls i det. Også selv om det er totalt pop.

Mads: Det er ‘Ramt i Natten’ et meget godt eksempel på. Det var da Timbaland-lyden var meget fremme, men i stedet for at lave det på samme måde, så valgte vi at tage breakbeats med. Så de der store tysker-synths, de ligger der, men breakbeatet er med, og det giver det den der hiphop-baggrund. Det gør vi tit.

I har bevæget jer indenfor et bredt udvalg af genrer. Fra Hiphop og RnB, til poppede ting som Christine Milton og Lis Sørensen. Har I noget foretrukket arbejdsområde?
Mads: Altså, jeg synes RnB er mindst ligeså fedt at lave som hiphop. Der kan være perioder, hvor man mest har lyst til at lave hiphop, fordi man lige har siddet med en RnB-plade. Fx nu her, efter Lizzie, har vi siddet og lavet rigtig meget hiphop, men det er mindst ligeså fedt at lave RnB. Vi laver det også stort set på samme måde. De fleste af de plader vi laver, er lavet på et hiphop-grundlag. Så er vi måske bare startet ud med et mere melodisk sample.

Thor: Jeg synes det er fedt, at lave alt mulig forskelligt. Hvis man synes det er fedt, er det næsten lige meget hvad det er. Som regel starter vi bare, og så udvikler det sig til et eller andet. Nogle gange tænker man, “det er bare rigtig RnB det her”, og så er der en eller anden der vælger at rappe over det og omvendt. Det kan ende med hvad som helst. Det gælder bare om at forfølge den fede ide.

Mads: Jeg havde det lidt svært, da vi startede med Christine Milton. Med hende prøvede vi at lave en ny lyd, hvor vi tog en meget elektronisk tilgang. Der var perioder, hvor det blev meget houset, og da begyndte jeg i hvert fald at prøve at hive det mere hen imod noget sort musik. Der er jeg nu også ekstremt primitiv i min musiksmag. Jeg hører nærmest kun hiphop og RnB. Og når det er noget musik man ikke selv hører, så har man det ligesom ikke på fingerspidserne, det der med, hvordan det skal lyde.

Thor: Jeg hører selv meget house og elektronisk musik. Jeg har også selv lavet meget elektronisk, så på den måde var det egentlig ikke mig så fremmed. Men jeg tror vi er gode til at holde hinanden på sporet, så man ikke kører ud af en eller anden tangent.

Har I nogen inspirationskilder?
Mads: Når det kommer til hiphop, elsker jeg sådan en som Just Blaze. Det er stort og pompøst, og han har en hitrate der er meget høj. Ud over det, så Alchemist og Kanye West. Kanye er et prima-eksempel på det der med at have en hiphop-baggrund, og så lave popmusik. Jeg synes det er det samme vi gør.

Thor: Også de der hiphop-producere, der ligger lidt i baggrunden og aldrig rigtig bliver helt vildt store. Folk som Buckwild, Havoc og Hi-Tek. De er bare altid fede. Også selvom det ikke er dem, der sælger allerflest plader.
Jeg synes også det er frygteligt, når der ikke er nogen nye plader ude man kan li. Det er også meget af drivet. Man hører noget musik, som man synes er fed og får optur over, og så får man også bare selv lyst til at lave musik. Indenfor de sidste par år har der været en periode med tørke, især inden for hiphop. Da kan det godt være svært.

Det går simpelthen ud over jeres kreative drive, hvis jeres kolleger ikke er fede?
Thor: Ja helt sikkert. Det tror jeg det gør for alle, om de så vil indrømme det eller ej.

Hvordan finder I ud af hvilke kunstnere I skal arbejde sammen med?
Thor: Det er lidt forskelligt. Den ene måde er at folk henvender sig. Så tager vi et møde om hvad vi kan gøre, hvad de er ude efter, budget osv. Andre gange er vi opsøgende. Så finder vi ud af hvem der er ved at lave plader, sender forskellige ting ud til folk vi synes er fede, og godt gad arbejde sammen med.

Mads: For eksempel med Negash Ali, der sad jeg på nettet en dag og tjekkede hvad der skete rundt omkring, og så blev hans navn ved med at poppe op. Så tjekkede vi ham og tænkte, “han er dope”, og så tog vi kontakt.

Så det er en blanding af at være opsøgende og afventende?
Thor: Ja. Man bliver nødt til at være opsøgende, hvis man vil være med på nye ting. Man må være om sig. Tage nogen chancer med folk, også med dem som ikke er kendte eller har penge. Det er jo ikke det det handler om.

Mads: Jeg synes også at selve kampen er sjov. Man bliver ved med at presse på og man ved at der er andre, der gør det samme og man er flere om buddet. L.O.C. bliver vi for eksempel ved med at sende ting til. Det har vi gjort siden starten, da vi ligesom ku se hvor han var på vej hen.

I har opholdt jer en del i USA. Hvilke kontakter har I derovre?
Mads: Vi har rigtig mange kontakter derovre. Både til forskellige A&Rs, managers og pladeselskaber. Når vi er herhjemme, mailer vi en del frem og tilbage med forskellige folk. Vi får mails om hvad folk vil have, hvilken lyd de er ude efter osv. Tit så har vi det de mangler og andre gange laver vi det.
Når vi er derovre, tager vi rundt til de forskellige pladeselskaber – Sony, Def Jam, Universal, Atlantic, hører hvem de har signet og hvad de leder efter. Det er ligesom grind/netværksdelen. Så har vi også flere artister vi mødes med og indspiller. Blandt andet en der hedder Brandon Beal, en RnB artist, og Mic Geronimo, som vi har holdt kontakten med, efter at han var i København.
Så er der Buckwilds slæng. Vi bruger hans studie og hans folk. Hans personlige assistent er også vores og er ligesom vores kontakt på gaden.

Thor: Første gang vi var i USA, endte vi i hans studie i Bronx, hvor vi sad og vibede, hørte plader og snakkede musik. Han var mega cool og mega hiphop. Der var platinplader med Faith Evans og Jay-Z på væggene, det var ret vildt, jeg mener manden har lavet plader med Notorious B.I.G! Det siger ligesom det hele.

Mads: Men altså dørene er åbne, når vi er derovre. Blandt andet har vi også mange kontakter på Def Jam.

Thor: Man sidder og spiller sin musik for nogle af de mest magtfulde mennesker i musikbranchen, og de er åbne overfor det. Det kan godt være, at det ikke bliver til noget den første gang , men de lytter til det og siger, “det er fedt”, “det er ikke fedt”, osv.

Mads: Hiphopmarkedet er sindssygt trængt lige nu. Der er ikke så mange penge i det længere, og derfor er det hele meget gruppebaseret. Fx har Young Jeezy sit team, Jay-Z har sit, osv. De eneste udefrakommende der kan få lov at byde ind på de store projekter, er de største hot shots.
Den måde man kan komme ind på, det er på RnB-siden. Men der skal man levere hele sange. Så det sidste års tid har vi gået meget op i, at få samarbejder op at køre med forskellige sangskrivere, så vi efterfølgende har hele sange, vi kan tage med derover.
I den forbindelse sidder vi blandt andet sammen med Maria Hamer, fra det tidligere Juice, skriver sange med hende og pitcher dem derovre. Vi bruger også Jonas Rendbo en del. Sagen er, at amerikanerne vil have hele produkter. Du kommer ikke langt hvis du udelukkende har beats. Selv med hiphopnumre er det klart bedst, hvis du også har et hook. Så har de ligesom konceptet. Så behøver de ikke tænke så meget. Så kan de læne sig tilbage og ryge en joint, mens de skriver til nummeret.
Men branchen derovre er skør. For eksempel anede vi ikke, at det nummer vi har lavet med AG eksisterede. Thor ringede til mig og sagde: ”Vidste du vi har lavet et nummer med AG?”. Vi havde ikke hørt noget om det, men pludselig lå det på hans Myspace.

Thor: Det er utrolig svært at få en fod ind derovre. Du kan se hvor meget vi har grindet. Det er stadig op ad bakke.

Mads: Havde det været for ti år siden, så havde vi kunnet levet af det her og så havde vi siddet i New York nu, men det kan man ikke nu til dags. Vi har arbejdet sammen med major artister som Lil Scrappy, 40 Glocc og Big Syke, men det er ikke til at vide hvor numrene ender, om det bliver på en cd, på et mixtape eller whatever.

Hvad kan vi forvente af jer i den nærmeste fremtid?
Mads: Vi har tre numre på den kommende Negash Ali plade, vi arbejder med Ataf Khawaja, og så kommer der en Anna David-plade en gang til næste år.
På den amerikanske front kommer der et Mic Geronimo-nummer, den nævnte Brando Beal-plade, numre med Lil Scrappy og 40 Glocc, samt forhåbentlig nogle forskellige remix vi har lavet for Bad Boy.

Der er ingen planer om en Pitchshifters ”producerplade”?
Thor: Nej, ingen disrespect, men jeg har aldrig tænkt om de der producerplader, at det er noget jeg har haft lyst til at købe. Det der med at produceren sådan skal stå i centrum for tingene, det synes jeg ikke holder. Det er jo derfor man gerne vil være producer, så man kan sidde bagved og ikke nødvendigvis skal have shine. Man er med til at levere en helhed og at bygge en artist op. Det er det, jeg synes er fedt. Jeg har sgu ikke brug for at have noget fame eller spotlight. Jeg vil helst gå rundt i skyggerne bagved.

Besøg Pitchshifters

Ord: Fabian Hansen
Foto: Elisabeth Dahlberg

Skrevet af Gæsteskribent 08.01.2009 arkiveret under Interviews |