Til koncerter plejer det at være opvarmningen der sørger for at tænde publikum, så hovednavnet kan levere en optimal koncert. Men åbenbart kan navnet der er sat til at varme op, også gøre det modsatte. Fryse publikum ned.

Der var faktisk opvarmning denne søndag aften, der foregik på arrangør DJ Stigs formodede yndlingssted Amager Bio. Supajan havde spillet et par numre for de få der faktisk fulgte tidsplanen, og senere kom enmandshæren Sicknature der endnu engang beviste hvilken usleben diamant han er i dansk hiphop-sammenhæng.
På trods af, sidstnævntes pladesalg mildest talt er beskedent, så den halvfyldte sal faktisk ud til at nyde hans engelske rim og dundrende beats i stor grad. Publikum var tændt, varmet op og klar til at opleve Capone ’N’ Noreaga på dansk scene.

Men publikumstemperaturen skulle hurtigt falde til noget der mindede om den, der var udendørs på Amagers gader. Ind kom de to sortklædte rappere til et af de sløveste beats nogensinde brugt som åbningsnummer. Med langsomme og slatne bevægelser slentrede Capone ’N’ Noreaga rundt i deres hættetrøjer og især Noreaga lignede allerede en der kedede sig en smule. Han bekræftede kedsomheden ved at tjekke sms’er og rode med mobilen – imens han rappede. Publikums applaus var, med rette, yderst begrænset efter nummeret, hvorefter N.O.R.E. stak os aftenens første undskyldning.
Sidste aften på en lang tour, vi er hæse, vi er trætte Bla. Bla. Bla.

Men okay, publikum tilgav, rapperne fik et skud mere og lagde op til et Alchemist-produceret nummer. Det hjalp ikke. De to var så ualmindelig, ulidelig, utilgiveligt uoplagte som nogen kunne være.
Noreaga lagde end ikke den mindste føling i sine tekster og rappede nærmest som lå han hjemme på sofaen med tømmermænd. Capone fjollede samtidig rundt med sin kronisk hæse stemme og fyrede Lil’ Jon-agtig lingo af. Der var ikke skyggen af virkningsfuldt sammenspil mellem de to.
Halvdelen af numrene var dødbidende ligegyldige og uegnede som koncertmateriale, resten var kvalmende jiggy. Glem ikke at Noreaga for år tilbage har solgt sin sjæl til radiohiphoppen a la Soulja Boy.

Sandheden var, at det var så amatøragtigt at se på, at mange folk gik. Ja, gik som i udvandrede.
Det var svært at sige om folk ønskede sig tilbage til Sicknature eller frem til Jedi Mind Tricks. Tilfredse kunder var i hvert fald en mangelvare i CNNs crowd.
Ironisk nok var koncertens højdepunkt da rapperne spillede et par af deres personlige yndlingsnumre. Wu-klassikere som ’Shimmy, Shimmy Ya’, ’C.R.E.A.M.’ og så videre. Et fattigt og uoriginalt input som dog blev taget imod med kastende kyshænder af de stakkels betalende koncertgængere.
De positive reaktioner var til at overse ved duoens egne numre, og måske derfor skulle vi høre nøgne DJ Premier-instrumentaler i op mod ti minutter. Men hvorfor? Folk kedede sig da vi med hiphop i baggrunden ventede på koncerten skulle starte. Skulle det så blive mere underholdene fordi der står to newyorkere på scenen og stener? SUK!!

Anyway, Primo-kavalkaden kulminerede, ikke overraskende, med deres eget nummer ’Invincible’, som endnu mindre overraskende blev leveret med præcis lige så lidt engagement som resten af farcen. Vi skulle alle klichéerne igennem, dansende blitzliderlige tøser på scenen, R.I.P.-shoutouts, call-response også videre, også videre, også videre.
Kort fortalt var det som om Capone og Noreaga af tvang fulgte en restriktiv ”show”-plan, men overhovedet ikke gad. De tog det ikke seriøst et enkelt sekund og koncerten var intet mindre end en foragt for de københavnske koncertgængere.
Interessant nok proklamerede Noreaga på et tidspunkt, at hiphop-genren skam ikke er død – den lever i Europa. Den lader vi lige stå og blinke et øjeblik.

Capone ‘N’ Noreaga
1 ud af 6 spots

Efter Capone og Noreagas timelange antiklimaks, havde de hårde drenge fra Philadelphia Jedi Mind Tricks, den utaknemmelige opgave at spille for et yderst skuffet publikum.
Dette show lagde dog op til at være noget lidt særligt, i det JMT er blevet beriget med et medlem siden de var her sidst. Rapperen Jus Allah er nemlig blevet genoptaget i gruppen på trods af ordene, han gav i et interview da han forlod den i starten af årtusindet:

”THE DAY I CONSCIOUSLY FIGURED OUT THAT STOUPE AND VINNIE PAZ WERE FAGOTS I QUIT THE GROUP. […] THESE WHITE DEVIL FAGOTS ARE GONNA DEFINITELY DENY THAT THEY ARE GAY BUT ANYONE WHO HAS EVER MET STOUPE “DJ POOP SHUTE” WILL TELL YOU HE ACTS STRANGE AS HELL. WHILE VINNIE “FAG” OVERCOMPENSATES FOR HOW GAY HE REALLY IS. […] THESE PEOPLE ARE SAVAGE AND DIRTY ENOUGH TO SUCK EACH OTHERS DICKS”

Men denne aften stod Jus Allah altså på scenen med sine gamle venner Vinnie Paz og Crypt the Warchild fra Outerspace. En hykler? Javist, men kunne man så forvente noget særligt af ham? Ikke rigtigt..
Faktisk virkede det mest som om Vinnie Paz og Warchild udgjorde gruppen denne aften. Jus Allah fungerede i starten kun som backup-rapper. Især på de mest hadefulde rim. Men heldigvis var musikken i denne omgang værd at lytte til.

Gruppen spillede først et lækkert udsnit fra de tre plader, hvor gruppen var en duo.
Vi startede i Vietnam-krigen på ’Uncommon Valor’, tog til kirkegården på ’Put ’Em In The Grave’ og fik de krigeriske violiner på ’On The Eve of War’. Det var ganske tilfredsstillende. Alligevel høstede JMT ikke den store kredit i crowden der af gode grunde havde mistet lysten til hiphop.
Capone og Noreaga havde ikke varmet os op – de havde frosset os ned, og Jedi Mind Tricks kunne mærke det.
Gruppen forsøgte sig med en stribe af de ældre numre hvor Jus Allah omsider medvirkede. ’Retaliation’, ’Speach Cobras’, ’Heavenly Divine’ og ’Gengis Khan’, hvor Jus Allah af uvisse grunde desværre ikke rappede sit vers med den hysterisk morsomme linje: ”You smash when you dash with the clashing ox/ Saw you in half without a fucking magical box”

Showet forløb sådan set udmærket, bortset fra den langt fra levende crowd. Måske derfor Philadelphia-gruppen forlod scenen brat uden salut, ekstranumre eller andet.

Jedi Mind Tricks
3 ud af 6 spots

Foto: Bo Pee
(Klik for større skud)

Skrevet af Falco Lamb 18.02.2009 arkiveret under LiveSpot |