Cunninlynguists kickstartede denne torsdag deres Europa-tour med et besøg på Lille Vega, hvor de fyrede op for en glimrende koncert. Inden gutterne gik på scenen havde undertegnede dog fået lov at lave et interview med de tre sydstats-rappere. Hvor mange gange måtte Masta Ace skrive sit vers om til ‘Seasons’? Har deres svenske pladeselskab foreslået de lanceres i Sverige som ”Slick Ficka”? Og hvad er gruppens favorit obskure hiphop-udgivelse? Find ud af dette og meget mere her.

Jeg fanger de tre gutter Kno, Deacon the Villain og Natti backstage i et sofahjørne, hvor de efter lydprøven har givet sig tid til at tage en snak om deres nye udgivelse, gruppens musikalske mål, deres oplevelse af tour-livet og en masse andet.

Jeg starter med at spørge gutterne hvordan de har det med at være i Danmark, hvortil Kno svarer: Jeg er glad for at være tilbage. Jeg føler vi skulle have lavet et show her sidste år, men der var åbenbart ingen der ville have os… Deacon tilføjer: Vi har brugt meget tid på at sove i jeres lufthavn (Kastrup) Kno: Ja, vi har sovet en del på gulvet i den lufthavn, for vi flyver meget ud og ind af den.

Kan I skelne de forskellige dele af Europa fra hinanden når I er her?
Kno: Jeg kan I hvert skelne forskellige områder af jeres lufthavn! Jeg kan vise dig hvor de bløde bænke er hehe… Deacon: Men nej, vi lægger da klart mærke til forskellen fra sted til sted. Du kan tit mærke det bare på den første person du møder. Specielt den nærhed folk holder til dig når du taler med dem. Fx i Finland er folk meget oppe i ansigtet på dig. Den store bamsebjørn Natti vælger til min overraskelse at illustrere dette og kommer flyvende op i ansigtet på mig med et ”how are you doing???” og alle bryder ud i et kæmpe grin.
Stemningen er god, og Kno fortæller videre om deres første Europa-oplevelser: Altså de første gange vi kom herover var vi nok de typiske ”ingorant americans” der kun havde gennemført high school og kun gik efter ting vi kendte hjemmefra. Natti illustrerer igen og råber ivrigt: ”se gutter, de har McDonald’s lige dér!”. Men nej, vi er ved at opsnappe nogle af forskellene, og jeg ved fx godt hvad der ikke fucker min mave op hvis jeg spiser det. Natti tilføjer: Jeg kan det svenske ord for kylling nu hehe… Men som en 220 pund tung mand er det måske ikke ligefrem tøj jeg shopper efter her!

Har I nogle favorit-kunstnere fra Europa? Og kender I nogle danske kunstnere?
Kno: Altså jeg har noget Italiensk syre-rock jeg hører nogle gange! Men hvis vi taler hiphop, så er det en helt anden sag… Altså vi har jo lavet musik med Looptroop, Chords og nogle af de der gutter fra Sverige. Men jeg er faktisk ikke så bekendt med danske kunstnere. Vi spillede engang med et eller andet DJ-crew, jeg husker ikke deres navn men musikken handlede om noget med ganja, der var i hvert fald noget med weed. Men de representede det egentlig ikke rigtig. Natti tilføjer spydigt: Nej, de havde ikke noget weed. Jeg kan i hvert fald ikke huske jeg røg med dem, så det kan de ikke have haft hehe…

Jeg spørger dem hvad vi kan forvente af deres næste udgivelse ‘Strange Journey vol I’, og bliver bombarderet med ironiske svar: Kno: Det er affald! Natti: Ja, det er ren plagiat! Faktisk så rapper vi bare alle teksterne fra Pink Floyds ‘The Wall’ og så har vi puttet Knos beats dertil. Kno: Ej, men det er en udgivelse ligesom ‘Sloppy Seconds 2’. Og mere sammenhængende end et normalt mixtape. Faktisk gider jeg ikke kalde det mixtape, for det ord er blevet ødelagt. Lad os kalde det en compilation. Deacon: Det er med folk vi har mødt pga. vores musik, derfor hedder det ‘Strange Journey’. Folk som Looptroop, Hilltop Hoods, Killer Mike, Khujo, Inverse, Tonedeff osv. Alle der er involverede er folk vi rent faktisk har mødt, på vores rejse. Kno: Vi arbejder også på et rigtigt album, men altså nu om dage glemmer fans jo én hvis ikke de får noget nyt fra dig omtrent hver måned. Så du bliver nødt til at fodre dem med noget hele tiden…

Nu skal I turnere sammen den næste måneds tid, så jeg tænkte på om I aldrig bliver trætte af hinanden?
Deacon: Jo, det er da svært at putte 6 voksne mænd ind i et afgrænset rum uden at testosteronen koger over engang i mellem. Men altså, sådan er det jo med alle, du kan også få for meget af at være omkring din kæreste i for lang tid af gangen fx, man har da brug for lidt plads til sig selv.
Natti: men det er lidt en broderlig ting, altså vi kan sagtens skændes men vi er stadig sammen om det her. Kno: ja, sådan er det i hvert fald i den nuværende gruppe. Jeg var dog flere gange ved at komme i slagsmål med Mr. SOS dengang han var med hehe..

Hvad er det vigtigste for jer at give til lytteren?
Kno: det er en emotionel oplevelse. Men altså når jeg siger dette mener jeg ikke nødvendigvis emo, som i at alle sange skal handle om din kæreste der forlod dig. Det er ikke pointen. Vi laver måske er par sange om din kæreste der forlod dig – og så igen nogle sange om hvordan det var os der tog din kæreste hehe… Bare musikken får dig til at føle noget. Det behøver ikke være sørgeligt, bare det rører ét eller andet i dig. Og det synes jeg alt for meget musik i øjeblikket ikke gør. Natti: Der bliver ikke lavet musik med følelser nu om dage, med mindre det handler om ecstasy.

De første gange jeg hørte noget af jeres musik må jeg indrømme jeg ikke rigtig lagde mærke til teksterne, men blev først interesseret i selve lydbilledet, er det sådan I gerne ser jer selv?
Kno: Ja, sådan tror jeg mange folk har det med vores musik, da det er delt i flere lag. Mens mange rapkunstnere har beatet til at køre lidt anonymt og det eneste du hører er vokalen. Hos dem spiller beatet ikke en integreret rolle i sangen, de arbejder ikke sammen… det er bare en rapper der rapper over et beat. Hvorimod jeg gør hvad jeg kan for at bruge de her fyres stemmer (Natti og Deacon the Villain, red) som instrumenter. Jeg vil gerne have at du føler dig fortabt i et kæmpe lydbillede af musikken når du første gang hører et nummer. Derefter kan du opfange teksterne og metaforerne og alt det dér når du lytter mere til det. Deacon: Det er da dét der giver musik re-play værdi, altså. Hvis du kunne absorbere det hele ved første gennemlytning, ville vi ikke have gjort vores arbejde ordentligt. Vi vil gerne have at du kan få en ny oplevelse ved at lytte til vores sange selv 20-30 år fra nu. Kno: altså, der er folk der har sendt os billeder med tatoveringer af vores album-covers. Til gengæld kender jeg ikke nogen der har en Soulja Boy-tattoo!

Er der nogle kunstnere I gerne vil arbejde med, som I stadig ikke har lavet musik med?
Natti: 1984-Micheal Jackson! Men ikke 2009-udgaven af ham dog… Kno: Altså Big Boi eller Andre fra Outkast klart. Deacon: Scarface. Kno: Altså, jeg vil gerne bare arbejde med folk jeg føler laver god musik fx Pharoahe Monch, det ku også være nice at arbejde med ham. Så måske kidnapper vi ham og får ham til at spytte et vers! Deacon: Jeg kan godt lide at arbejde med folk uden for hiphop, blande andre genrer ind med hvad vi laver. Og Kno sampler jo hvad som helst! Natti: sådan nogle som Portishead. Kno: ja, eller Bat for Lashes. Bare det er noget hvor jeg føler vores musik kan passe sammen.

Men I har også arbejdet med kunstnere der overraskede mig lidt, fx Immortal Technique?
Kno: ja, altså – det her kommer til at lyde meget egoistisk – men jeg synes ikke rigtigt der er nogen i independent hiphop der kan arbejde med hvilken som helst kunstner, så vellykket som vi kan. Altså jeg har fx ikke lyst til at høre Devin the dude over et El-P beat. Men jeg føler at vi er ligesom de eneste der KAN have både Cee-Lo og Immortal Technique samt rock-guitar og få det til at blande på det samme album. Natti: Plus du skal heller ikke tro du bare kan sende os en feature uden videre bare fordi du har et navn. Kno vil få dig til at skrive det om hehe… Fx måtte Masta Ace skrive tre gange til ‘Seasons’.

Har nogen nogensinde følt sig stødt over jeres navn Cunninlynguists?
Deacon: Ja, altså XXL Magazine udnævnte os jo til det værste navn i hiphop. Til gengæld var de helt vilde med Jeezy Da Snowman!? Men altså, ja det er et skidt navn, men du glemmer det jo aldrig. Nogle svenske tøser foreslog os at ændre det til ”Slicka Ficka”, tilføjer Kno på sit bedste skole-svensk så jeg har svært ved at holde masken.
På albummet A Piece Of Strange (APOS, forkortet) var der mange instrumental-stykker og afsnit hvor fx bare en guitar var fremherskende i lydbilledet. Var det bevidst I gik væk fra dette på jeres næste album?
Kno: Ja, altså APOS var jo et koncept-album hvor alle sangene var skrevet i trejde person. Og rapperne fik ikke rigtig lov at repræsentere dem selv, det var mere et story-telling album. Så på Dirty Acres (gruppens næste album, red.) lavede jeg sangene mere simpel hiphop, så MC’erne fik mulighed for at shine lidt mere. Det handlede også mere om os selv.

Hvordan kom i op med idéen til at lave et koncept-album (APOS) dengang?
Kno: Jeg tror vi havde omkring 4 numre; The Gates, Hellfire, Caved In og så introen, som vi kunne høre lød lidt som spiren til et koncept-album, pga den måde som de arbejdede sammen på. Så begyndte jeg bare arbejde ud derfra. Beatet til Caved In havde vi helt tilbage fra 2004 tror jeg, og jeg husker vi sagde til hinanden ”vi må bare ha Cee-Lo på det her”. Også selvom i ikke kendte ham dengang hehe…

Slutteligt har jeg taget et par spørgsmål fra nogle brugere på vores forum på hjemmesiden, som jeg håber I vil svare på. Der er én der gerne vil vide hvad I synes er den bedste ”obskure” hiphop-udgivelse?
Deacon: jeg vil klart sige the Odd Squad ‘Fadnuf Fa Erybody’ fra 1994, Devin the Dudes første rap-gruppe. Natti: den kom ikke engang på CD, men kassette-bånd for jeg kan huske jeg pjækkede fra skole for at nakke den hehe. Kno: Vidste du at det var sådan Devin havnede på Dr. Dres 2001 album? Fordi Snoop og Dre plejede at lytte til det på bånd på tourbussen, det har Devin selv fortalt mig.

Så er der en anden der gerne vil høre om du har noget imod at nogle tyskere har bootlegged dit ‘White Album’, Kno? Nej, det har jeg ikke. Jeg har ikke noget problem med det, men jeg ville bare ønske at hvem end der gjorde det gad og sende mig nogle skide kopier. Jeg vil da også gerne have det på vinyl, men jeg har da ikke tænkt mig at betale for det, forstår du? Men altså når alt kommer til alt var det jo bare et PR-stunt, hvor jeg jo selv stjal Jay-Z acapella’er så hvorfor skulle jeg være sur over det? Jeg forsøgte faktisk også at lave en byttehandel med hhv.de hvor de skulle sende mig nogle vinyler og jeg sendte dem noget merch tilbage, men jeg hørte aldrig fra dem.

Til sidst – hører I selv hiphop dagligt?
Kno: ja, altså for at følge med i hvad der sker og sådan, men det er typisk ikke noget der bliver i afspilleren så længe ad gangen. Det er mest for at være opdateret. Altså jeg kan godt finde på at downloade den nye MF Doom eller Lil Wayne for at høre have fingeren på pulsen, men jeg vil aldrig gå hen og købe det.

Jeg takker gutterne mange gange for deres tid. Cunninlynguists er tydeligvis en gruppe der har fundet deres mål med musikken via en meget grundig og seriøst tilgang til den. Men derudover er de aldrig blege for at lave noget fis og ballade. Aftenens show et par timer senere var da heller ingen undtagelse. En energisk koncert, der både sendte hænderne i vejret og rapperne ned blandt publikum foran scenen, så jeg tror de fleste på lille Vega havde en rigtig underholdende aften.

Cunninlynguists‘ mixtape/compilation ‘Strange Journey vol I’ kan tjekkes her:
http://qn5.com/cl/strange_journey/

Billeder taget af Lasse Korsgaard (klik for større versioner)

Skrevet af Julaw 04.04.2009 arkiveret under Interviews |