18.05.2009

TALIB KWELI på Voxhall tirsdag d. 19 maj i Århus!

Så er det i denne uge du kan peppe din tirsdag aften op med noget fresh hiphop hvis du befinder dig i 8000 Århus City. Her kommer nemlig ingen ringere end Blacksmith Soundsystem, bedre kendt som Talib Kweli + venner nemlig til Voxhall og blæser taget af hytten! Koncerten starter kl. 21, hvor vor egen stjerne Negash Ali varmer op. Alt dette har selvfølgelig også sin pris, og den lyder på 250 kr. Så kom frisk og nyd en (citat Voxhall.dk): ”2 timers rejse gennem groovy, soulet og lækker urban musik” – hell yeah!

Presse-info fra Voxhall:
Talib Kweli, der stammer fra Brooklyn, New York, blev et navn at regne med, da han sammen med den ligeledes kendte Mos-Def og DJ’en Hi-Tek dannede gruppen Black Star. Det selvbetitlede album blev modtaget med åbne arme af kritikere og fans – ikke mindst for de socialt bevidste tekster. Siden har Talib Kweli udgivet albums under eget navn med “Quality” (2002) som hans mest kendte værk og “Eardrum” (2007) som det seneste. 2007 markerede også starten på pladeselskabet Blacksmith Music, der ikke blot er et pladeselskab, men ifølge Kweli selv gerne må opfattes som et community og en bevægelse. Til det nye selskab er signet Jean Grae, der af Rolling Stone er blevet kaldt for “the best kept secret on New York’s indie hip-hop scene. Desuden Strong Arm Steady – en super-gruppe bestående af Xzibit, Phil The Agony, Krondon og Mitchy Slick, der hurtigt har skabt en stor fan-base på vestkysten. Denne aften byder på en dynamisk duo, der nok vil få folk til at svede og b’e om mer! På turntables finder man DJ Chaps og Talib Kweli, som også giver prøver på sit legendariske rap-flow. Det bliver en 2 timers rejse gennem groovy, soulet og lækker urban musik. Glæd dig!

Tjek i øvrigt den yderst informative side for det hele her:
http://voxhall.dk/arrangementer.php?eid=1401

Skrevet af Julaw 18.05.2009 arkiveret under Nyhedsarkiv |