South Park er min favoritserie, og mange af Kanye Wests publikummer torsdag aften havde vidst samme forkærlighed for Stan, Kyle, Kenny og Cartman. Da undertegnede mødte op foran Orange Scene lidt i ti, var det i hvert fald til et hav af Gay Fish-bannere (se klippet HER) og ”Do you like fish sticks?”-tilråb.

Det fortsatte omtrent en halv times tid indtil voice of a generation hoppede på scenen kl. 22.26 til tonerne af ’Coldest Winter’. Jublen var enorm, og på den imponerende selvmedbragte scene fremstod Kanye som den vaskeægte superstjerne han er – det var vildt! Vokalen var dog langt fra imponerende, og det kunne dels skyldes, at Kanye ikke er verdens største sanger, men i høj grad også at lydmanden ikke havde sin bedste dag på kontoret. En halvdårlig start blev ikke bedre af at Kanye West lavede ”Wassup Copenhagen”-finten, men det blev hurtig glemt, da ’Flashing Lights’ gjaldede ud af højtallerne. Et trofast publikum bar Mr. West gennem hele koncerten, og vi var vel op og ramme de 45.000 publikummer. Leveringen var ved ’Homecoming’ absolut ikke imponerende, og Kanye ramte aldrig sit høje niveau fra 2006. Ved ’See You In My Nightmares’ og ’Robocop’ kom egocentrikeren dog bedre igennem, og selvfølgelig blev lidt sweet talk til os – om at vi var den bedste crowd på touren – vel modtaget.
Under ‘Say You Will’, som Kanye udråbte til sit yndlingsnummer på ‘808s…’, kom der spontant et hav af lightere fra publikum og atmosfæren var virkelig god. Rapperen havde ellers ikke formået at lave virkeligt gode leveringer indtil videre. Publikum og et velspillende band gjorde, at koncerten ikke var blevet en fadæse.

Antiklimaks skulle dog vise sig at være nær. Kanye West brugte 6-7 minutter på at prædike om forskellige ting i livet, men allerede efter det første minutstid var crowden koblet af og begyndte at sludre og grine af storskærmen, hvor der poppede et par Gay Fish-bannere og oppustelige fisk op i ny og næ. Om West snart udnævner sig selv som en ny messias, er ikke til at sige, men sker det, så bliver han nok ikke inviteret til at prædike i Roskilde Domkirke. Et ellers trofast publikum lavede en mindre pibekoncert efter seancen, og tålmodigheden og respekten for Gay Fish var ved at være opbrugt. På det her tidspunkt var undertegnede absolut ikke tilfreds, og en Kanyestrofe kunne godt have været hendt… Men takket være et formidabelt bagkatalog, som manden jo har, så kom der gang i folk igen. ’Can’t Tell Me Nothing’ satte skub i folk inden det bedste nummer fra ’808s & Heartbreak’ kom: ’Amazing’ kreerede stadium status på trods af, at den gode Ye ikke rappede Young Jeezys vilde, vilde vers. ’Diamonds Are Forever’ bragte herefter nydeligt alle Roc-A-Fella diamanterne i vejret, og ’Jesus Walks’ fik sågar Kanye West til at træde ned fra det podie, som han indtil nu havde befundet sig på hele koncerten. ’Gold Digger’ var ikke overraskende en crowdpleaser, og stemningen byggede sig langsomt op – nu havde voice of a generation endelig fundet det tunge skyts frem! Estelles ’American Boy’ skabte ekstase, og da Michael Jacksons ’P.Y.T.’ kom på for derefter at gå over i ’Good Life’ var stemningen på sit absolut højeste, trods en noget sløset levering af aftenens hovedperson. Sjæleren ’Heartless’ fik en fin sing-a-long stemning op og stå, men den gode West manglede virkelig dybde i sin sang. Der gik desværre tuderock-koncert i den. Omkvædet og afslutningen af nummeret blev trukket alt for længe, hvilket også lagde en dæmper på stemningen. ’Stronger’ og ’Love Lockdown’ rundede showet af, og sidstnævnte kan meget vel have været playback. Meget slemt, hr. West, meget slemt.
 
Som sagt så manglede der den præcision i leveringen, som 2006-koncerten rummede. Kanyes show på scenen og storskærmene var brilliant, men performeren kunne ikke holde pusten, og der var ikke meget sangfugl over ham, når de nye numre blev fremført. A-Trak var der heller ikke til at holde dampen kørende med dj-sets, og så manglede numre som ’Touch the Sky’ og ’Through the Wire’ i den grad på sætlisten. I stedet fik vi tåkrummende taler om Gay Fish-bannere, MJ og ligegyldig reflekterende tanker fra West, som han lige så godt kunne have smidt på sin blog. Kanye kan i den grad være glad for, at han har en stribe af hits, der siger spar-to, et velspillende band, samt en tålmodig og fed crowd i Roskilde og omegn…

3 af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik på skud for større versioner)
Primadonna West tillod ikke fotografer i fotograven under koncerten. Do you like fishsticks?

Skrevet af Toobs 03.07.2009 arkiveret under LiveSpot |