Danske Negash Ali havde fået tjansen at fredagsåbne Pavilion. Klokken 13.02 blev festivalens mindste scene overraskende indvaderet af afrikansk stammedansere med Asmarino-råb, og en måbende forsamling ventede i spænding på, hvad der nu skulle ske. Måben blev til hujen et par minutter senere, da den purunge Negash kom på scenen til ’Asmarino’ flankeret af band, DJ Static og korsangere.

Ved ’Higher Ground’ demonstrerede Ali hvor vanvittig tight, han ligger på et beat. Der var engelsk liverap af international klasse, og det efterhånden fyldte Pavilion-telt elskede det! Der var en energisk vibe, som Negash knugede sig til, og viste på egen hånd at han ikke har noget problem ved at styre 2000 publikummer. Bandet gav en rigtig god dybde til musikken, og numre som ’We Get By’, ’Fuck Up’ og ’Go Getter’ lød endnu bedre live end på den ellers så glimrende debutplade.
Efter en god omgang Ali-numre hoppede bandet af scenen for en stund, og Negash spyttede ’Stronger Now’ a cappella, hvilket – ikke overraskende – var til UG. Jeg havde dog personligt håbet på en liveudgave af nummeret med musik, da det er en af pladens absolut bedste skæringer.

Med bandet af den lille scene, var der væsentlig mere plads, så hvad var mere naturligt end at lave en fuckin Majors reunion? Jo tak! J-Spliff og Nat Ill stormede på scenen og Majors minus Noize fyrede ’This is How We Do’ af for en crowd, der bestemt virkede som om, at de kendte til nummeret – der var ild i hytten. Static sluttede det nydeligt af med at lave cutback i verdensklasse, som han jo har gjort en gang eller to før. På ’Troubled Young Man’ trådte de to korsangere virkelig i karakter, og det lød så smooth og lækkert. Nummeret blev sluttet af med, at et kogende Pavilion sang med – rimelig imponerende. Negash Ali så til tider også ud til, at han ikke helt kunne fatte, hvor fedt et publikum, han var blevet velsignet med denne fredag eftermiddag. ’Reach for the Sky’ og en freestyle over Ameries ’One Thing’ med Static på cuts førte over i ’Gots To Go’, hvor der virkelig var smæk for skillingen fra de to back-up sangere. Klimaks satte ind få sekunder efter afslutningen på ’Gots To Go’, da bangeren ’Feel the Heat’ fuldkommen ødelagde Pavilion. Publikum havde tydeligvis ventet på dette nummer, som med sin raw energi og fede omkvæd fik en ellers så fantastisk crowd til at gå endnu mere amok – om muligt. Herefter gik Negash Ali af scenen efter blot 45 minutter. Takket være enorm larm fra publikum fik vi dog band, Static og unge Ali tilbage på scenen for at lave ’Negash Ali is Coming’, som ikke vanvittigt mange kendte, men som der dog kom god respons på. En øjensynligt overvældet Ali takkede mange gange publikummet for ”at gi’ mig mit livs fuckin bedste oplevelse”.

Negash Ali var en kort koncert – lidt over 50 minutter inklusiv ekstranummer. De lidt mere mellow numre fra pladen så som ’Somewhere’ og ’You’re Free’ burde have været på sætlisten. Det ville have givet et mere nuanceret billede af den plade, som han promoverede med koncerten. Jeg ville heller ikke have gået af vejen for ’Get Down’ med Majors. Derudover var koncerten dog en magtdemonstration af Negash, hvor han viste, at han nok er moden til allerede nu, at tage titlen som bedste danske engelsk-sprogede rapper nogensinde. Der var så meget cool energi, kontrol og glæde, der smittede af fra teenageren, som ikke satte en fod forkert. Det er vildt at få 2000 med tømmermænd at gå amok klokken et om formiddagen.

 5 af 6 Spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik på skud for større versioner)

Skrevet af Toobs 03.07.2009 arkiveret under LiveSpot |