Efter at have leveret et brag af en koncert på Pavilion, tog Negash Ali sig tid til at snakke med RapSpot.

Hvordan synes du koncerten på Roskilde Festival gik?
Det var helt fantastisk, og jeg har ikke helt nået at absorbere alle indtrykkene endnu. Det var helt vildt.
Hvad synes du, at forskellen på festivalkoncerter og koncerter på spillesteder er?
Folk på festivaler er generelt indstillet på bare at holde en fest hele tiden, og det er super fedt. Det kan være en anden oplevelse at spille en onsdag aften på et spillested, hvor folk skal på arbejde om morgenen næste dag.

Nu er der gået fire måneder siden ’Asmarino’ udkom, hvordan synes du, at det er gået med pladen?
Jeg har klart kunne mærke, at der har været forventninger til ’Asmarino’, da jeg jo har trukket den så længe. Folk har gået og sagt, at jeg var youngin’ og været spændte på, om jeg kunne komme ud med pladen. Det har været mega fedt at opleve, at folk har følt pladen fordi de synes, den er fed, og ikke bare fordi det er min soloplade. Der har været meget positiv respons, og det er jo fedt. Det har været noget af en omvæltning for mig, at droppe ud fra gymnasiet for til gengæld at blive musiker på fuldtidsplan.

Hvis et af numrene fra pladen, skulle repræsenterer dig, hvilket skulle det så være?
Det er svært at sige, da jeg er lidt af en humørbombe til tider. Hele albummet ’Asmarino’ beskriver meget godt de perioder, jeg kan være i. Det er meget svært for mig at sige ”sådan er jeg bare”. Det sker hele tiden nye ting for mig, som gør, at jeg ser mange nye ting. ’Asmarino’ er meget soulet og livsreflekterende plade, men det er ikke altid den person jeg er. Der er også numre som ’Go Getter’ og ’Feel The Heat’, der viser at jeg også er en fuckin party-kiddo! Man kan sige, at der er to dele af ’Asmarino’. Den sidste del er meget blød og soulet, mens den første del af pladen er meget kompromiløs. Men lige nu, så er den retning jeg går over i – eller hvor min udvikling tager mig hen i – det føler jeg ikke har den præcis samme soulede lyd.

Hvad er det bedste, du har oplevet ved at komme ind i musikbranchen så tidligt? Anderkendelse er jo altid en fed ting, men ellers så har det været fedt at møde gode mennesker, der kunne se, at jeg har talent og er klar til at knokle røven ud af bukserne. I stedet for en masse hate, så er der en masse mennesker, der har hjulpet mig. Måden jeg kan udtrykke mig på igennem musikken, er også en fantastisk ting. Succesen med pladen gør jo også bare, at jeg nu har endnu mere blod på tanden.

Er der nogen bagside af medaljen?
Jeg har heldigvis ikke oplevet så mange dårlige ting. Kun at folk snakker rigtig meget lort, men det er ikke noget jeg gider bruge tid på. Jeg lever bare mit eget liv, og laver mine egne ting. Jeg har mistet et par venner på at være i branchen, og det har også gjort mig skør til tider. Det at skulle deale med så mange ting, økonomi og pres fra omverdenen – men omvendt så er det jo også det, der motiverer mig hele tiden.

Har Majors-pladen eller ’Asmarino’ gjort mest for din udvikling som kunstner?
For min personlige udvikling så er det min egen plade. Majors var lidt en konceptplade med boom bap hiphoppen, som i øvrigt også er en af de sider jeg har, og som jeg digger rigtig meget, men det ville for eksempel nok ikke være på min egen soloplade. Det er giver mig også en anden udvikling på min soloplade, da jeg jo ikke behøver at binde mig til raw hiphop. På solopladen har jeg jo også blandet soul meget ind i lyden.

Hvilken kunstner har haft størst indflydelse på din karriere?
Mos Def eller Kanye West. Mos Def fordi han er en sindssygt melodisk rapper, samt at han f.eks. heller ikke behøver kun at holde sig til at lave hård undergrunds hiphop, men stadigvæk holder det ægte for sig selv. Kanye er for bare at være så alsidig, og for bare at spotte vilde ting, og tage det ind i musikken.
Har du i tankerne at arbejde med amerikanske kunstnere?
Ja, helt sikkert. ’Asmarino’ udkommer også i USA snart. Godt nok ikke på verdens største pladeselskab, men det skal jo arbejdes op fra bunden. Der kunne sagtens snige sig et par features ind på den næste plade. Grunden til der ikke er rap-features på ’Asmarino’, er for at stadfæste mig selv. Hvis jeg møder en amerikansk rapper, der er klar på at lave noget godt, og ikke bare er interesseret i 1500 dollars for så at smide et vers, så er jeg helt sikkert klar på det. Det ville bare give en helt anden måde at arbejde sammen på, og det er sådan jeg rigtig godt kan lide det. Ikke fordi det ikke ville være fedt, at være på samme track som en stor kunstner, som så var betalt.

Hvilke kunstnere vil du helst arbejde med?
Af rappers ville det være Lupe Fiasco – han er et vildt, vildt menneske. Af producers er det jo bare alle de store. Madlib, Kanye West, Timbaland og Cool & Dre. Jeg vil også virkelig gerne udenlands med min musik, men det er jo en kamp. I USA kan hver fjerde jo rappe, haha.

Hvad er det næste, du kaster dig over?
Der kommer en masse nye features fra mig i det her år, og så begynder jeg så på en ny plade – eller, jeg er faktisk allerede lidt i gang. Jeg aner ikke hvordan den bliver anderledes fra ’Asmarino’. Det er alt for tidligt at sige noget om.

Sidste ord?
Tak til RapSpot for interview, og god festival til alle! Peace.

Foto: Køhl (klik på skud for større versioner)

Skrevet af Toobs 04.07.2009 arkiveret under Interviews |