21.07.2009

Jokeren – ‘Den tørstige digter’ (album)

JOKEREN1Først var han sulten, så blev han rastløs og til sidst blev han tørstig. Det lykkedes atter Jokeren at fange lytterne med sit fascinerende tankespind på sin seneste plade der udkom i foråret. Desværre viser pladen sig i dag, ikke at være helt så holdbar som den umiddelbart syntes ved udgivelsen.

Vi var mange der frygtede at endnu en god kunstner var gået tabt da Jokeren forrige år lækkede det klæbrige forsøg på et club-hit med den gøglede titel ’Yæssør’. Nummeret lød som en ridse i rapperens beundringsværdige evne til at skabe sange der hittede i radioen og alligevel ikke leflede for meget for mainstream-danmark.
’Den tørstige digter’ er heldigvis ikke en forlængelse af den afskyelige single, men desværre for albummets helhed skal flere af numrene placeres på samme hylde.

Et storladent dommedags-kor synger over strygere og kirkeklokker Jokerens tredje album i gang. Her rapper hovedpersonen selv, ikke overraskende, om ’Respekt’. Jokeren er som altid klar i spyttet og rapper endda muligvis bedre end nogensinde før. Det er befriende at lytte til rapperen lægge sin karakteristiske stemme til en hårdtslående og direkte lyrik der er svær at slippe.

Lad være at tro at jeg har glemt mit job/
på DSB-restauranten hvor jeg kæmpede mig op/
Jeg kørte som chauffør for at få til billetten/
til Los Angeles og så stod jeg på pletten/
i skovmandsskjorte, spliff i kæften/
så Eazy-E sagde: Knægt ryg resten/
og det var lige dele dumhed og held/
at de skud foran klubben ikke slog os ihjel/

Jokeren rapper på en måde der gør det svært at ignorere hans tekster og denne velfortalte historie, der fungerer suverænt som åbning, er ingen undtagelse.
Det er dog først på albummets førstesingle ’Gå væk’ med Blæs Bukki, at stødfyldte elektro-toner for alvor sætter strøm gennem ’Den tørstige digter’. Hvis man ikke bryder sig om lyden på nummeret hvor de to tidligere Madness-4-Real kammerater fastslår deres betydning for dansk raps udvikling, er man sandsynligvis slet ikke til denne plade. Kan man derimod lide det nyeste bud på en Malk/DGP-fusion indeholder albummet en skinnende håndfuld perler.

Tag bare ’Battler med spøgelser’. Et af dansk raps mest imponerende bud på at beskrive en sjælekonflikt der kan foregå mellem ørerne på psykisk forvirrede personligheder der ser fjender overalt. Eller lyt til pladens titelnummer der har Yepha som gæst på et hypertempo-omkvæd og måske er blandt de mest vellykkede bud på dansk elektrohiphop.

’Blomster på fortorvet’ med Ataf fungerer som en ikke-skuffende to’er til ’Nye Tider’ fra Jokerens sidste plade ’Gigolo Jesus’. Om end gæsterapperen endnu engang fyrer en stribe tåkrummende klichéer om kriminelle indvandrere af i sine rim, indeholder nummerets tema og begge rapperes lyrik kompetente beskrivelser af, hvad der i virkeligheden foregår i Københavns mest hårdkogte miljøer:

Min homie røg på Riget med en kniv i sin lunge, for de unge/
tager den hele vejen over stregen/
Alle vil ha’ en bid af den hashkage/
Folk de griner af systemet: Fuck 60 dage/
og ingen tror, at de vil ende blandt de døde/
men alle kan bløde, alle kan få en bøde/

En mildest talt aktuel tekst at lytte til, midt i en verserende bandekrig. Måske hvis dette nummer blev pladens tredje single, ville det papudskårne omkvæd om hvor fladpandet skudepisoder og knivstikkerier er, ligefrem kunne smøge sig ind gennem de tykhudede hoveder hos både Blågårdsbanden og AK81.
Pladens anden single blev ’Sig ja’ med (comeback?-) omkvæd af den danske sanger Joey Moe. Denne kærlighedssang er muligvis det mest poppede og tøsede Jokeren nogensinde har udgivet, men uanset hvor meget nummeret skiller sig ud i de fleste hiphop-fans’ musiksamling, er det svært at løbe fra dets fængende potentiale. – Det er sindssygt catchy for at sige det lige ud.

På trods af alle disse udmærkede numre, er problemet med ’Den tørstige digter’, at glæden, firkantet sagt, stopper her. Problemerne starter med ’Giftig’, der får albummets hidtil høje standard til at rasle ned. Jokeren forsøger her, over en – lad os kalde den speciel – produktion og et halv-rocket omkvæd, at være nyskabende og eksperimenterende. Desværre lyder eksperimentet mest som rap på et børnehave-niveau der møder soundtracket til filmatiseringen af ringetonereklamen Crazy Frog. Resultatet er selvsagt frustrerende, usammenhængende og direkte ulideligt at lytte til.

Ingen tvivl om, at ’Giftig’ er det nummer der skraber dybest ned i asfalten, men numre som ’Wauv’, ’Junkiegøglercirkusliv’, ’Den eneste anden’ og ’Rovdyr’ der har Cas på et temmelig anstrengt og amatøragtigt sangomkvæd, er enten irriterende eller bare morderisk ligegyldige sange som der ikke er nogen grund til at lytte til mere end en enkelt gang.

Det er ekstremt skuffende at høre Jokeren tabe indholdet af sin tredje plade og smadre næsten halvdelen af den så slemt, når nu det hele begyndte så godt. ’Den tørstige digter’ slutter af ved at bringe et par opfriskende stunder til bordet med Pato og Peter Belli som særlige gæster, ligesom den rockstar-rå ’Mer Monitor’, der også kompenserer en smule for flere minutters ringe lytteoplevelse.

Den fire år lange ventetid som denne plade krævede, gjorde Jokerens fans tørstige efter mere af storbystodderens musik og måske derfor var de fleste, denne anmelder inklusiv, temmelig begejstrede da den endelig udkom. Desværre har den ikke vist sig helt så holdbar som umiddelbart antaget og er i dag mindre i rotation end den samler støv.

3 ud af 6
3 RapSpot Spots

Skrevet af Falco Lamb 21.07.2009 arkiveret under Anmeldelser |